The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. juni 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Lissabon den 17 Mai 1866.

Kjre Fru Henriques!

I denne Morgen modtog jeg Deres kjrkomne Brev, det jeg ret har lngtes efter og nu troede, slet ikke kom, thi paa denne Reise har De reent slaaet Haanden af mig og overdraget Deres Mand al Skrivelse; den er jeg ogsaa meget glad for, men Deres Haandskrift hrer ogsaa med i Brevet. Det jeg fik i denne Morgen har imidlertid vret hele 14 Dage underveis, dersom det virkeligt er afsendt frste Pindsedag; det er den lngste Tid endnu et Brev har vret om Veien hertil; sdvanligviis behves kun 8 a 9 Dage. Fra mig maa De imidlertid have hrt, vore Breve have krydset hinanden; jeg skrev til Dem, det vil sige til Deres Mand, De og han ere een, to Halvdele, danne en Heelhed; mit Brev gik afsted den 18, og laae i eet til Deres Svigerinde. De vil altsaa vide at jeg blev vel modtaget ved Deres Skrivelse, da jeg kom til den gamle Rossini, at han varmt og venligt spurgte om , Dem og var saa hflig mod mig at sige at han kjendte mig og mine Skrifter. I Bordeaux fandt jeg en stor Kreds af Venner og ved Afreisen havde Bladet la Gironde en smuk Artikel over mig, der sluttede saaledes: "Andersen a reu a Bordeaux aux chaleureux accueil dans toutes les maisons ou il est all, et il a partout fait apprecier les qualites de son coeur, gales au moins aux dons brillants de l'intelligence que le ciel lui a departis. Le General Daumas avait gracieusement mis sa loge du Grand-Theatre sa disposition. Les Danois habitant Bordeaux ont t flatts des gards prodigues leur pots national". Jeg saae i Bordeaux Madame Ristori som Medea, Ingen kan spille Tragedie som hun! Det er som saae man den tragiske Musa selv. Jeg opgav at gaae tilses til Lissabon, Veiret var for stormende, imidlertid ventede man mig der da det franske Dampskib kom og alle danske Fartier havde heiset Danebrog; dog derom har jeg vistnok, ligesom om min besvrlige Reise fra Madrid til Lissabon fortalt i mit forrige Brev. Hele to Dage og tre Ntter, altsaa 60 Timer var jeg ideligt paa Farten, og det er lidt svrt for en gammel Cavaleer, ihvor ung han endogsaa troer sig. Jeg boer en halv Times Kjrsel udenfor Byen paa en Hide der kaldes "Pinietret", her ligger ONeills Villa hvor de boe Vinter og Sommer, men have Comtoir inde i Byen. Fra min Stue kan jeg see en Deel af Lissabon, dernst den store Vandledning over Alcantare Dalen og endelig det hie Bjergslot ved Cintra; Hiderne rundt om bestaaer af Kornmarker med Olietrer i hver Ager og mange OrangeHaver; Veiret vedbliver at vre regnfuldt og koldt, man mindes aldrig at have oplevet end saadan Mai og Juni, ellers puster man af Hede og iaar bliver man i sin Vinterkjole; jeg har Morgen og Aften min tykke Frakke paa naar jeg gaaer i Haven, hvor dog Orangerne hnge, Granattrerne blomstre og hele Gjrdet er et favnehit Gjrde af Aloer; store Hkker med ildrde Geranier og Passionsblomster fortlle mig ideligt at jeg er i et meget varmt Land, jeg synes endnu at Climatet er, som hjemme, men Heden vil komme sige de, den vil voldsomt komme. I Torsdag var det Corpus Domini, da falde tidt Soldaterne om ved at staae i den brndende Sol; iaar stod jeg i Vinterti ved det aabne Vindue, og Regnen var saa strk at Processionen maatte igjen vende tilbage til Kirken, Regnen skyllede ned. Det var ivrigt interessant at see og den unge Konge saae saa smuk og god ud, han er aldeles blond, som en Nordbo. Vi leve ivrigt stille, men hyggeligt herude paa Peneiros; Klokken 8 om Morgenen samles vi ved Kaffebordet, Klokken 12 faae vi varm Frokost og lidt efter syv Middag; jeg lser, skriver, driver om, seer Snnerne voltigere eller hrer dem spille Claveer blandt andre Sager, Negerdandsen, som De Fru Henriques har givet Bournonville til "Fjernt fra Danmark". Her klinger den nu saa hjemlig. De fleste Mennesker jeg her har lrt at kj ende have alle, i deres Livet eller andet Romantisk. Tt ved boer en ldre Dame, hendes Ankomst til Portugal er en heel Roman. Hun er fdt i Nord-Tydskland og reiste som lille Barn med sine Forldre og Bedsteforldre til Amerika; Skibet kom ud af sin Cours, Levnedsmidlerne gik op og der blev Hungernd; den ene dde efter den anden; hun sov ved Ligene af sine Forldre fr de kastedes i Havet; Matroserne gjorde nu Oprr, beskyldte Capitainen for at vre Skyld i det Hele; den lille Pige saae at de kastede ham levende overbord; nu strandede tilsidst Fartiet her paa den portugisiske Kyst, hvor Barnet blev Jomfru, Hustru, Moder, og er nu en gammel Kone. Tt ved os er en stor Vandledning, for 20 Aar siden styrtede Rverne deres Offre ned fra denne Hide, en ung Kone fandt saaledes sin Dd, nu tog en Rver hendes lille Barn og kastede dette i Veiret, Barnet troede det var en Leeg og smilede til ham; det Smiil havde Rveren aldrig siden kunnet glemme, det var den eneste Slags Fornemmelse af Samvittighed han kjendte. Jeg hrer mange eiendommelige Historier og Trk, som jeg opskriver og engang vil fortlle. - Hils Gade og hans Familie. Lyknsk ham, eller rettere siig, at jeg lyknsker os Alle, til hans "Korsfarer". Vil De gratulere Franz Neruda og hans Brud. Hils Frken Hammerich og hendes musikalske Broder. Bgen er jo deilig udsprunget! jeg seer Alt saa tydeligt, og Storken sidder paa Taget, hvad han bragte sidder i Stuen - tr jeg gratulere! Omfavn Deres Mand og alle Brnene! Hils Jomfruen og gld snart med Brev, Deres

taknemlig hengivne

H. C. Andersen.

Frknerne Price, Watt, Hedt, Carstensen & mange Hilsener. NB! Deres forrige Brev til Paris fik jeg frst i Madrid en Time fr min Afreise, det havde vret over 14 Dage om at naae mig.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 136-39)