The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. februar 1870
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

655. Fra E. Collin.

10de Februar. 1870.

Dersom jeg havde taget fat paa dette Brev i Sndags, saa vilde Brevet have begyndt saaledes: Hu sikken et nederdrgtigt Veir; thi det var det. Haard Frost med en rasende Syd-Ost; og i det Veir maatte jeg gaae op i Vartou Kirke og staae Fadder. Men da jeg begynder Brevet idag, lyder det saaledes: Det er koldt, 5 6 Grader, men stille. Serne omkring Byen ere bedkkede med Skitelbere'ndash;der har endog dannet sig en Skitelber-Klub, som har sit eget afplede Terrain, Damer og Herrer; Theodor var der idag med Rigmor. Fra Toldboden sees ikke aabent Vande, Iisbaadspassagen paa store Belt er begyndt, og Postforstyrrelserne ville saaledes ikke udeblive. De har under disse Omstndigheder Grund til at vre tilfreds med, at De har sgt hen til et andet Klima; skjndt det jo, hvis Efterretningerne derom ere sande, skal vre koldt overalt i Europa.

Fra Norge meldes Schweigaards Dd; han dde faa Dage efter Hustruen. De har vel kjendt ham - Jeg mindes ham ikke. Han var jo almindelig agtet som en udmrket Mand; Christiania har vret nsten kldt i Sort ved Begravelsen; at Kirken var heelt bedkket med Srgeti, kan jeg forstaae; men at ogsaa Dbefonten var indhyllet i Flor, synes mig smaglst.–Ved Siden af dette er det bedrveligt at see, i hvilken Grad den norske Hovedstads Interesse knytter sig til en saadan Jammerlighed, som Opfrelsen af M. Bruns Carit-Etlarske Stykke: Gingehvdingen. Det fremstilles ligefrem som en Vddekamp mellem Birnson og Brun om at leie respective Pibere og Klappere. Det er dog en egen Rolle, den gode Birnson spiller; han forekommer mig med alle sine Evner at vre en simpel Mand.–Nu skal vi jo med det Frste have fat paa De Unges Forbund af Henrik Ibsen; Udfaldet er vist meget tvivlsomt. Var Birnson hernede, vilde han vel nok arrangere en Pibe-Concert. Jeg nskede helst, at det maatte gaae roligt.–

Berlingske Tidende havde den frste Anmeldelse af Deres Bog, allerede i December. Reitzel'ndash;som ikke havde sendt den, fordi den forekom ham for ubetydelig'ndash;har nu skaffet mig det paagjeldende Numer, hvoraf jeg sender den ved lagte Udklipning. De vil see, at Anmeldelsen er, som de Andre, fuld af det velvilligste Sindelag, men intet mere.

Jeg vil haabe, at De har faaet det Brev, som er ankommet til Nizza efter Deres Afreise derfra.

Telegraphen har bragt os Efterretninger om Gadeoptier, som have fundet Sted i Paris igaar og iovergaars. Jeg antager nu at De frst i dag er kommet dertil, og da Spektaklerne nok kun finde Sted om Natten, og da De og Jonas forhaabentlig sove paa den Tid, vil jeg ikke gjre mig ngstelser over denne Historie. Jeg haaber, at de nste Breve, vi faae, vil melde os noget om, hvorvidt den saameget udskregne forbittrede Stemning kan mrkes af de Fremmede. Skulde der udbryde noget Alvorligt, haaber jeg, at Jonas er saa fornuftig at holde sig borte fra al Fare; thi kommer det frst saa vidt, at den exsecutive Magts Taalmodighed standser, da bliver det vist forfrdeligt.

Jeg har i mange Aar ikke lst en eneste Roman; nu har jeg faaet fat paa Auerbachs Auf der Hhe i 3 Bind, og jeg kan ikke ngte, at den tiltaler mig. Auerbach er meer Digter end de fleste andre Roman-Skribenter, og meer end jeg tidligere har fundet, og han har af luret Menneskenaturen de fineste Trk. Jeg troer ikke, at en Nordtydsker kunde skrive saaledes. Imidlertid har han jo en Concurrent i Mecklenborgeren Fritz Reuter, som jo nu gjr en stormende Lykke.

Vore moderne Lovgivere ere i denne Tid beskftigede med at forminddre Theatrets Indtgter, forge Bndernes Rettigheder, og at afskaffe al Titel og Rang for Fremtiden. Vi, som have den, kunne faae Lov at beholde den, hvis vi vil, men der skal nu findes paa en anstndig Maade, paa hvilken man kan blive af med den. Det vil vise sig, hvad det vil fre til; jeg tager mig ikke Sagen nr; jeg gjr formodentlig hvad de Fleste gjr, thi jeg vil ikke gjre mig latterlig ved at vre fremtrdende i den ene eller den anden Retning.

Monrad, som nu er en stadig Medarbeider i Berlingske Tidende, holdt i Vinter nogle Forelsninger om politiske Drmmerier. Disse har han nu udgivet og de ere en vigtig Conversations? og Bladliteraturs Gjenstand. Hans Venner ere meget bekymrede over hans Optrden; man seer, hvilken uhyre Sorg der siden hiin ulykkelige Tid har gnavet paa ham; Eneboslivet i Nyseeland har ikke qvalt Erindringen; denne bryder nu frem i Fartvivlelsens uhyggeligste Form: den fjasende. Jeg kjender nok af den til at kunne bedmme den saaledes: for den Tanke, at et Folk kan reise sig og trampe til sidste Mand, har han et Udtryk som dette: og naar saa Snnerne ere drbte og Dttrene skjndede, saa tager han Konen i Haanden og Tiggerposen paa Nakken, og er niet med at de i en Grft, nynnende Danmark deiligst Vang og Vnge.–Er det ikke uhyggeligt?

Jeg har i denne Tid giennemgaaet Faders Optegnelser om hans Lis. Jeg har vret i Beraad med mig selv, om de skulde'ndash;om end noget bearbeidede'ndash;udgives, men jeg har dog ingen Lyst dertil. Denne Beskrivelse er et Vidnesbyrd om et saa rastlst arbeidsomt Liv, som kun faa nu ville forstaae. Den Mand, som har levet i nr og stadig Forbindelse med Videnskabernes og Kunsternes bedste Mnd, har kun faa Ord tilovers for disse; man seer af disse Optegnelser, i hvilken Grad hans Forretningsliv var hans Alt'ndash;naar undtages hans Familieliv; og naar det betnkes, at han ikke har berrt dette med et eneste Ord, kan man vel forstaae, at han kunde forbigaae Vennerne. Nei, det bliver ikke udgivet. Efter en saadan Bog vilde Fader ikke kunne forstaaes, medmindre den blev indbundet sammen med Familiens Viser.

Frosten har standset mine Bygge?Arbeider paa Landet, og min geskftige Uro i denne Henseende har sat sig noget. Naar man i min Alder begynder paa et saadant Foretagende, kan man ikke lade vre at sprge sig selv: troer du at du nogensinde kommer til at boe der? Det er meget viseligt indrettet, at man ikke kan give et ordentligt Svar paa et saadant Sprgsmaal. Jette og Louise skrive nok imorgen, derfor vil jeg sende dette Brev idag; saa hrer De dog oftere fra os.

sluttet. 11 febr.

Deres

E. Collin.

Vil De henvende flgende Ord til Jonas.

Diapaison skal vre den franske Benvnelse paa en Stemmegaffel O: den Staalgaffel, som angiver Tonen a. (paa Fransk: la) . Saadanne existere i ganske smaa Miniatur-Udgaver, til at hnge i Uhrkjeder mellem andet Nips. De haves her, men kunne ikke findes i Handelen. Da de upaatvivlelig kunne faaes i Paris, vil jeg bede Dig at see efter i en eller anden Quinqvailleri-Handel; Du vilde gjre Onkel Theodor en Tjeneste ved at tage en saadan med. Koster den kun c. 1 franc, vil jeg nok have een med.– Carl Boye hilser her fra Sparekassen. Alt vel. Klingrende Frost.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost