The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. april 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

534. Til Henriette Collin.

Sanct Sebastian den 26 April 1866.

Kjre Fru Collin!

Jeg er i Spanien! i denne Eftermiddag Klokken 3 1/2, Fru Drevsen kalder det Formiddag, kom jeg her fra Bajonne. Ogsaa der fandt jeg ved et Brev fra Bordeaux, som een af mine franske Venner gav mig en hjertelig Modtagelse og tilbragte Middagen i en mege[t] elskvrdig Familie; i Aviserne i Bordeaux stod ved min Afreise den Fremmede man har seet i Generalens Loge er den danske Digter etc.–Jeg gik fra Bajonne med samme Tog som Dronningens Moder Christina, der var derfor Musik af baskiske Spillemnd paa Banegaarden i Irun, den frste Station i Spanien, vi blev der en heel Time, hun tog her Dine. Jeg bliver endnu imorgen over her i Sebastian hvor jeg har den meest fortryllende Udsigt fra mine Vinduer ud over Havet; det er blikstille, det er som om det vilde bebreide mig at jeg ikke turde betroe mig til det. En Mngde Drenge ere ude at svmme, det er en Varme, saa at jeg gyser for Reisen videre frem. I Bayonne sagde man at jeg vist neppe udholdt det, men nu maa jeg udholde det! jeg er anbefalet til en, som det synes, elskvrdig Spanier her i St Sebastian, der igjen giver mig Brev til en Ven i Burgos og derfra naaer jeg i en Eftermiddag og een Nat Madrid, men her begynder Prvelsen; 30 Timer, hrer jeg nu, har jeg med Deligensen, en Kasse uden Fjedre; enfin! nu er det saaledes engang bestemt. La ila illala! siger Tyrken og giver sig hen! De skal ikke sige til Bldel at jeg siger det samme. Paa hele min Reise, gjennem Tydskland, Holland og Belgien, ligesom ogsaa i Paris, saae jeg overalt i Vinduerne Kaulbachs Billede til mit Eventyr Engelen, det var som om jeg ligesom Bibelens Tobias havde min Skytsengel med mig. I Bordeaux saae jeg ikke lnger dette Billed, men imorges i en af Gaderne i Bajonne, hilser mig igjen fra Vinduet Engelen; jeg gik strax ind og kjbte dette Photographikort og saae at det var taget i Spanien. Jeg betragtede det som en godt Varsel at fra Spanien modtog mig igjen her, Engelen. Det Billed er blivet mig som den rde Traad for min Digter-Bermthed; hvor Faae har Vorherre her forundet, selv af de Store, de Evige, at see i deres Levetid deres Skrifter og Tanker saaledes baaret om; hvor jeg dog bliver ussel Lille i al den Naadegave! jeg maa grde der ved. Fortl Fru Valia Lund dette, jeg troer hun derved vil forstaae mig bedre, og jeg skatter hende Meget. Hils hende!–Nu ruller Havet udenfor, det er Flod Tid og varm Sommeraften.

Burgos den 29 April 1866.

Igaar morges forlod jeg St Sebastian; var jeg fra Bordeaux gaaet med Dampskib da havde jeg i smukt Veir denne Aften naaet Lissabon, men hvem kunde forudsee det! Aldrig har jeg passeret saa mange og lange Tuneler som her i Pyrenerne; Sneen laae paa Bjergene og den baskiske Luft var saa kjlig at jeg tog min Vinterfrakke paa, men nu begynder igjen Varmen. Den halve Vei havde jeg en tydsktalende Franskmand hos mig og da denne forlod mig kom en ung Spanier, der forunderlig her, talte srdeles godt Tydsk og Fransk, han med de andre Spaniere vare meget opmrksomme mod mig, men forudsagde mig en hist besvrlig Deligense fart paa 30 Timer mellem Madrid og Badajos. Hotellet jeg boer i fonda del Norte, udmrker sig ikke ved Reenlighed, de forstaae ikke et Ord Fransk, men jeg hjlper mig som jeg kan; i Nat, vil Gud, kjrer jeg hele Natten over Valadolid og Escurial og venter imorgen tidlig at naae Madrid.

Madrid den 30 April 1866.

Nu er jeg her! Reisen var ikke saa trettende som jeg havde troet, men det var ogsaa koldt, saa at jeg nskede at have min[e] Pelsstvler, som jeg sendte hjem fra Amsterdam, eller min Kappe, som jeg lod blive i Bordeaux, hvor Varmen var saa srdeles strk. Jeg hrer at iforgaars, to Timer efter at jeg var i Miranda, et stort Klippestykke er styrtet ned over Banegaarden, og endelig at en Deel af en Tunnel, jeg har passeret er gaaet itu. Endnu er jeg altsaa blandt de Heldige, men hvor lnge. Denne Natreise var slet ikke behagelig og hele tre Gange har jeg i Spanien maatte aabne min Koffert og lade dem rode om. Jeg er i Dag strax gaaet til vor danske Consul, en Spanier, Baron Haber, men han er i Paris, saa at jeg ligesom forrig[e] Gang jeg var her staaer uden al dansk Beskyttelse. Jeg fortryder nu aldeles at jeg ikke gik tilses, thi her hrer jeg nu at Reisen til Badajos varer i 42 Timer, jeg kan ikke tro at jeg holder det ud, men nu vende om, er ogsaa aldeles mod min Natur, jeg skal nu denne Vei, jeg gruer for den og giver mig aldeles hen. Gud har forundt mig saa meget godt at jeg maa tage mod hvorledes han ogsaa har bestemt at slutte Historien. Vr takket og velsignet for alt Godt hjemme!–Fru Roberedo i Paris gav mig Brev med til den portugisiske Gesandt i Madrid, han er nu min eneste Hjlp; jeg har i Dag forgjves sgt ham men hans Frue var meget elskvrdig og sagde vel at det var en hist besvrlig Reise over Land til Portugal, men det var den bedste Tid jeg gjorde den paa, at man antog Veien for sikker og at hendes Mand vist gav mig Brev til den portugisiske Consul i Badajos, at jeg der kunde have Een at holde mig til om jeg blev overanstrengt af Reisen.–

Den frste Mai.

Nu har jeg vret hos den portugisiske Minister, og han lover mig al Beskyttelse, for saa vidt den kan loves; jeg har allerede i Dag taget Plads med Cureren592 som reiser Torsdag (3die) om Aftenen, der er kun to Pladser i Vognen; men i Dag har jeg faaet en ny Skrk; ved Frokostbordet blev jeg tiltalt af en Spanier, der spurgte om jeg talte Fransk og talte Noget om imorgen, jeg fik ud deraf at det er da en national Fest; da jeg senere talte med den svenske Gesandt Steding, sagde han mig at der taltes om Optier593, man var ikke vel stemt imod Franskmndene, jeg taler nu Fransk og betragtes vist i Hotellet som saadan; fltte hen hvor Stedding boer i Hotel de Paris er vist nok ligesaa usikkert594; jeg vil imidlertid haabe at her bliver Ro og Fred, at det er ls Snak, men at jeg er angest kan jeg ikke skjule og fortryder nu aldeles at jeg ikke gik til ses, men Guds Villie skee! –Naaer jeg Lissabon da skriver jeg naturligviis strax. Gid at jeg var i Portugal, selv om Reisen er nok saa besvrlig. Hils alle Kjre! naar dette Brev er hjemme, vil jeg have prvet det Vrste antager jeg.–Mit Haab er at Alt bliver bedre end jeg frygter. Nu er der intet andet end at lade staae til. Gud slipper os ikke! Lev vel

Deres trofaste

H. C Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost