The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. august 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

549. Til E. Collin.

Cintra den 7 August 1866.

Kjre Ven!

Allerede er jeg nu paa tolvte Dag i Cintra, her er ganske paradisisk! det er som om al Natur Skjnhed fra Verdens forskjellige Lande samlede sig paa denne Plet, her er Alpernes Fjeldblokke, her er Rhinens Ridderborge og de spanske mauriske Casteller. Joz O Neills Have er i den Grad dansk, med store Elmetrer, Forglem mig ei og Skovens Kjlighed og Skygge, at jeg troer at vre paa Frijsenborg eller i Nord Sjlland. Det store Ocean seer jeg foran mig og den vide Omegn minder mig om Roms Ca[m]pagne. Nylig kjrte den engelske Minister Lytton, en Sn af Bulver, jeg kjender ham fra Kjbenhavn, en smuk Tour med mig til Montserat som eies af en umaadelig riig Engelnder, der kun er i Portugal to Foraarsmaaneder; en mere tropisk Have har jeg aldrig seet; Bregnerne nrmede sig Palmetret i Strrelse; Vandplanter bredte deres Kjmpeblade ud overde friske Basiner611; Grsplainerne vare friske, grnne som i Engeland, Luften fyldt med en Duft, saa det var Alfor meget afdet gode; Slottet selv kunde tjene til Vignet i Tusind og een Nat; Solen skinnede ind i den ttte612 Korkskov, rundt om, og snkede sig derpaa i det umaadelige Ocean. Ogsaa Fru Roberedo, fdt Zahrtmann, er her med sine to Brn; jeg spiiste med hende igaar hos Comte de Almeida som boer i en gammel maurisk Gaard, der tilhrer Hertugen af Pombal. Springvandet pladskede i Spisestuen; vi rg Cigarer paa Terrassen der skygges af et stort Viinlvs Tag; Musiken fra det gamle, kongelige Slot klang over til os. Gid De og Deres kunde engang besge Cintra. Imorgen forlader jeg imidlertid denne Deilighed og gaaer til Pinhiero, men kun een Dag, da tager jeg til Lissabon og bliver i et Hotel, for at vente paa Dampskibet fra Rio, det kommer kun eengang om Maaneden, og bliver da en halv Dag i Lissabon fr det gaaer til Bordeaux, men det er ubestemt om det bliver den 12 eller 14de, det kan ikke beregnes og jeg maa da vre parat i Byen. Jernbanen til Madrid bliver ikke aabnet fr nste Aar, det er sikkert; fr hen i October vilde jeg ikke for Varmens Skyld kunde reise gjennem Spanien og der613 er ikke hyggeligt der; jeg veed ogsaa hvor besvrlig Reisen er med Coureer; 60 Timer i Fart. Allerede i September begynde Stormene; August er den bedste Maaned, men sikker er den dog ikke, for at gaae over spanske S; jeg vlger derfor denne Tid og denne Vei, men har Frygt for denne Reise, jeg vil blive meget sesyg, jeg vil tnke om Natten paa Jette Wulff i det brndende Skib og vente samme Skjbne; men der er nu Intet at snakke om, Intet at udsukke i Breve, jeg maa! og saa maa jeg! gid jeg nu finde Plads paa Fartiet, thi O Neill forbereder mig paa at der kan vre saa mange Pasagerer at jeg ikke kommer med, men maa blive. Er det Tilfldet da skriver jeg strax til Dem her fra Lissabon, eller om Gud vil jeg naaer til Frankerige, vil De efter den 17de erholde en Skrivelse fra Bordeaux; tre til fire Dgn er nok Sreisen. Gaaer nu alt dette heldigt af, da bliver jeg nogle Dage i Bordeaux, gaaer saa til Paris, hvor jeg bliver idet mindste for at faae Klder paa Kroppen, thi jeg er nu aldeles afslidt og i Lissabon er Alt umaadeligt dyrt; saa vil det vise sig hvorledes jeg, hen i September, kan lgge Veien hjem gjennem Nord-Tydskland og er det overstaaet og jeg naaer Kjbenhavn, da var det jo prgtigt om de Vrelser paa Kongens Nytorv, hos Photographinden, som Deres Kone skriver om, stode mig an; men fr frste October vil jeg ikke kunde leie dem; jeg vil ogsaa nok see dem frst og nsker at vide om de ere meubelerede eller ikke og hvad der forlanges maanedligt. Af de to Vrelser maa det ene vre ud til Torvet. Dog endnu er jeg i Cintra og Vorherre ved hvorledes han ordner Reise og Hjemfart. Fra den portugisiske Digter Castilho, der ansees for den betydeligste for ieblikket, fik jeg iforgaars et udklippet Blad med den trykte portugisiske Oversttelse af Boyes Digt Kirkeklokken i Farum, som jeg har til Dem, og dernst mange Hilsener til Boyes Enke; vil De give disse. Meget har jeg at fortlle Dem om dette smukke Land, som jeg kun har seet Lidet af og dog saa Meget. Gjerne blev jeg her Vinteren over; men jeg husker altid det gamle nordiske Ordsprog: Kjr Gjst bliver kjedeligt, naar han sidder for lnge i fremmed Huus. –Jeg har endnu ikke Grund til [at] anvende det, men heller ikke til at forkaste det. Reise omkring i Landet, tilbringe i Hoteller flere Maaneder blev for dyrt, da heller overvintre i Paris om Krigen byder det, men allerhelst hjem til Danmark! O Neills ere elskvrdige Mennesker; hver af Brdrene hist forskjellige, hist udprgede Characterer. George, Carlos og Jos kjender jeg nu saa temmeligt. Det portugisiske Folk er godmodigt, Sproget rigt som det danske og hist melodieust; jeg begynder at kunne finde Meningen ud af en portugisisk Avis. I Coimbra vil vist nok Improvisatoren og flere af Eventyrene snart blive oversatte. Den danske Natur vil tidt erindre mig om Opholdet i Cintra og paa Pinhjeros; selv den danske strke Blst har jeg fundet her; og i Cintra har den, efter 30 Grader i Skygge ganske artigt forkjlet mig og leveret en god dansk Snue.

No 2.

Pinhieros den 9 August. 1866.

Kjre Ven!

Iaftes kom jeg her; i Dag pakker jeg sammen for imorgen tidlig at fltte ind til Lissabon og vre parat naar Dampskibet om nogle Dage kommer og da, hvis der er Plads, at flge med. Det har voldsomt stormet i Nat, endnu ryster det i Huset, gid der nu maa komme lidt Hvile i Veiret naar jeg skal ud paa det verdensaabne Hav! I dette ieblik har jeg skrevet i Fru O Neills Album:

Naar, om Gud vil, snart jeg vandrer

I den danske Bgesal,

Vil min Tanke ofte flyve

Til det skjnne Portugal.

Dvle lngst da paa Pinhiero

Hvor jeg fandt mit danske Hjem.

Jeg staaer atter paa Terrassen,

Alle Syner flyve frem,

Aqvaducten og Palmella,

Cintras Bjerge, hver en Ven.

Sdt at mdes, tungt at skilles!

Mon I huske mig igjen?

-------------------

Gid at jeg nu ikke maa have det Vrste af Reisen tilbage. Naar De skriver mig til beder jeg Dem at Brevene sendes til Bordeaux til vor danske Consul Kirstein; skulde jeg ikke komme der, da skriver jeg ham til om at Breve, der ere indtrufne sendes til Lissabon; jeg vil saaledes altid og snarest faae dem. Det belovede Brev fra Jonas fik jeg ikke; men han og De have nok meget travlt med den ny Kilde? Skal den kaldes St Edvards eller Jonas Vldet? Gid jeg, fr Aaret ender, ldske min Trst i det rislende Vand. Siig til Deres Kone at jeg i Cintra har iaftes plukket en stor grn Citron, Gud veed om jeg kan bringe den frisk hjem til hendes Huusholdning, den er allerede med noget Blomsterfr pakket ind i min Hatske.–Jeg har lidt Feber i Dag, jeg har dertil Reise-Uro og imorgen skal jeg sige Lev vel her i Huset og kommer maaskee dog ikke afsted; det er en egen Situation. Fra Henny Kock, som er i fransk Tjeneste, fik jeg forleden Brev fra Toulon; han har lnge der ligget syg af Feber han samlede sig i Conchinchina. Han er henrykt over Ceylons Natur-Skjnhed og skriver at han kan godt forstaae at man der henlg[g]er det gamle Paradis, Edens Have. Hils Deres Kone, Louise, Jonas, Theodor og alle gode Venner.

Hjerteligst

[I Margen: ] NB Skriv meget snart!

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost