The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. juli 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

486. Til Henriette Collin.

Frijsenborg den 9 Juli 1865.

[Skrevet verst paa skraa: ] NB Det Photographikort, hvor jeg sidder paa Altanen, bedes sendt til Fru I Drevsen i Rosenvnget med Hilsen fra mig.

Kjre Fru Collin!

Iaftes indtraf jeg igjen her til Frijsenborg og fandt Brev fra Deres Mand og Fru Ingeborg Drevsen, men intet fra Dem og det havde jeg ganske sikkert ventet, alligevel faaer De nu en Skrivelse frst, De vil da hjerteligt hilse de to Andre, takke dem og sige hvorledes jeg har det. De veed at forrige Fredag tog jeg her fra, men et Brev fra den hernhutske Ven i Engeland, De veed nok det srdeles dansksindede Menneske jeg i Vinter fik Brev fra og De ideligt mindede mig om at besvare, skrev, at nu havde han faaet Ansttelse i Amerika hvor hen han reiste i September men at han den fjerde eller sjette Juli kom til sine Forldre i Christiansfeld526 og at han derfra vilde reise ud for at mde mig til Afskeed, hvor jeg bestemte Stedet, dog ikke for langt fra Christiansfeld. Grevinde[n], som jeg tidligere havde fortalt om ham, lod jeg lse hans Brev og hun og Greven kom, idet jeg skulde afsted og paa det smukkeste bad mig at indbyde ham her til Frijsenborg og derved var da Anledning til at jeg atter snart kom tilbage; efter nogen Eftertnken sagde jeg ja og derfor er jeg her nu, og venter Hr Jacobsen som jeg har skrevet efter. Dog vil jeg ikke skjule, og har ogsaa sagt det til Grevinden, at efter mit Brev var afsted kom jeg i febril Stemning, da jeg jo kun kjender Manden af hans Breve, og ikke har talt mer end to Gange med ham; hver Gang et Qvarteer, jeg veed altsaa ikke hvorledes han vil optrde, hvorledes han vil tiltale, og dernst er det en dyr Reise for ham, nsten 35 Miil (frem og tilbage). Til den 14de, har jeg skrevet, er det den lngste Tid jeg venter ham, derfor er det bedst at alle Breve til mig komme her til Frijsenborg, indtil jeg opgiver en anden Adresse.

Jeg reiste herfra, som sagt i Fredags 8te Dage, og blev i Randers afhentet af Hr Pastor Kahrs, hvor fra vi til hans Prstegaard i Hem (husk Ingemanns vise om Hr Hem og Hr Sem) havde 2 1/2 Miils besvrlige Vei. Prstegaardens Stuer ere i hi grad elegante, pompeiansk malede Vgge, rige Gulvtepper, Malerier'ndash;kort, man seer at Kammerherreinde Neergaard, vist har pyntet Huset. Bevrtning etc. var aldeles den samme rige og storartede som paa Frijsenborg. De to Comtesser Tramp vare her i Besg, de og Fru Kahrs havde i Gaarden reist en stor report med Indskrift og Danebrogs Flag. Jeg nd den hjerteligste Gjestfrihed; men Blsten var ikke til at holde ud og den eneste Udsigt fra den hitliggende Kirke var at stille sig i den isnende Vind. Da jeg en Dag kom her op og gik i Grsset, saae jeg mig ikke for, der stod en stor kantet Pl op i Grsset for at antyde en Grav, den stdte jeg imod, lige paa Skinnebenet, det gjorte meget ondt, men jeg saae ikke efter fr om Aftenen og da var der et stor[t] Hul, der sveed, Benet hovnet, jeg badede det med koldt Vand og humpede saa om. I Onsdags morges vilde jeg afsted, jeg vilde see Mariager og da i Hobro besge Justitsraad Christensen, der som De veed paa min Fdselsdag sendte mig Hilsen per Telegraph. Om Morgenen jeg tog afsted var jeg en Deel forkjlet og i Vognen brndte Benet. I Mariager fandt jeg Brev fra Christensen der gldede sig til mit Komme, men var meget kjed af, at hans Kone og Datter netop var i Kjbenhavn og at han i den Tid lod male og pudse op, bad mig imidlertid paa det venligste at tage til takke. Da jeg kom blev strax sendt Bud efter en Lge, der saae paa Benet, sagde det var et slemt Std, men jeg skulde kun bruge Blyvand og saa ikke anstrnge Benet. Om Natten laae jeg paa en Sopha, der var smal og kort, jeg kom i Feber, fik Smerter i Brystet, saa at jeg troede det var Inflamation, men det var, sagde Lgen, kun Musklerne der vare angrebne, men hs som jeg var, har jeg fr aldrig vret, min Tale var en Hvisken; jeg indsaae nok at jeg ikke kunde blive pleiet her og nskede mig paa Frijsenborg, men derfra havde jeg frst mldt om Vogn til (igaar) Lverdag Aften. Jeg tog derfor med Posten om Middagen fra Hobro til Randers, men var aldeles febril og Bryst og Been smertede. I Randers var just stort Marked, og det i tre Dage, jeg kom netop frste Dag og i Hotellet var aldeles ingen Plads, jeg havde ikke mldt mig hos Vestermanns og trngte ogsaa til srdeles527 Ro, jeg vilde og maatte blive i Hotellet og Verten, var saa opmrksom at fltte ud af sit Sovekammer, overdrage mig dette og jeg gik strax til sengs. Det var en Helveds Nat, jeg laae som i et Dampbad, tt ved grd ideligt et lille Barn og paa Gangen gik jydske Hestehandlere med tunge Stvler. Fredag op ad Dagen stod jeg op og gik til Vestermanns, jeg saae daarlig ud, de vilde have mig til sig men det vilde jeg ikke. Der blev lavet Havresuppe til mig og tidlig paa Eftermiddagen var jeg igjen i Hotellet. Igaar var Stemmen lidt renere, jeg besgte Kammerherreinde Jessen der vilde unde mig Gjstevrelse, spiiste Kl 2 til Middag hos Westermanns for at gaae om Eftermiddagen med Toget; Westermanns, Jessens og Flere fulgte mig paa Banegaarden og i Hinnerup traf jeg Grevens Vogn saa at jeg iaftes Klokken 8 var paa Frijsenborg. Imorges kom strax Cancellieraad Ditzel,Lgen, til mig. Jeg syntes jeg befandt mig utrolig bedre, men han bd mig et Par Dages Rolighed, sagde jeg havde nogen Feber, Brystet var endnu angrebet528, men mit Been raadede han mig at vre skaansomt med, sagde at det var det allervrste Sted man kunde stde Benet, han beflte det meget nie, bad mig vedblive med Blyvand, og holde mig rolig[;] om et Par Dage vilde da Alt vre istand. Jeg er ganske forundret over at behandles saaledes som Patient, jeg har i Kjbenhavn tidt flt mig ganske anderledes lidende, og Theodor har sagt at det var aldeles ikke Noget. Gud veed hvad han vilde sige denne Gang - Apropos! hvorledes har Hvaps det? Jeg har ondt af Theodor om han skulde miste ogsaa dette Dyr, jeg veed hvor kjrt han har det.–Jeg har nu givet Dem udfrligt mit hele Befindende. Jeg sidder noget geneert i Sophaen og skriver alt dette. Den voldsomme Hovedpine jeg har lidt af er overstaaet. Hils nu Deres Mand og Brn. Hils srdeles Fru Drevsen ogsaa Augusta, dersom hun har Sands for min Hilsen. Med Portugals Reisen er jeg endnu ikke paa det Rene. Jeg fik ikke at vide om den svenske Minister Bergmann styrede vore Anliggender i Madrid, og om han er der endnu. Dog det gjr saa megen Uleilighed!–Om de mange Photographier jeg sendte stod ikke et Ord i Deres Mands Brev, der denne Gang hrte til den Rkke af Breve jeg har fra ham, da aldeles hrte til Forretnings Brevene. Naar han en Dag er lidt bld i sindet faaer jeg vel et Par blde Linier, jeg holder saa meget af blde Linier, men er ogsaa taknemlig for de reent forretningsskrevne. Heller Noget uld Intet! Hils! Meget snart529 hrer jeg fra Dem. Til de mange Photographier af mig herfra vil jeg tilfie een endnu til Deres Mands Samling, det forestiller mig som Gulliver, Deres Gemal vil undskylde om det er stavet lidt galt ligesom Tilfldet har vret med Badajos, (jeg skal nok have skrevet Bajados*).

Deres hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen: ] * ) Jeg skal srge for at dette Navn dog kommer ind i Sproget f. Ex som Hovedstad i Bajaderernes Land.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter