The Hans Christian Andersen Center

Dato: 28. juni 1866
Fra: Edvard Collin, Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

544. Fra Henriette og E. Collin.

Hellebk 28 Juni 1866.

Jeg veed rigtignok slet ikke hvad den lille Jette Collin skal skrive fra Fiskerleiet Aalsgaard, til den store H C Andersen i Portugals Hovedstad; Naar jeg har takket Dem for Deres sidste rare Brev og fortalt Dem at vi Alle have det ved det Gamle, saa veed De Alt hvad jeg egentlig har at sige i et Brev; sadde vi derimod Ansigt til Ansigt i vor Dagligstue i Dr Tvergade'ndash;hvor vi med Guds Hjelp skal komme til at sidde endnu mange Gange'ndash;ja saa har vi da endnu aldrig manglet Stof endskjnt vi nu have talt adskillige Gange sammen i de 30 Aar vi kjende hinanden.–Dagens brndende Sprgsmaal ude i den krigende Verden flger De jo ligesaa hurtigt som vi og de hjemlige Interesser, Forfatningssagen og Dagmars Forlovelse ere jo begge lykkelig (maaskee) tilendebragte'ndash;I Dag er Gotlieb kommet ud for at tilbringe et Par Dage hos os medens Elna er i Rosenvnget og Helga i Nddebo hos Prices'ndash;Fra Fr: Bgh har jeg mange Hilsner til Dem, han er meget lykkelig over at have sin Examen, det har vret ham en sand tortur at tage den'ndash;hans haud kan vel nytte ham ligesaa meget eller ligesaa lidt som et laud da ingen af Delene kan hjelpe ham til nogen Ansttelse, i disse Tider da Tusinde gaa og vnte. –Nu er han Candidat og Brd kan man da sagtens faae som en bermt Mand engang sagde.–Bldels reiste forleden Dag til et Bad i Schveits, Prsten er meget lidende, rimeligvis rent ud af Overanstrngelse og Leversyge.

I Madrid er jo atter foranstaltet et lille Forsg paa Oprr, jeg veed ikke hvorfor det slet ingen Indtryk gjr, men Ingen tror paa det'ndash;De kan ikke tro hvor underlig delt man er herhjemme med Hensyn til Krigen, de Danskes Sympathi for den italienske Frihed, kommer bestandig i Strid med nsket om at strig maa holde sig mgtig for at kunne tugte og beseire det lumpne Preussen.–Det er ordentlig uhyggeligt at lse de mange forskillige Proklamationer hvori Vor Herre uafladelig paakaldes for at sttte den retfrdige Sag?–

Aften

Det er egentlig kun for at sige Dem God Nat at jeg nu Kl: 11 stter mig til Skrivebordet, De faar rimeligvis en saadan Masse Breve at De kan have ondt nok med at faa dem besvarede'ndash;Hvad mon De har skrevet paa denne lange Reise'ndash;ikke af Breve'ndash;men af Bger, vist ingen Eventyr? desvrre. Fortl mig lidt herom i Deres nste Brev.–

Jeg maa dog fortlle Dem at min Broder i de sidste 8te Maaneder har havt det ualmindelig godt, de store Anfald af Krampen ere rent ophrte, han gaar ud hver Dag, kjrer i Dyrehaugen med sin Familie og har bestilt sig 50 visit Kort, hvoraf han ganske vist aldrig agter at udgive et Eneste, men for at see sit Navn i den oprindelige danske Skrivemaade som min Farfader, der var en Bondesn fra Tybjerg, vistnok skrev det'ndash;Kristian Tybjerg'ndash;Arkitekt–Han bruger en nye Medicin som paa flere Patienter607 har gjort en vidunderlig Virkning.–Jonas er i Byen i disse Dage'ndash;han skriver nste Gang'ndash;Vahlia og Gotlieb som ere vore Gjester i disse Dage, og Louise hilser Dem saa mange Gange.–

Lev vel kjere Andersen'ndash;

Deres

Jette C.

Kjre Andersen. Tak for det sidste rare Brev; jeg seer at De har det rigtig godt og fredeligt; dette Sidste er i vor Alder en meget vigtig Ting. At jeg stter saamegen Priis derpaa, er allerede Grund nok til at antage for givet, at jeg aldrig vilde modtage en Theaterdirecteurs Post; derhos forekommer den nuvrende Bestning mig som et Fad Slikkeasparges, hvor nsten alle Hovederne ere faldne af. Qui bene latuit bene vixit stod i Faders Signet, det er nu ogsaa min Politik. Vi have det yndigt her i Hellebk, og kun her kunde jeg udholde c: 40 Graders Varme. Jeg arbeider'ndash;maaskee lidt for strkt for min 58aarige Ryg'ndash;paa min Kilde. Jeg har kun een Gang kiget ind i Kjbenhavn, som var mig modbydelig; Vorherre holde Cholera fra os, den er nrved og enkelte betnkelige Tilflde ere forekomne.–Endelig have vi da Udsigt til at komme ud af vore forkvaklede Forfatningsforhold; det er altid noget. Dagmar er da blevet forlovet med den nye russiske Thronflger.

Men Menneske bruger De da slet ingen Penge? Jeg har kun een Gang betalt til Privatbanken. Posthistorien med det insufficiente Brev har ikke gientaget sig med Dem; fra Rom har jeg en lignende Historie. Jonas er strkt optaget af nogle literaire Beskftigelser, han skriver Abildgaards (Veterinairens) Biographie. Jeg seer gjerne, at han ikke altid roder i Snegle. De flger vel daglig med Begivenhederne i det enige Tydskland. Sympathien for Italien er her mrkelig dalet, efter at det er gaaet sammen med Preussen. Nu Lev vel.

Deres

Hellebk. 29/6 66.

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost