The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. april 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Watt
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 5 April 1867.

Kjre Ven!

Tak fordi De saa snart skrev mig til, jeg veed jo hvor optaget Deres Tid er, at De har at levere til "Dagbladet" og til "Figaro". De maa vre i stor Travlhed og blive uendelig trt og dog er De for mig lbet om i forskjellige Hoteller og har givet mig Besked; De har ret viist Deres Ordholdenhed og Venskab for mig. Med megen Begjrlighed lser jeg hvad De meddeler i "Dagbladet", det er, som Alt hvad De skriver, livligt og beskueligt; jeg og Deres nrmeste Venner, som kjende Deres Kjrlighed for Paris faae af den Skildring De giver, et levende Billed men det lokker ikke, det er som om De selv ikke flte Dem henrevet men trykket og trt. Man faaer ikke sin Lyst til at komme der opildnet, jeg i det mindste faaer ligesom en Slags Frygt, men om Gud vil, jeg kommer dog, og vil nu i nste Uge tage Fart, vi mdes i Paris og til det glder jeg mig! jeg haaber at vi ofte sees. De skriver at i Hotel Louvre koste to Vrelser 16 Frank og ville stige til 24 Frank daglig, men da maa et enkelt Vrelse i fjerde Etage dog neppe overstige 6 Frank og det vil jeg gjerne give, en reisende Landsmand som jeg nyligt talte med og som kom lige fra Paris, forsikkrede at han fra Hotellet selv vidste at Priserne blev kun lidt forhiede og at det samme var Tilfldet i Hotel Maurice, rue Rivoli, at jeg der vistnok i tredie eller fjerde Etage fik et godt Vrelse for 5 a 6 Frank under Udstillings Tiden: Vil De der sprge om det er saa, ellers tager jeg ind i Hotel Bergeres, rue Bergeres og vil jo der i tredie Etage erholde et Vrelse for 5 a 6 Frank (med Service?) Om Gud vil, reiser jeg paa Onsdag (den 10de) fra Kjbenhavn, kommer da, rimeligviis til Hanover Torsdag eller Fredag (den 12); forund mig da at finde der paa Posthuset et Brev poste restante hvori De siger mig til hvilken Priis jeg, helst i tredie, ogsaa i fjerde Etage, kan faae et Vrelse i Hotel Maurice, eller Hotel Louvre; jeg skriver da strax til Dem for at sige min Bestemmelse om jeg vlger der eller der, eller gaaer i Bergeres. Ja, jeg plager Dem meget, men De er mig jo en virkelig Ven og vil i al Deres Travlhed vide at finde Tid. Jeg glder mig til at see Dem, glder mig til at tale med den kjre Frlich og hans elskvrdige Frue, lre lidt mere at kjende vor kjkke musikalske Ven Hammerich og endelig at drive om som var jeg heel saa ung som mit Hjerte er det. Min anden April blev en sand Festdag. Da jeg om Morgenen kom ind i min Stue stod der et stort smukt nddetres Skrivebord fra Fru Melchior og Fru Henriques, Blomster og Statuetter fulgte med Brev ved Brev. Jeg fik vist en halv Snees Bouquetter og Urtepotter med Roser og Sirener. Et Par Telegrammer, eet oppe fra Sverrig, hjertelige Hilsener fra svenske Venner. Middagen feiredes hos Melchiors hvor en smuk Sang af P.Hansen blev afsjunget. Melchior, Ploug og Bille holdt Taler. Jeg besger med stor Fornielse Italienerne, Barytonisten Padilla er en udmrket Sanger og med dramatisk Begavelse. Signora Sarolta - ja, det er godt at De ikke seer denne omfavnelig, deilige Qvinde, baade Hedt og jeg er vk, men jeg er jo ogsaa kun 22 Aar. Paa Udstillingen er flere smukke Billeder, forunderlig naturtro er et Sstykke af Neumann, en Prosession af Sonne og Nonner i Klosterhaven; der er Stemning deri! mislykket forekommer mig derimod det Billed han har givet af Ingemann, som modtager Slvhornet. Fra Hanover skriver jeg Dem til og siger Dagen jeg indtrffer til Paris og hvor jeg tager ind. Vi sees og samles, det regner jeg betydeligt til min Pariser Glde. Een eller fire Uger bliver mit Ophold der.

Hjerteligst H. C.Andersen.

(i Marginen:) Hils Landsmnd og Venner!

Tekst fra: Helge Topse-Jensen

Kjbenhavn den 5 April 1867.

Kjre Ven!

Tak fordi De saa snart skrev mig til, jeg veed jo hvor optaget Deres Tid er, at De har at levere til "Dagbladet" og til "Figaro". De maa vre i stor Travlhed og blive uendelig trt og dog er De for mig lbet om i forskjellige Hoteller og har givet mig Besked; De har ret viist Deres Ordholdenhed og Venskab for mig. Med megen Begjrlighed lser jeg hvad De meddeler i "Dagbladet", det er, som Alt hvad De skriver, livligt og beskueligt; jeg og Deres nrmeste Venner, som kjende Deres Kjrlighed for Paris faae af den Skildring De giver, et levende Billed men det lokker ikke, det er som om De selv ikke flte Dem henrevet men trykket og trt. Man faaer ikke sin Lyst til at komme der opildnet, jeg i det mindste faaer ligesom en Slags Frygt, men om Gud vil, jeg kommer dog, og vil nu / i nste Uge tage Fart, vi mdes i Paris og til det glder jeg mig! jeg haaber at vi ofte sees. De skriver at i Hotel Louvre koste to Vrelser 16 Frank og ville stige til 24 Frank daglig, men da maa et enkelt Vrelse i fjerde Etage dog neppe overstige 6 Frank og det vil jeg gjerne give, en reisende Landsmand som jeg nyligt talte med og som kom lige fra Paris, forsikkrede at han fra Hotellet selv vidste at Priserne blev kun lidt forhiede og at det samme var Tilfldet i Hotel Maurice, rue Rivoli, at jeg der vistnok i tredie eller fjerde Etage fik et godt Vrelse for 5 a 6 Frank under Udstillings Tiden: Vil De der sprge om det er saa, ellers tager jeg ind i Hotel Bergeres, rue Bergeres og vil jo der i tredie Etage erholde et Vrelse for 5 a 6 Frank (med Service?) Om Gud vil, reiser jeg paa Onsdag (den 10de) fra Kjbenhavn,/ kommer da, rimeligviis til Hanover Torsdag eller Fredag (den 12); forund mig da at finde der paa Posthuset et Brev poste restante hvori De siger mig til hvilken Priis jeg, helst i tredie, ogsaa i fjerde Etage, kan faae et Vrelse i Hotel Maurice, eller Hotel Louvre; jeg skriver da strax til Dem for at sige min Bestemmelse om jeg vlger der eller der, eller gaaer i Bergres. Ja, jeg plager Dem meget, men De er mig jo en virkelig Ven og vil i al Deres Travlhed vide at finde Tid. Jeg glder mig til at see Dem, glder mig til at tale med den kjre Frlich og hans elskvrdige Frue, lre lidt mere at kjende vor kjkke musikalske Ven Hammerich og endelig at drive om som var jeg heel saa ung som mit Hjerte er det. Min anden April blev en sand Festdag. Da jeg om Morgenen kom ind i min Stue stod der et stort smukt nddetres Skrivebord fra Fru Melchior og Fru Henriques, Blomster og Statuetter fulgte med Brev ved Brev. Jeg fik vist en halv Snees Bouquetter og Urtepotter med Roser og Sirener./ Et Par Telegrammer, eet oppe fra Sverrig, hjertelige Hilsener fra svenske Venner. Middagen feiredes hos Melchiors hvor en smuk Sang af P.Hansen blev afsjunget. Melchior, Ploug og Bille holdt Taler. Jeg besger med stor Fornielse Italienerne, Barytonisten Padilla er en udmrket Sanger og med dramatisk Begavelse. Signora Sarolta - ja, det er godt at De ikke seer denne omfavnelig, deilige Qvinde, baade Hedt og jeg er vk, men jeg er jo ogsaa kun 22 Aar. Paa Udstillingen er flere smukke Billeder, forunderlig naturtro er et Sstykke af Neumann, en Prosession af Sonne og Nonner i Klosterhaven; der er Stemning deri! mislykket forekommer mig derimod det Billed han har givet af Ingemann, som modtager Slvhornet. Fra Hanover skriver jeg Dem til og siger Dagen jeg indtrffer til Paris og hvor jeg tager ind. Vi sees og samles, det regner jeg betydeligt til min Pariser Glde. Een eller fire Uger bliver mit Ophold der.

Hjerteligst H. C.Andersen.

(i Marginen:) Hils Landsmnd og Venner!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 90, 39-42)