The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. september 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Asger Hamerik/Hammerich
Sprog: dansk.

"Rolighed" ved Kjbenhavn den 12 September 1866.

Kjre Hr Hammerik!

Det er nu snart en Maaned siden jeg forlod Portugal; hver Dag ventede jeg en lille Skrivelse fra Dem, men der kom ingen, jeg begyndte da at troe, De havde forladt Paris, hvor man sagde at Koleraen var meget strk. Jeg tog fra Lissabon den 14 August; paa det store Dampskib Navarro, der kom fra Rio gik jeg ud paa det atlantiske Ocean; der var hi S, i det frste Dgn, og jeg var naturligviis sesyg, men Havet i hele sin Storhed, Blgerne vltede jo mod os oppe fra Grnlands Kyst, var en magels Herlighed, de lyste som var det Ser af Phosphor, det var som om Fartiet lftedes af Ildblger. Da vi kom ud paa den spanske S, den jeg havde meget Frygt for blev det et [overstr: magels] ganske deiligt Veir, Havet var som et Speil og blev saaledes i de to flgende Dage saa at det var en sand Fornielses Fart paa et Dampskib, stort som var det et svmmende Hotel.

Jeg blev af Landsmnd og mine mange andre Venner paa det allerhjerteligste modtaget; har De i de Dage lst Aviser fra Bordeaux, da vil De i flere af disse have seet med hvilken Interesse og Velvillie jeg omtales. Jeg tnkte snarest at gaae til Paris, men mine Venner holdt paa mig og vistnok, for at holde mig fastere, bad de mig at opgive [overstr: et Ophold] Besget i Paris hvor der var Kolera; jeg erfarede imidlertid senere at denne var saa ringe, at intet Menneske der talte mere om den. Jeg havde saaledes aldeles ingen Frygt, men mit Ophold i Bordeaux var allerede udvidet til 14 Dage, jeg fik Lngsel efter Vennerne i Kjbenhavn, jeg var for denne Gang mt af Reise-Intryk, og tnkte som saa, i Foraaret kan jeg jo flyve til Paris, hjemme fra, saa har jeg mere Glde deraf; jeg skrev hjem at jeg kom og fli afsted; den Morgen jeg i Bordeaux steeg i Vognen for at kjre til Banegaarden, bragte vor Konsul et Brev der var indtruffet, et Brev fra Paris, fra Dem, kjre Ven, men det havde reist en stor Omvei; vret i Lissabon og nu, over Spanien, sendtes mig. Jeg saae da at De var i Paris, at vi ville mdes, men nu ver engang Flyve-Lysten faret i mig og jeg kom til Paris for kun eet Dgn at vre der. Jeg boede i Grand Hotel oppe ved Rue de la Paix; det var et hundeVeir, Regnen strmmede ned, Boulevarden var en rd guul Velling, jeg tog ingen Steder hen ikke engang i legationen, saae Ingen og reiste nu i stor Fart over Kln, Hanover og Hamborg til min gamle Fdeby Odense hvor jeg i flere Aar ikke har vret der lste jeg, i een af Aviserne, et Brudstykke af et Brev fra Paris, at man venter mig der paa det snareste. Havde jeg vist at flere end De, kjre Ven, De og vor fortrffelige Frlich, gldede sig til at samles med mig, da var jeg tilvisse dog blevet nogle Dage. Senere har jeg her hjemme hrt at min Ven Lieutnant Kock, som jeg troede at vre i Toulon ogsaa var i Paris, ja at han paa Orleans Banegaard har sgt mig; det er mig bedrveligt, men nu er det skeet, jeg trngte til Ro for at bestille Noget; det aander og sprudler i mine Tanker og nu vil jeg glde mig til, bag den mrke Vinter, et tidligt Foraar hvor jeg da, om Gud vil, samles med Dem i den store Verdensby; hils paa det hjerteligste Landsmnd og vore norske og franske Venner. Skriv mig nu snart til men ikke over Lissabon. Jeg har det udmrket og boer i ieblikket paa Landet hos Grosserer Melchiors, her fra flyver jeg til Basnss og Holsteinborg for i Eensomhed at fuldfre en Digting.

Deres Ven

H. C. Andersen

Efterskrift

Efter at Brevet var sluttet havde jeg igaar den Glde at vre sammen med Deres elskvrdige Sster; hvor er hun dog smuk! jeg fortalte at jeg havde skrevet, men lovede at aabne Brevet for at tilfie hendes Hilsen. Vr nu sund og glad! Gud styrke Deres Dygtighed og holde Dem oppe naar Serne komme og De maa erfare det sand Kunstner gjre! - Jeg seer af Aviserne at den 3die September er i Hamborg Koleraen paa sit Hidepunkt, over 100 dde; og netop den Dag og den efterflgende var jeg just i Hamburg, men jeg vidste ikke hvor slemt det var og sporede derfor ingen Ulempe. Seer De Grev Moltke, ligesom ogsaa Landsmand Frlich til hvem jeg snart skriver da hils fra Deres Ven

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm