The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. december 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Watt
Sprog: dansk.

Kjre Ven!

Nizza den 16 December 1869

Ikke et Ord fra Dem! det ligner Dem slet ikke. Jeg veed at mit Brev til Dem kom til Kjbenhavn da De var reist til Suez, men jeg tnkte at det blev sendt til Dem i Udlandet. Jeg gav fra Wien, i Krydsbaand, en tydsk Avis, med en god Skildring af Kaulbachs seneste storartede Billede. Det er vel naaet til Dem. De veed maaskee nu neppe hvor jeg er og derfor dette lille Brev, der vil gjrne byttes om med et strre under Adressen "Nice pension Suisse". Her bliver jeg ind i Januar 1870. Hvorledes gaaer det "Dagens Nyheder"? Hvorledes lever min Ven Edgar Collin og Hr Carstensen. De selv har med vor Ven P.Hansen vret i Marseillie, hvor De, fr jeg kom har boet i samme Hotel som jeg: Grand Hotel royal de la paix; Groserer Melchior var der paa samme Tid som De og Hansen, han sgte Dem veed jeg, men det var i den tidlige Morgenstund og han vilde ikke forstyrre Deres Hvile, mdtes De senere? Fru Melchior og Dttre ere i Algier. Det er mig et stort Savn at jeg ikke skal tilbringe Vinteren med denne kjre Familie, saaledes som min Bestemmelse var, men min Reise gaaer ikke lnger end til Menton, og efter Lgernes Raad maatte de sge et endnu varmere Climat og ere saaledes nu i Algier. Denne Skuffelse for mig har kastet en Skygge ind i mit Reiseliv og det hist slette Veir som nu i to Maaneder stadigt har fulgt mig har meer end een Gang ladet mig nske at jeg var blevet i det kjre Danmark, hvor min sjette September-Fest ret har lyst ind i mig hvad jeg tidligere sang: "Jeg troer der er skjnnest i Danmark." Allerede i Wien, for henved to Maaneder siden, faldt Snee, Vinden blste koldt; dyrt var her som i London, jeg var slet ikke tilfreds og dog mdte jeg megen Opmrksomhed og Hjertelag. Hver Aften, under hele mit Ophold, var tildeelt mig en god Parquet-Plads saavel i den store Opera, som i Burgtheater. Vor danske Minister, den engelske Gesandt Lytton, Sn af Digteren Bulwer, saa ogsaa den svensk-norske Minister Excellensen Due, viiste mig stor Gjestfrihed. Jeg gik til Mnchen og var der i otte Dage, meest hos min bermte Ven Kaulbach, i hvis elskvrdige Familie, jeg ret fandt mig hjemme. Han faaer endnu stadigt Bestillinger paa at gjenmale det smukke Billede han har givet til mit Eventyr "Engelen", jeg saae hos ham to saadanne. Han fortalte at den Kunsthandler i Berlin han gav Forlagsret til Kobberstikket var ved dette ene blevet en riig Mand, saa udbredt er det i alle Verdens Lande. I Mnchen havde jeg stadigt Regn, i Schweiz Snee og iiskold Blst, inde i Frankerige var det ikke bedre Veir, ja i Avignon blste den strke Mistral en heel Orkan. Da jeg den sidste November naaede Nizza begyndte netop Regntiden, der skulde vre overstaaet, frst nu i de sidste tre Dage bryder Solen frem, her er sommervarmt, men Solen vil ikke ret skinne ind i Humeuret, jeg fler mig saa ene, uagtet jeg aldrig fr har mdt en saa stor Imdekommen hos Fremmede, som paa denne Reise. Det er isr Engelndere, Amerikanere og Russere, som venligt bringe mig Tak for mine Skrifter, Tak i Ord og Tak i deilige Blomster. I Dag stormer det, Sen spriter i Brnding hit op foran mine Vinduer; jeg er ikke rask, ganske forfrdelig nerveus og har en forunderlig Angst og dertil Lngsel efter at komme hjem, der vil jeg dog helst de og begraves. Dette mit Brev, seer De nok, kjre Ven er aldeles for Dem og ikke for "Dagens Nyheder", naar jeg fler mig mere rask skal De erholde et eller andet Stykke der kan gives til "Bladet". - Jeg boer ivrigt srdeles godt, paa frste Sal ud til Havet og hele den store Promenade; forleden Nat sprang mit Vindue op og jeg sov saaledes i Natteluften flere Timer, det har givet mig lidt Feber; imidlertid har jeg under dette Befindende dog gjort en deilig Tour ad Via de la Cornice ned til Monaco, den varede der hen 6 Timer og jeg blev meget trt, men uendeligt deiligt var her; Veien ned til Monaco frte gjennem Olieskov og Citrontres Haver, Solen var som Juni Sol hjemme hos [os]. Mod Aften tog jeg imidlertid, da Luften blev kold, tilbage til Nizza med Banetoget. Gldelig Juul, tak for det gamle Aar, Sundhed og Lykke i det ny.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Til Hr Redacteur Robert Watt.

Tekst fra: Helge Topse-Jensen

Kjre Ven!

Nizza den 16 December 1869

Ikke et Ord fra Dem! det ligner Dem slet ikke. Jeg veed at mit Brev til Dem kom til Kjbenhavn da De var reist til Suez, men jeg tnkte at det blev sendt til Dem i Udlandet. Jeg gav fra Wien, i Krydsbaand, en tydsk Avis, med en god Skildring af Kaulbachs seneste storartede Billede. Det er vel naaet til Dem. De veed maaskee nu neppe hvor jeg er og derfor dette lille Brev, der vil gjrne byttes om med et strre under Adressen "Nice pension Suisse". Her bliver jeg ind i Januar 1870. Hvorledes har De det? Hvorledes gaaer det "Dagens Nyheder"? Hvorledes lever min Ven Edgar Collin og Hr Carstensen. De selv har med vor Ven P.Hansen vret i Marseillie, hvor De, fr jeg kom har boet i samme Hotel som jeg: Grand Hotel royal de la paix; Groserer Melchior var der paa samme Tid som De og Hansen, han sgte Dem veed jeg, men det var i den tidlige Morgenstund og han vilde ikke forstyrre Deres Hvile, mdtes De senere? Fru Melchior og Dttre ere i Algier. Det er mig et stort Savn at jeg ikke skal tilbringe Vinteren / med denne kjre Familie, saaledes som min Bestemmelse var, men min Reise gaaer ikke lnger end til Menton, og efter Lgernes Raad maatte de sge et endnu varmere Climat og ere saaledes nu i Algier. Denne Skuffelse for mig har kastet en Skygge ind i mit Reiseliv og det hist slette Veir som nu i to Maaneder stadigt har fulgt mig har meer end een Gang ladet mig nske at jeg var blevet i det kjre Danmark, hvor min sjette September-Fest ret har lyst ind i mig hvad jeg tidligere sang: "Jeg troer der er skjnnest i Danmark." Allerede i Wien, for henved to Maaneder siden, faldt Snee, Vinden blste koldt; dyrt var her som i London, jeg var slet ikke tilfreds og dog mdte jeg megen Opmrksomhed og Hjertelag. Hver Aften, under hele mit Ophold, var tildeelt mig en god Parquet-Plads saavel i den store Opera, som i Burgtheater. Vor danske Minister, den engelske Gesandt Lytton, Sn af Digteren Bulwer, saa ogsaa den svensk-norske Minister Excellensen Due, viiste mig stor Gjestfrihed. Jeg gik til Mnchen og var der i otte Dage, meest hos min bermte Ven Kaulbach, i hvis elskvrdige Familie, jeg ret fandt mig / hjemme. Han faaer endnu stadigt Bestillinger paa at gjenmale det smukke Billede han har givet til mit Eventyr "Engelen", jeg saae hos ham to saadanne. Han fortalte at den Kunsthandler i Berlin han gav Forlagsret til Kobberstikket var ved dette ene blevet en riig Mand, saa udbredt er det i alle Verdens Lande. I Mnchen havde jeg stadigt Regn, i Schweiz Snee og iiskold Blst, inde i Frankerige var det ikke bedre Veir, ja i Avignon blste den strke Mistral en heel Orkan. Da jeg den sidste November naaede Nizza begyndte netop Regntiden, der skulde vre overstaaet, frst nu i de sidste tre Dage bryder Solen frem, her er sommervarmt, men Solen vil ikke ret skinne ind i Humeuret, jeg fler mig saa ene, uagtet jeg aldrig fr har mdt en saa stor Imdekommen hos Fremmede, som paa denne Reise. Det er isr Engelndere, Amerikanere og Russere, som venligt bringe mig Tak for mine Skrifter, Tak i Ord og Tak i deilige Blomster. I Dag stormer det, Sen spriter i Brnding hit op foran mine Vinduer; jeg er ikke rask, ganske forfrdelig nerveus og har en forunderlig / Angst og dertil Lngsel efter at komme hjem, der vil jeg dog helst de og begraves. Dette mit Brev, seer De nok, kjre Ven er aldeles for Dem og ikke for "Dagens Nyheder", naar jeg fler mig mere rask skal De erholde et eller andet Stykke der kan gives til "Bladet". - Jeg boer ivrigt srdeles godt, paa frste Sal ud til Havet og hele den store Promenade; forleden Nat sprang mit Vindue op og jeg sov saaledes i Natteluften flere Timer, det har givet mig lidt Feber; imidlertid har jeg under dette Befindende dog gjort en deilig Tour ad Via de la Cornice ned til Monaco, den varede der hen 6 Timer og jeg blev meget trt, men uendeligt deiligt var her; Veien ned til Monaco [overstr: frste] frte gjennem Olieskov og Citrontres Haver, Solen var som Juni Sol hjemme hos [os]. Mod Aften tog jeg imidlertid, da Luften blev kold, tilbage til Nizza med Banetoget. Gldelig Juul, tak for det gamle Aar, Sundhed og Lykke i det ny.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Til Hr Redacteur Robert Watt.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 90, 123-26)