Dato: 16. april 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Paris den 16 April 1867.

Kjære Fru Henriques!

Fra Hanover skrev jeg til Deres Svigerinde Fru Melchior, hun har vistnok sendt Dem min Hilsen eller selve Brevet, vil De nu gjøre Gjengjæld til hende. Jeg gik i Søndags fra Hanover til Køln, sov der og bestemte Mandag Morgen strax at gaae til Paris; jeg havde bedet Watt bestille Værelse til mig Tirsdagmorgen, men da jeg nu kom tidligere og frygtede for ud paa Natten intet Logi at kunne faae, telegrapherede jeg til Grand Hotel om et Værelse i fjerde Etage, men da jeg sent paa Aftenen kom maatte jeg tage et i tredie og betale 18 ½ Frank for den ene Nat, saaledes var Priserne her; i morges gik jeg her hen til Hotel Bergers; Watt havde der leiet til mig et Kammer i 4de for 6 Frank, og her sidder jeg nu og skriver. Watt har jeg ikke seet han er i Dag paa en Landtour med unge franske Venner, men han sendte til mig Hans Puggaard der er her i Paris og i Hotel med Watt. Jeg har i Dag drevet om og er uendelig træt, her er koldt og snavset, det regner hele Dagen og de halv ud sprungne Træer see forknytte ud. - Først da jeg kom ind i Belgien, igaar, saae jeg første Gang Tegn paa Foraaret; der var blomstrende Frugttræer og Anemoner i Skovgrunden. I Vognen jeg sad, var en Herre og to Damer jeg syntes at have seet før, de talte Engelsk, endelig spurgte Manden mig om jeg ikke var Hr Andersen, og da kjendte jeg den amerikanske Minister med Frue og hendes Søster, som jeg et Par Gange har været i stort Selskab med, nu gjorde vi da først Bekjendtskab. Jeg bliver vist ikke længe i Paris, Stemningen hos mig den første Dag, er aldeles ikke derfor.

Paris den 18 April. Igaar var jeg med Watt ude paa Udstillingen, der ikke ganske er i Orden, men dog har langt Mere at fremvise end et Menneske kan gaa om at see paa i flere Timer. Jeg traf en Mængde Landsmænd, Grosserer Grøn, Wolffhagen &, flere Engelændere der havde med den engelske Afdeling at gjøre kom hen til mig og sagde mig Venligheder j der var en Mængde Photographier af temmelig ubekjendte Kjøbenhavnere, og ikke mange Malerier; det som meest vækker Opmærksomhed siger man, er Fru Jerichaus saarede Soldat der ligger i Sengen og en Pige læser for ham; mig tiltaler meest Blochs Samson og Sørensens Sø oppe ved Skagen. Den svenske Afdeling som er lige over for den danske, den og vor har samme Gang, drager stor Opmærksomhed til sig, saa at her altid er Trængsel. Det er de fortræffelige Figurer i svenske Klæder, der som et heelt Voxcabinet staae langs svensk Side. De danske Meubler ere særdeles smukke der er blandt disse en Stol af rødt Fløiel, der danner en Rose, som meget beundres. I A Portas Caffe kan man faae Rugbrød og dansk Brændeviin, foruden andre gode Ting; her er altid Landsmænd og udenfor vaie to store danske Flag; der er ellers i den danske Afdeling aldeles Mangel paa Flag, det falder særdeles i Øiet ved at Sverrig-Norge har en Rigdom deraf. I Udskrifterne til Indgangen, staaer Sverrig-Norge sammen og tæt ved er Indgang til Danmark og Grækenland. Portugal er vor Nabo. Jeg har idag været alene derude i over 4 Timer og er nu saa træt at mine Been snurrer. Overvældet af Indtrykket er jeg aldeles ikke. Det er som havde jeg seet et kjæmpestort Bord fuldt af Nips fra alle Verdens Lande og det saa stort Nips at jeg har kunnet gaaet omkring mellem hvert Stykke. Idag er det iøvrigt en smuk Foraars Dag, jeg er gaaet ud i Paletot og det har næsten været mig for varmt; Solen skinner og de fleste Træer ere udsprungne. Meer end 14 Dage bliver jeg her neppe! jeg kan mærke at jeg snart bliver mæt. - Glæder De mig med Brev da send det til den danske Legation her i Paris. Theatrene frembyde intet af Betydning, Verdys Don Carlos i store Opera skal være kjedelig, Adams Mignon i Opera comique, ligesaa kjedelig, Gallilei i Theater francais kjedelig, og lyric har idelig Martha, Califfen af Bagdad & - Seer De Padilla da hils ham; ligesaa beder jeg Dem hilse mine danske Venner, navnlig Bloch! Siig Frøken Hammerich at jeg igaar besøgte. hendes Broder, han var endnu i Sengen, høit paa Dagen, men kom snart op og tog hjertelig glad imod mig! - Idet jeg slutter Brevet kommer jeg fra Varietes og har seet la grand Duchesse et urimeligt Stykke der gjør stor Lykke med Musik af Offenbach, det er aldeles det gamle Lirumlarum, Kakan-Musik med Kanoner og Trommer. Lev hjertelig vel! -

Hils paa det hjerteligste! Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 152-55)