The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. april 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Paris den 26 April 1867

Kjre Fru Melchior!

Deres Brev var, som jeg turde tro, det frste jeg modtog i Paris, inderlig Tak derfor! senere har jeg modtaget Brev fra Fru Collin, ellers veed jeg Intet fra Hjemmet og alle danske Aviser jeg seer ere gamle. Vil De takke Deres Svoger for Brevet han forundte mig, jeg har imidlertid endnu ikke benyttet det og veed heller ikke om det skeer, da Manden jo frst er hjemme ved Maanedens Begyndelse og jeg tnker allerede paa at forlade Paris; det sker vist om otte Dage, fredeligt seer det ikke ud, og det var ubehageligt om jeg maatte lgge Veien hjem over Engeland og tilses. Vejret er stadigt slet, det er meget koldt og altid Regnveir, der er heller ikke stor Trngsel paa Udstillingen, der nu meer og meer udfolder sig! jeg trffer der Bekjendter fra alle Lande og isr ere Engelndere meget efter at erholde min Autograph; jeg maa hvert ieblik skrive dem mit Navn eller et Par Ord. Iforgaars stod i "Le Temps" et venligt Stykke om mit Ophold; her; i flere Blade er det omtalt, og jeg kjender Ingen der skriver! med Wolfhagen, Grns og Watt er jeg meest sammen, men det har endnu ikke vret Veir til at vi have seet os istand til at komme udenfor Paris. Igaar spiiste vi sammen og gik den meeste Deel af Dagen paa Udstillingen hvor jeg mdte Prinds Oskar, som kjendte mig og venligt rakte mig Haanden, i Dag vente vi Kongen af Grkenland og troe at han imorgen besger Udstillingen, den grske Afdeling frer lige ind til den danske og man venter derfor der strax hans Besg. Wolffhagen bad mig skrive et Par Ord, der kunne anbringes paa den Bue, som danner Grndseskjllet mellem Danmark og Grkenland, jeg improviserede strax to Linier, om de nu blive benyttede eller ei, veed jeg ikke, her ere de:

Her Grkenlands Vaaben og Danmarks Flag

Dig hilse og fle Dit Hjertes Slag.

Hver Dag sees nye Landsmnd og Landsmandinder; sdvanligviis trffes man i den danske Afdeling eller i Portas lille Kaff som ret er pyntet med Blomster og Dannebrogs Flag. Igaar mdte jeg der Grev Christian Moltke med Kone, en fdt Danneskjold; ligesaa Grev Tott fra Gavn med Frue og Lgen Konferenzraad Lund med Frue. Den oldnordiske Deel i vor Afdeling er interessant; Maler og Billedhugger Kunst kunne have vret rigere og det eneste Stykke af Marstrand:Hages Familie, hvor Drengen viser frem et Billede med en Moppe gjres der mange Bemrkninger over. Bing har aldeles Intet sendt. Min Buste har Wolffhagen tre Gange u[d]trykkelig forlangt, men Bissen har ikke opfyldt dette Forlangende men sendt af Gips Munch og Bjrnstjerne, saa at dansk Literatur kun antydes ved tonorske Digtere; man kunde da have sendt Ingemann eller Heiberg. Vore danske Meubler vkke Opmrksomhed ved deres Skjnhed og Billighed; i det hele taget er Alt i den danske Afdeling sat til for ringe Priser. Fra om Morgenen Klokken 9 til Klokken 7 naar jeg spiser til Middag, er jeg evig og altid paa Vandring, saa at jeg efter Bordet fler mig saa trt, at jeg ikke har Lyst at sge Theatret hvor Forestillingen, som De veed, ender ved Midnat. De nye Stykker ere heller ikke af stor Betydning. Aftenen kan heller ikke nydes i det Fri, da det er koldt og raat, Regnen strmmer ned, hele Boulevarder er en rdlig Vlling at gaae i; Mngden af Vogne der i denne Tid krydse hinanden, er som om man gik i London, man maa staae flere Minutter for at slippe over Gaden og det er nsten livsfarligt.

Paris den 30 April 1867

Et Par Dage ere gaaede siden jeg skrev Ovenstaaende; igaar frst kom Kongen af Grkenland; nogle faae Danske vare ude at modtage ham, man vidste ikke Tiden han kom; jeg var derfor ikke med; i Dag ventedes han paa Udstillingen, jeg tog derud i denne vedvarende sende Regn, men jeg hrte at Kong Georg reiser i Dag strax til London for at besge sin Sster om hvis Bedring Efterretningerne her ikke ere gunstige; om tre Dage ventes han her tilbage. Det var min Bestemmelse at forlade Paris overmorgen og tage lige hjem; men idag lyde Efterretningerne om Krig og Fred, saa srdeles fredelige at jeg har lovet mine mange Venner at blive her nogle Dage endnu og gaaer maaskee da efter Indbydelse af Hr Jrgensen i Locle, hjem over Jurabjergene, og bliver der en 8 Dage. Jeg har samtidig med dette Brev sendt en Skrivelse til Collin at sende mig til Calon (vor Consul) lidt flere Penge end jeg tog med, komme disse ikke senest Tirsdag anseer jeg det for en Fingerpeg ikke at gaae til Schweitz men strax reise hjem og da er jeg, om Gud vil, i Kjbenhavn om ikke mange Dage. I Formiddags paa Udstillingen blev jeg standset af en Dame der tiltalte mig paa halv svensk halv engelsk, hun kjendte mig efter Portrt og sagde at hun srdeles yndede mine Skrifter og kunde ikke lade mig gaae forbi uden at tiltale mig og prsentere sin Mand. Denne var kulsort, baade i Klder og Skind, en Neger, men den meget bermte tragiske Skuespiller Aldridge, der optrder paa Odon. Konen var srdeles hvid, meget elegant, og Folk stode stille og saae paa vort Mde.

Hils paa det hjerteligste Deres Mand og Brn. Brev kan jeg endnu erholde her til Tirsdag men efter den Tid er det usikkert om jeg faaer noget Brev fr det kommer hjemsendt. Deres Datter og Svigersn er vel nu paa Veien til Danmark! Gud lad os mdes sunde og glade; gid Fred og Ro hvile over Landene og at Sommeren snart kommer klar og varm. Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad