The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. august 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Kjbenh: 10 August 1838.

Min naadige Frken (fdt Sster Jette!)

Idet jeg her griber Pennen er jeg i samme Situation, som da jeg i Odense vilde skrive Baronessen til og sige Tak for Opholdet paa Nys, jeg kunde ikke ret vre mig selv. Her kommer nu til, jeg veed ikke om dette Brev hilser paa Dem i Byen, eller jeg maa sende det ud til Deres Sommer Glde; er De her i Byen imorgen, saa jeg ikke behver at afsende det, da skulde det vre mildere, end om det gik afsted, jeg vil ikke, som De har gjort ved mig, lade ukjrlige Ord vre den frste Hilsen i Hjemmet. Det er et srgeligt Tilflde her i Verden at, hvad man kalder gode Mennesker tidt komme i vildrede med hinanden og gjre Livet endnu surere, end det behves. De har nu, uden just at mene noget ondt dermed kastet nogle bittre Ord ind i Brevet til Deres Fader, der maa irritere mig, isr da Ordene der kun staae, som dde Zifre og faae den Betoning, som igjen mit Lune giver dem. De er vred paa mig, men veed De hvad, jeg er det nsten ogsaa paa Dem, dog vi blive nok forsonede! I mit Brev til Baronessen922 var ingen Hilsen til Christian; nei! jeg var ganske overtydet om at De vare borte saa at jeg ikke vilde skrive; havde jeg tnkt mig ham der, da havde han faaet Brev, uagtet, det er rligt ud af Posen, jeg ikke troede han satte stor Priis derpaa, i det mindste var han urimelig fremmed imod mig, i Forhold til, som vi kjende hinanden. Jeg skal have udtrykt mig unet om Dem. Det troer jeg ikke! Jeg veed ikke hvad jeg har skrevet, men den Flelse har jeg for Dem, at jeg ikke kan have skrevet noget, der rigtigt forstaaet kunde saare Dem. Jeg er det meest udiplomatiske Menneske mlder De. Hvorledes er dette at forstaae? Jeg har skrevet til Baronessen, hvad jeg vilde skrive og som jeg burde, efter min Characteer; det der satte mig i Forlegenhed var at jeg ved Erindringen om alt det Gode hun viiste mig, som Gjst, skulde blive for varm, saa at der kunde siges, hvad der blev sagt om Hr Leth923 og flere andre Gjster, der ikke behagede hende. - De kan tro at jeg paaskjnner og vurderer det meget Fortrffelige hos denne Kone, fler hvorledes hendes Characteer maatte udvikle sig, som den har, jeg vil altid, hvis det gjres forndent, tage hendes Parti, hun har mig for sig, naar Andre (jeg mener ikke Dem, Frken) skiftede Mening. Jeg har moret mig srdeles godt derude, jeg er glad ved dette Bekjendtskab og nsker meget at komme der igjen, uagtet de sidste Dage ikke ganske svarede til de frste; der vare flere Smaatrk, som maatte stde mig, skjndt de alle dreie sig om Ubetydeligheder. Jeg har et ganske sundt ie for at see og - desvrre stor Irritabilitet. Jeg var i de frste Dage interessant for Baronessen, hun kjendte ikke hvad der ellers kan vre godt hos mig og derfor maatte med Nyheden Interessen svkkes. At hun sagde at Christian ikke havde vret der fr og at man derfor ikke gjerne vilde have ham indlogeret i Billardet var, da jeg hrte det ikke forholdt sig saa, han er jo en gammel Gjst, til at stde mig noget, desuden - ? dog jeg vil ikke anfre de flere Ubetydeligheder, jeg har nydt saa meget godt og faaet Flere der paa Stedet saa kjre, at jeg en anden Gang hvis jeg kommer der, maaskee lettere overseer Smaating, end det denne Gang er Tilfldet. - Hvad Dem angaaer da er og var De ikke god imod mig, og hvorfor? Fordi jeg rrte Deres mmeste Side, ikke holdt af at De skulde vre Kudsk! Det er det De meest er vred for. Men jeg meente det godt, jeg frygtede for Dem og os Alle paa Vognen da jeg troede og troer endnu , at De ikke har Krfter til at holde et Par Heste naar disse blive sky. Jeg var broderlig angest for Dem, naar De ene kjrte ud med Pigerne. Den sidste Dag vi kjrte sammen gjennem Skoven, blev jeg overtydet om at De kunde kjre, De gjorte det fortrffeligt, langtbedre end vor flles Ven Henrik924, som jeg agede med over Mark og Eng for at vise jeg ogsaa kunde vre letsindig, men uagtet jeg erklrer Dem for en sjlden god Kudsk, siger jeg endnu, De kan ikke holde et Par Heste blive disse forskrkkede. - Dernst er De vred for min gode Hensigt, efter Aftale at vkke Dem Klokken 8; De kan tro, da jeg hrte De brast i Graad, blev jeg ligesaa bedrvet, som forbauset. - Jeg mister ndig mine bedste Venner, men jeg er i Verden forberedt paa Alt; de jeg elske have tidt krnket mig; de jeg med broderlig Sjl har betroet mig til have staaet fornemme kolde; jeg kan taale meget Sjleligt. En svnls Nat, nogle mrke Timer saa kommer man i Ligevgt igjen, derfor optag mit Brev som De vil, indtil jeg hre mere er jeg som fr Deres broderlige Ven.

Oprigtige Hilsener til Baronessen, Baronen, Holger,925, Frken Schwartsen926 etc. etc. [I Marginen paa 1te Side:]

Hils Broderen!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus