The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. december 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Nizza, Juledag, 25 December 1869

Kjre Ven!

Det er mig en Trang, endnu engang i det gamle Aar at sende Dem og Deres elskvrdige Frue min Hilsen og Tak for al den Deeltagelse De viiste mig i dette og tidligere Aar, De vil bevare Deres Venskab for mig i Tiden, som kommer.

Fr jeg forlod Wien gldede De mig med Brev, tak derfor. Jeg nd der megen Velvillie og Opmrksomhed, men flte mig dog ikke hyggelig, ikke hjemlig. Det var koldt, Sneen faldt, jeg frygtede for at snee inde paa Veien til Venedig og styrede derfor strax hen mod Frankerige, saaledes kom jeg til Mnchen og tilbragte her flere smukke Timer, men skytunge Dage, jeg var meest hos min bermte Ven Kaulbach i hans elskvrdige Kreds jeg flte mig hjemlig. De kjender det smukke Billede han har givet af mit Eventyr Engelen, han har stadigt Bestillinger paa at gjenmale det; jeg saae hos ham to af disse under Arbeide og han fortalte mig at den Kunsthandler i Berlin han havde solgt Eiendomsretten til at give det ud i Kobberstik, var ved dette ene Billed blevet en riig Mand. Fra Mnchen / tog jeg til Schweiz for over Genf at naae ind i Frankerige, hvor jeg ventede at slippe fra det daarlige Veir, jeg kom ind i Snee og Kulde; sad i Lyon en heel Dag inde mens Regnen skyllede ned, i Avignon blste den orkanagtige Mistrel, heller ikke her kunde man gaae ud at see sig om. I Marseille og Toulon havde jeg det ikke bedre, saa at De kan tnke at Reise-Lysten forgik mig; flere Gange fortrd jeg at vre taget hjemme fra; jeg kom i en ganske hyggelig Stemning, men meente at jeg ikke burde give efter og naade da sidst i November Nizza. Regntiden skulde vre forbi, men iaar begyndte den netop ved min Ankomst. Senere have vi i fjorten Dage seet det deiligste Sommerveir; jeg lagde Overtiet, gjorte Tour ad Via de la Cornice til Monaco, Roserne blomstrede, Trerne han fulde af Frugt; men nu i Dag, Juledag er det pludseligt blevet koldt, Bjergene rundt om ligge med Snee, imorges havde vi kun fire Grader og nu i Middagsstudnen otte; det er ikke for "Solskinnets By", Nizza, at byde en Nordbo Sligt. Jeg har flt mig saa ene paa hele denne Reise og dog er / jeg begunstiget mere end Andre, nsten enhver af Dannelse, og det i de forskellige nationer naar de hre mit navn kjende de mig og bringe mig Tak for Eet eller Andet jeg har skrevet. Paa ingen Reise som paa denne, har jeg lrt hvor udbredte og lste mine Skrifter ere. Her i Nizza seer jeg mange Beviser derpaa; deilige Bouquetter ere blevne sendt mig og i Pension Suisse hvor jeg boer ere de alle saa opmrksomme og elskvrdige modmig. Iaftes havde vi Juletr, hvor vi gav en lille Ting mig havde man bedet om flere Exemplarer af min H anndskrift. Alle Nationers Flag vaiede i Tret og det danske Flag var ikke glemt; jeg sad imidlertid i stor Angst for det, thi rundt om det var Lysene saa nr, at jeg stadigt frygtede, nu brnder det, og jeg vil ikke skjule, det havde bedrvet mig, men det vaiede godt, der kom ikke Ild i det, det holdt sig, som jeg ogsaa haaber at vort Danmark holder sig. Jeg fik ved Gevinst to nette Sager og fra Fremmede ude i Byen, kom ogsaa Jule-Hilsen til mig. En russisk Dame sendte mig en srdeles smuk indlagt Pen, en anden den deiligste Rose i en smuk lille Vase, jeg fik en Sonnet og hvad der isr var deiligt, da Juletret stod tndt og Gaver / vare uddelt, traadte en ldre Herre frem og sagde at her var tilstede en mand som vistnok Enhver herinde, fra hvilket som helst Land, maatte takke for glade Timer, ikke blot Brnene men ogsaa de ldre maatte Takke og nu kom en nydelig lille Pige og bragte mig en stor Laurbrkrands med Baand af de danske Farver og hele Selskabet tilklappede Bifald; De seer at om jeg end fler mig ene, og lnges efter Hjemmet, forladt er jeg ikke. I forgaars stod i Journal Etrangers, som giver Liste over de Fremmede og tillige meddeler lidt udfrligere om enkelte Personligheder, mueligt skrevet Brev om mit Ophold her, jeg klipper det ud det kan maaske have Interesse for Dem og flere venner i Hjemmet [se: Brev] . Jeg bliver her til hen i Januar, gaaer da rimeligviis til Cannes, der er altfor trist at boe i Mentone, der seer man kun syge Folk. Jeg savner srdeles Melchiors familie, som jeg havde haabet at leve sammen med denne Vinter, de have det forresten godt i Algier og det maa trste mig. Naar Vinteren tillader det, flyver jeg over Paris hjem. Hils Deres Kone, Brn og alle Kjre. Gld mig om ikke lnge, med Brev. Nice, pension Suisse.

[langs kanten:] I Breve faaer jeg megen Tak for de tre nye Eventyr - hvad sige Bladene?

[langs kanten: ] Deres hjerteligt hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 244-47)