The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. september 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Henrik (Henni) Koch
Sprog: dansk.

"Rolighed" ved Kalkbrnderiet den 16 Sept 1866.

Kjre Ven!

Deres Brev modtog jeg medens jeg endnu var i Cintra; inderlig Tak derfor. Jeg var da hos Jose, der glder sig, ligesom hele Familien O Neill til engang at see Dem. Det er isandhed som om alle Landes Deilighed samlede sig paa een lille Plet; Cintra frembyder Partier der minde om de tropiske Lande, og saa har den tillige dansk Natur, Hylden blomstrer, den store rde Klver og de smukke Forglemmigei trives; her er Sverrigs Birketrer, og Brockens vilde Klippeblokke; her er mauriske Kasteller og Ridderborge som ved Donau og Rhinen. Deres Brev isr bestyrkede og opmuntrede mig til at gaae tilses; den frste Deel af Reisen hjem; rigtignok undte De mig "en Storm", den kunde jeg dog ikke samle Mod nok til. Det store franske Dampskib Navarro, blev ventet den ellevte August til Lissabon, men haardt Veir satte det tilbage, det indtraf frst den 14de, og gik saa nogle Timer derefter til Bordeaux. Jeg ventede i Lissabon i fire Dage paa det; var ganske ene i den store Stad i et Hotel og havde 32 Graders Varme i Skyggen. I det frste Dgn havde vi hi S paa det Atlantiske Ocean, og jeg var ssyg og ngstelig, men da jeg om Natten saae de store phosphorskinnende Blger, blev jeg ganske overvldet ved Skuet af denne Deilighed og Storhed; det var magelst herligt og jeg fortrd ikke at jeg var derude. Saasnart vi kom forbi Cap Finisterre og ind i "spanske S", blev det aldeles stille og de to sidste Dgn var en Fornielses-Reise paa det store Farti, som er et heelt svmmende Hotel. I Bordeaux fik jeg af mine mange Venner der, den meest hjertelige Modtagelse og har De fra de Dage seet Aviserne fra Bordeaux vil De vide hvor varmt og smigrende min Ankomst og mit Ophold der blev anmldt. Man vilde jeg skulde blive en Maaned og for at holde mig ved min svageste Side, fortalte man at der var strk Kolera i Paris; jeg sgte imidlertid Oplysning og denne nedsatte betydeligt Dds Antallet, imidlertid blev jeg 14 Dage i Bordeaux, fik nu lidt Lngsel efter at see kjbenhavnske Venner og da jeg betvivlede at finde mange Bekjendter i Paris, reiste jeg lige igjennem Byen; det vil sige jeg blev der et Dgn og boede i Grand Hotel oppe ved Rue de la paix. Jeg drev lidt om den ene Aften, men saae ikke et bekjendt Ansigt, mindst anede jeg, kjre Ven, at De var der, og endnu mindre, hvad Deres Moder nu har fortalt mig, at De .har vret saa trofast og god at ville modtage mig paa Jernbanen, at De altsaa har sgt Orleans Banen den jeg kom paa, med Eftermiddagstoget Torsdag den 30 August. Over Koln og Hanover naaede jeg Hamborg hvor jeg blev paa tredie Dag, alene for at faae vasket; nu seer jeg af A viserne at jeg netop har vret der i den allervrste Kolera Tid. Jeg kom 3die September og den Dag dde over 100 Mennesker; men jeg vidste det ikke, og flte ingen Ulempe. Deres Moder og Broder Peder med Familie har jeg seet og talt med, de saae alle glade og raske ud. Jeg boer for iehlikket paa "Rolighed" hos Groserer Melchior og har det som en Prinds; om otte Dage vil jeg til Basns og i October fltter jeg til Byen; her er temmelig koldt og ideligt Regn; jeg gad gjerne vre en Dag og Aften med Dem i Paris; nu kommer jeg der da ikke fr maaskee til Foraaret. - Seer De Grev Moltke Hvitfeldt da hils ham, ligesaa vor Landsmand Frhlich til hvem jeg nu snarest skriver. Frken Luzie Scavenius paa Basns er blevet forlovet med Artilleri-Lieutenant Carstenskjold til Borreby, der med Ancker var saa flink paa Dyppelskandsen.

Gld mig med et Brev! Deres hjerteligst hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus