The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. juli 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

545. Til E. Collin.

Pinhieros ved Lissabon den 12 Juli 1866.

Kjre Ven!

Nu er jeg igjen paa Pinhiros hos Georg O Neill, efter at have tilbragt en heel Maaned paa Dos bonecas hos hans Broder Carlos; mit Brev derfra til Deres Kone har hun faaet og hendes og Deres Svar derpaa fik jeg her i forgaars. Det er en Glde for mig, begriber De nok, at faae Brev fra Dem. Nu have vi da faaet Varme som de ikke kjende den hjemme; der ligger jeg om Sommeren med to Tepper over mig, her har jeg nok af et Lagen. Klokken 7 spise vi her til Middag og frst en Time efter kan man gaae ud i Haven, men saa er her ogsaa deiligt, saa blik stille, saa stjerneklart, jeg gaaer da ikke engang med Hat paa Hovedet. Der var friskere nede ved Setubal, og vi have der, siden jeg skrev sidst, gjort flere Toure, iblandt andet een der tog omtrent en heel Dag; vi roede i Baad med fire Mand ud fra Setubal, langs den bjergfulde maleriske Kyst, hvor Klostre og Casteller ligge paa Hider; vi kom udenfor Bugten paa det aabne Ocean, det var Ebbetid, vi vare, vistnok608 komne en Time for seent afsted, der stod en strk Brnding over Sandrevlerne, saa at vi, efter et Par Timers Roning opgav at komme ind i den fortryllende Drypsteenshule her findes i Sjerra Arabida; det forladte Trapistkloster saae jeg ligge paa Bjerghiden; vi styrede nu til den af Phnicier og siden af Romere beboede Stad Troja, et heelt Pompej, af hvilket dog kun et Par Huse ere gravne op af Sandet.–Jeg har ogsaa i Setubal vret til en Tyrefgtning, men her i Portugal er det en Lov at Tyrene mde med omviklede Horn for ikke at rive Hesten op; men Tyren kan dog give ordenlige Std; en Banderilleros blev kastet af Tyren og kom under den, saa Mennesket blev som dd baaret bort og maatte aarelades. Setubal er den portugisiske Digter Bocages Fdeby, de tnke der at reise et Monument for ham. I Byens Avis stod ved min Ankomst en venlig Hilsen til poeta dinamarques ved hans Ankomst til Bocages Fdeby. Fr rnin Afreise plantede jeg nordfor O Neills Villa, ud til Landeveien, et nordisk Fyrretr, som nu Gartneren skal pleie og passe at det maa groe, som dets Nabo, en stor Palme indenfor Havemuren. Carlos O Neill og Sn fulgte mig til Lissabon, hvorfra jeg alene kjrte her ud til Pinhero. Deres Kone sprger mig om hvad jeg har skrevet og jeg maa svare ikke Meget; jeg har strste Delen af en Historie om Portnerens Sn, den rrer sig i Kjbenhavn. Jeg har skizzeret to Eventyr: Diamanten i Frens Hoved, ligesom ogsaa Klverblomsten, men de maa gennemarbeides, og saa har jeg skrevet to, tre Smaadigte, her har De det strste, men det maa ikke trykkes fr jeg tager Bestemmelse. Det kaldes:

Danske Poeter i Bouquet.

En Mindets Urtekost Du her skal faae,

Den bringer Dig i Tanke Danmarks Skjalde;

En Blomst, en Green, et Blad, et sjldent Straa,

Ei meer fra hver og selv ei fra dem Alle.

–Her har Du Kjmpevisens friske Maigrnt,

Her er Sancthansurt groet i Kloster Krogen,

Her Holbergs Grangreen, paa hvis Pile kjnt

Vor Daarskab sees som Blomst, saa frisk som nogen.


Ambrosius Stub gav denne Rosenknop,

Og Kingo, Brorson Psalmens Lillieblade.

Her en Passionsblomst, den har lukt sig op

Ved Evalds Taare. Her er fra den glade

Fa'er Wessel Humleblomsten frisk og sund;

Schack Staffeltdt] blaae Violer; ehlenschlger

En Rose mystica, saa bld og rund,

Du seer de svundne Tider i dens Bger.


I denne bleblomst Du finde kan

Den danske Duft og Biens Braad og Honning

Fra Baggesen. Her er fra Ingemann

Den hvide Lotusblomst, Skovsens Dronning.

Og her et Egeblad med Runer paa

Fra Grundtvig. Klverblomst fra Christian Winther.

En duftfyldt Asters Du fra Hauch skal faae,

Saa farvefrisk, som Ungdoms Hyacinter.


Og her har Heiberg, Hertz og Hostrup bragt

Den danske Scenes rige Blomsterranke;

Et Blad fra hver, der er i det nedlagt;

Humeur, Spg, Poesi og Alvors Tanke.

En Paaske-Urt fra Boyes Blomsterlg,

I Mllers Blomst en609 Sjl i Skjnheds Kjolen.

En belmansk Hvidtjrn sender Erik Bgh,

Fra Sren Kirkegaard er Natviolen.


See Kaalunds Kornblomst! Her Convolvoli

Groet under Krigens Tid om Hegnets Pile;

Her Krussemynt fra Bredals Poesi,

Her Hyldeblomst fra Blicher, Brosbll, Thiele.

Og som et Silkebaand det friske Grsstraa

Saa dansk, saa bldt og skarpt, i Ynde vaier

Med Plougs og Holsts og Richards Navne paa.

–Tryk til Dit Hjerte den Bouquet Du eier.


Den er saa stor, saa riig, en Deilighed!

Og dog har Du ei faaet fra dem Alle;

Maaskee Guldregnen hnger til os ned

Just i den nye Slgt af danske Skjalde.

H. C. Andersen.

Lad mig vide hvad De og Deres synes om dette Digt. Varmen er for strk til at lgge Vei gjennem Spanien, Jernbanen er ikke fuldfrt, det er ikke et Land at reise i[ ;] jeg ndes at gaae tilses, ud paa Oceanet, jeg har en Gru derfor. O Neill siger at jeg maa ikke tnke paa Hjemreisen, jeg skal see Begivenhederne i Tydskland an, ja om jeg vil'ndash;overvintre her, men det gjr jeg meget ndigt; gjennem Tydskland er det endnu ikke Tid at reise, men naaer jeg frst Paris, saa synes jeg dog halv at vre hjemme. Overmorgen reiser jeg med Jos og Georg O Neill til Coimbra Portugals gamle Universitetsby, siden til Cintra, men alle Breve til mig sendes under den sdvanlige Adresse til Georg O Neill i Lissabonn. Gld mig snart med Brev; jeg antager at der er eet til mig underveis fra Jonas. Deres Frue lser jo dette Brev, hils hende, Louise Jonas og Alle i Familien.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost