The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. juli 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin, Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

547. Til Henriette og E. Collin.

Pinhieros den 24 Juli 1866.

Kjre Fru Collin!

De veed, at jeg aldrig har lrt at tegne, heller ikke ver mig deri, men tidt faaer jeg dog Lyst til [at] ridse paa Papiret hvad jeg ikke troer at kunne give i Ord. H. C. rsted, der rigtig nok ikke var Maler, viiste jeg engang nogle af mine Skizzer fra Italien og han meente at var jeg ikke blevet Digter var jeg blevet Maler. Jerichau viiste jeg engang een af samme Tegninger og for at blive roest tilfiede jeg! jeg har aldrig lrt at tegne!Ja det seer man sgu' strax! var hele hans Svar; De vil imidlertid see med rsteds ine og da har De Billedet for Dem af den store Vandledning over Alcantaredalen, seet fra vor Have-Terrasse paa Pinhieros. Det var fra denne Aqvaduct, som jeg i eet af mine frste Breve fortalte Dem, at Rveren styrtede sine Offere ned. Paa Hiden bagved seer De en Masse Veirmller, her fra Haven seer man vist hen ved hundred.

Jeg har tegnet dette i Dag da jeg imorgen endelig skal til Cintra og neppe kommer mere end en enkelt Dag tilbage til Pinhieros; jeg har bestemt min Hjemreise og vil Gud, da bliver den om ikke lnge; men jeg indseer at den bliver mindre end behagelig. Jernbanen gjennem Spanien vil neppe blive aabnet i dette Aar og nu i denne varme Aarstid at kjre 60 Timer fra Lissabon til Madrid holder jeg ikke ud; desuden er for ieblikket ikke behageligt at reise der, jeg maa altsaa tilses. Kun een Gang om Maaneden gaaer Dampskib her fra til Bordaux, den 1214, eftersom Fartiet indtrffer fra Rio, det er en Fart paa 3 til 4 Dgn ud paa Oceanet, over den spanske S og det er ideligt stormende Veir i dette Aar; O Neill siger han har aldrig oplevet Sligt; jeg antager imidlertid at Veiret er bedre i August end i September og vil derfor med Skibet i nste Maaned, det vil sige, om der er Plads, thi det hnder som oftest, at alle Pladser ere optagne og da maa jeg vente endnu en Maaned. Hvorledes jeg senere maa lgge Reisen giennem Tydskland ved jeg ikke, men nu vil jeg vre glad ved at have naaet Bordeaux, uagtet jeg ikke veed hvorledes det staaer sig der med Colera.

Pinhieros 25 Juli.

Heller ikke i Dag blev der noget af Reisen til Cintra, men ganske vist imorgen, siges der. Det er nu sagt over i tre Uger; det er den kjre Hr Jos, som aldrig kan bestemme sig; mit Ophold derude bliver altsaa istedetfor en Maaned, kun 8 Dage, da jeg vil vre en Ugestid fr Afreisen inde i selve Lissabon og kjende den Stad lidt mere end jeg gjr, da Vogn derind og tilbage altid er mig en Udgift af 5 Rdlr. Siden jeg sidst skrev Deres Mand til, (den 12 Juli) har jeg med Georg og Jos gjort en strre Reise der var mig noget anstrngende; frst til Aveiro der ligger heelt oppe ved Oporto, der havde Georg Forretninger; det var en kjedelig By, i en aldeles flad, sumpet Egn, der mindede om Holland; her var imidlertid det frste Sted i Portugal hvor jeg saa flere smukke Fruentimmer, men de gik med en kolosal Mandfolkehat, en stor ulden Kuske?Kappe med Slag og dertil bare Been, der vare meget snavsede. Vi havde en vaad ubehagelig Taage hele Dagen. Udbyttet af Reisen var imidlertid for mig at komme til Universitetsbyen Coimbra; desvrre bleve vi der kun et Dgn, men det er det smukkeste og meest interessante Sted jeg endnu har seet her i Landet. Byen ligger hit op af Klippen, saa at det ene Huus seer ud over det andet; Floden Mondego breder sig neden for mellem friske grnne Haver; dernede var det at Ignes de Castro blev myrdet og her risler endnu Kilden, som Cames besynger. Studenterne gaae i sorte Kapper og nedhngende Huer, saa man maa tnke paa Faust og Paracelsus. De spille Comedie engang om Maaneden for Venner og Bekjendte; det var smukke Mennesker jeg saae, Professoren i tydsk Literatur sgte mig strax op og med ham saae jeg nste Formiddag een af Studenterne erholde Doctorhatten. Det var imidlertid en saadan Skylregn at jeg kom hjem vaad til Skindet, dog dette Regnveir skaffede mig at see Bnderne i deres Regnkapper af Straahalm, aldeles vore Rugstraae der ere syede sammen. Egnen hjemad, var paa mange Steder aldeles dansk; siden jeg kom hjem fra denne Tour, hvor jeg har forkjlet mig og ligget mindre godt om Natten fler jeg mig ikke saa rask som fr og Tanken om Sereisen hjem opfrisker ikke Sindet; men hvad man skal igjennem maa man igjennem! Fr min Afreise, om den bliver midt i August, skriver jeg endnu engang, indtil da er det bedst at alle Breve endnu vedblive at sendes her til Georg O Neill i Lissabon, under den sdvanlige Adresse. Jeg haaber at jeg endnu i Dag har Brev fra Dem, Deres Mand eller Jonas, det er nu 16 Dage siden jeg sidst modtog en Skrivelse hjemme fra. Hartmann hrer jeg aldrig fra, han er aldeles forsvundet for mig i Roeskilde. Scharff og Eckardt har jeg lnge ikke skrevet til, da jeg veed fra ifjor at Breve der sendtes dem [i] Ferie Tiden i Kjbenhavn, skulle blive der til Hr Eckardt kommer fra Landet, det ifjor fra mig blev saaledes en Maaned gammelt og saa kan det jo ikke hjlpe at skrive. Af sig selv har kun Frederik Bgh, Maleren Block og den unge Hammerik gldet mig med Brev. Hils nu Deres Mand, Jonas, Louise og hele Familien. Jeg vilde jo nok leve og komme hjem igjenmen Ingen veed hvad imorgen skeer! har jeg selv sjunget. Nu Gud glde og velsigne Dem. Tak for alt Godt. Deres hengivne H. C. Andersen.

Pinhieros den 25 Juli 1866.

Kjre Ven!

Mit Brev til Deres Kone er ogsaa til Dem, veed De; men her endnu et lille Bilag. Mine Breve ere dog nu alle frankerede lige til Stedet? Har De modtaget de forskjellige Bog/Pakker til Dem og mig? Jeg sendte fra Amsterdam Holberg, ehlenschlger etc.Jeg sendte fra Haag, senere fra Paris og senest fra Bordeaux. Siig i et Par Ord om disse Sager ere komne. Mine Portrtkort ere indtrufne, derimod ikke Skibet med min Bste. Sommeren her er saa afvexlende og stormende som man ikke kjender den; her regner kun i Vintermaanederne; iaar strmmer det ned og Vinden rusker i Huset; dog have vi sdvanligt 30 Grader Reamur i Skyggen. Til Jonas har jeg samlet nogle Snegle, der see ud som de boede i mauriske Huse. Fra Fru Serre hrer jeg ikke, men veed fra Frken Heinke at Fru Serre er meget lidende; hun er i Dresden, og vover sig ikke ud paa sit Gods der ligger paa Krigs/Skuepladsen; hun skal vre dybt betaget og sptter desuden Blod. Vi sees neppe i denne Verden!Hun var en kjrlig, god Natur.

Fra Drevsens og Jonna hrer jeg aldrig! hils dem hjerteligst og vr selv hilset Deres hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost