München den 12 Nov: 1869
Kjære Fru Melchior!
Deres kjærkomne Brev fra Algier 30 October er i denne Morgen naaet til mig her i München hvor jeg indtraf i Mandags Aften. Jeg seer ikke at De har modtaget det Brev jeg tidligere sendte fra Wien til Hyères post restante. Senere skrev jeg igjen fra Salzburg til Algier poste restante, dog det kunde ikke være naaet der hen da De afsendte Deres Skrivelse. Gud skee Lov at De er i Ro og i varmt Solskin, begge Dele vil være velgjørende for den kjære Anna. De har i Deres Brev givet mig et levende Billed af det nye Hjemsted i Algier, saa at jeg seer det for mig og har Længsel efter at komme der, dog meest for at samles med Dem og Deres, som det er mig en større Sorg, end De troer, at undvære. Til Algier kommer jeg ikke, det er for langt udenfor min Reiseplan. Pas og Creditiv lyder ogsaa for mig kun paa Sydfrankerige, dog det lod sig nok ændre men en Reise over Havet er mig saa meget imod at jeg jo hjemme fra ikke engang gaaer fra Korsøer til Kiel, men over Land. Det var den bydende Nødvendighed der i Portugal tvang mig til at gaae ud paa Atlanterhavet i 3 Nætter og fire Dage. Hvor det dog er bedrøveligt at Middelhavet er lagt mellem os. Jeg reiser imidlertid, om Gud vil, til Nizza, Hyères og Monaco og da over Paris og hjem i det tidlige Foraar; men mange Gange endnu, haaber jeg skal Brevduen bringe Efterretninger. Naar dette Brev kommer til Dem er Deres Mand altsaa reist; han holder jo af Søreise og taaler den; Gud ledsage og bevare ham; naar jeg kan tænke, at han har naaet Kjøbenhavn skriver jeg ham til. Fra Thea fandt jeg Brev her i München ved min Ankomst. Det var venligt af det lille Menneske! Det begynder med: "Jeg vil skrive Dem til da jeg har Noget at fortælle Dem!" men allerede den syvende Linie derefter mælder: "Jeg veed ikke hvad jeg Mere skal fortælle!" - Fru Lund havde imidlertid udfyldt Resten af Brevet, hjerteligt og smukt. Jeg har samme Dag svaret den kjære lille Thea . I andre Breve fra Hjemmet hører jeg om Asger Hammerichs store Concert hvortil [overstreget: Alle] vare indbudne, 2000 Mennesker, uagtet Salen i Casino kun rummer 1500, [overstreget: Mennesker], senere har han givet en Concert sammesteds for Betaling og Alt var udsolgt. Holger Roed, en Søn af Maleren Roed, har faaet Akademiets store Guldmedaille for et Maleri: "Syndfloden" og med Medaillen følger et Reisestipendium paa 3000 Rdlr. Det lykkelige Menneske er kun 23 Aar. Men jeg skulde fortælle Dem om mit Reiseliv, siden jeg for nogle Dage siden sendte Dem Brev fra Salzburg. Der følte jeg mig tilfreds uagtet Sneen laae rundt om; jeg blev her paa tredie Dag og reiste saa i Mandagsmorges i Solskins Veir den smukke Jernbanevei her til München hvor jeg i "Blaue Traube" er vel indqvarteret paa første Sal og føler jeg mig aldeles hjemlig. Jeg gik strax til min gamle Ven, Kongens Livlæge, Geheimeraad Gietl, som boer paa Slottet, han, hans Frue og deres nu voxne Børn modtoge mig med øiensynlig Glæde, vi have i 12 Aar ikke været sammen og i Paris, under Udstillingen, søgte vi forgjæves hinanden. Familien har en Hofloge i Theatret, og til denne har man indbudt mig saa længe jeg er her at komme hver Aften; allerede har jeg hørt Schillers Wilhelm Tell og Webers Euryante. Kongen af Bayern er for Øieblikket ikke i München; men hans Moder Enkedronningen, som altid var mig naadig og god, indtraf omtrent paa samme Tid som jeg, og underrettet om at jeg var her fik jeg strax en naadig Tilsigelse. Hun var saa elskværdig og god, vi talte sammen en heel Time og hun viiste mig i sit Album en Udklipning jeg havde paa Hohenschwangau havde klippet og sat om en Bouquet*. Den var meget godt sat ind i Bogen paa et mørkere Papier. Kaulbach og hans Frue ere begge som altid hjerteligt komne mig imøde! hvilke herlige Billeder har dog den Mand skabt! det seneste er en Inqvisitions Scene af gribende Virkning. Han maler for Øieblikket et nydeligt Genrebillede, en lille Pige som holder Riset i Haanden og lærer Hunden og Dukken at læse A.B.C. Dukken seer især fortvivlet ud. "Das ist auch ein Märchen!" sagde han. Det bekjendte Billede han har gjort til mit Eventyr "Engelen", er, sagde hans Kone, virkeligt blevet det meest populære og er kjendt over Europa og Amerika. Kaulbach fortalte mig at den Kunsthandler i Berlin der havde udgivet det, var ved dette ene Billede blevet en riig Mand. Jeg saae hos Kaulbach tre mindre Gjengivelser i Oliefarve af samme Billede, alle bestilte. "Det vil Alle eie!" sagde han. Enkedronningen fortalte mig, at hun ogsaa havde det. - Jeg spiiste igaar hos Kaulbachs og var ret oplagt til at fortælle, han syntes henrykt. "Det er Billed paa Billed" sagde han. "De er en Maler!" en gammel Herre havde Taarer da jeg læste om det gamle Egetræs Drøm. Kaulbach udbragte i Champagne min Skaal, saa smukt, saa hjerteligt.
I Dag ligger Sneen høit i Gaderne; det bliver vist en slem Vinter og vi kunne Alle være glade for Annas Skyld at hun er paa varm Jordbund i Sommer-Solskin. Fra Hjemmet hører jeg at det nu ogsaa tager fat med Storm og Skylregn. Man skriver at Robert Watt er dømt til nogle Dages Fængsel fordi han udfordrede Meyer, men at Watt nu er paa Reisen til Suez . Derhen kunde jeg nok have Lyst at komme, men nu er det for seent, jeg vil ikke let der erholde de Beqvemmeligheder jeg trænger til og har den lange Søreise, den jeg kun under den største Nødvendighed underkaster mig. Fru Jerichau er da nu i Konstantinopel. Der stod i en Avis i Wien et langt velmeent Stykke om hende og at hun var gift med "der berühmte Bildhauer Ritter von Jerichau."
Eckardt meddeler mig en Deel Forlovelser hjemme fra, saaledes Dorph-Petersen med Rose Sødring og at Rygtet siger at Fru Recke og Skuespiller Madsen ville træde ind i Ægtestand, ligesaa at Helga Rasmussen skal have Bryllup med Bluhme. Hvorvidt disse Meddelelser ere sande kan jeg ikke indestaae for. Fru [hul i papiret] ældste Poulsen have gjort [hul i papiret] Margrethes Noveller. [hul i papiret] Schmidts Datter har deputeret med Held paa det kongelige Theater i Hertz s Stykke "Portrættet" og skal nu senere i Rosa og Rositta. See, nu har jeg rystet ud Nyheds-Posen hjemmefra. Paa Tirsdag tænker jeg at reise herfra over Ulm, Zürich og Genf til Lyon, men det er slet ikke sikkert om Sneefoget tillader mig denne Fart; maaskee nødes jeg til at gaae ind i Frankerige over Strazburg, det vil være en stor Omvei; i et hvert Tilfælde beder jeg om at Deres næste Brev gaaer til Nizza poste restante. Der vil vist hengaae en 14 Dage før jeg kommer der og i al den Tid hører jeg ikke fra Vennerne, hverken syd eller nordpaa, jeg veed jo ikke min Vei. Naaer jeg Nizza, da ere vi jo Gjenboer; men Middelhavet er en bred Gade, og Brolægningen er høie Bølger, dog Brevduen flyver over hvor høit end Søen slaaer. Hils nu Frøken Louise, Harriet og Anna. Har De i Africa truffet Venner af min Musa, da hils! Lad mig vide om De erholder alle mine Breve, saavidt jeg kan see er intet af Deres til mig gaaet tabt.
Deres taknemlig [hul i papiret]
[underskriften fraklippet]
