The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. april 1865
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 3die April 1865.

Min kjreste Andersen!

Hvis jeg havde vret i Kjbenhavn igaar, var jeg gaaet op til Dem og havde meldt mig hos Dem som en af Deres gamle og uforanderlige Venner. Men fjern fra Dem og saamange andre Kjre niedes jeg med det, som saa ofte er min kjre Beskjftigelse: at leve mig ind i Minderne, og saaledes opfriskede jeg i mine Tanker alle de Minder, der knytte sig til Dem; Deres Venlighed mod mig som Barn, men dog isr som ung Pige, Deres Godhed for og Tillid til mig som et ldre Menneske. Jeg troer dog, at skjndt jeg ikke staaer i forreste Vennerkke, saa har De dog i Aarenes Lb faaet en klar Erkjendelse af, at De altid kan stole paa mit Venskab og min Forstaaelse, og at jeg ikke vil slippe det venlige Forhold imellem os To fr En af os forlade dette Liv. Det har derfor vret mig saa kjrt, at De har gjenoptaget den gode Skik De havde, da vi frst bleve gifte, Henrik og jeg, den nemlig at besge os engang hver Sommer. Disse Besg kunne jo foretages under meer eller mindre heldige Betingelser, og saaledes er det mig ganske tydeligt, at der ikke hvilede nogen Iykkelig Stjerne over Deres sidste Besg hos os. Henriks overvttes Travlhed forandrede saa aldeles Hjemmets Skikkelse, vi, som bleve hjemme til Maaltiderne, vare for Faa og for eensartede (lutter kvinder) til at Savnet ret kunde afhjlpes. (Jeg vil ikke nvne den bedrvelige Misforstaaelse, som en Dag reiste sig imellem Dem og mig; den blev jo klaret og er jo fuldstndig tilgivet.) Men saadan bliver det ikke hvert Aar, iaar F.eks. dyrker Henrik ikke Raps, desuden har han en Avlskarl iaar. Jeg haaber derfor, at De tager os ind med i Deres Plan, naar De ordner Deres Sommerliv, og at De, naar De kommer, tager tiltakke med vort Hjem, hvor De er en kjr Gjst.

Jeg har lngtes meget efter at hre lidt fra Dem i Vinter, hvordan De har havt det og om De har levet stille eller i Selskabslivet, hvilke Venner De isr har besgt og hvilke De har samstemmet med. Jeg vilde egentlig ogsaa gjerne vide, om De staaer paa et inderligere Forhold med Jonas end tidligere. De har vel tidt besgt den prgtige Fru Neergaard; hun er et udmrket Menneske, jeg havde saamegen Fornjelse af et Besg jeg gjorde hende, da jeg sidst var i Byen, hun var baade hjertelig imod mig, livlig, varm og dertil klog, jeg havde det saa deiligt den korte Tid, hils hende rigtig venligt fra mig og tak hende.

Nu dufter vel Deres Stue af Blomster fra Deres Veninder, som pleie at festligholde d. 2den April. Og Gudskeelov! at Solen skinner derpaa, hvor har man dog lngtes efter Sol og Varme! gid de nu vilde komme her begge Dele. Jeg tnker De er bedrvet over vort stakkels Land, hvem er ikke det? og saa de mange Afskyeligheder som denne IJlykkens og Fornedrelsens Tid har fremkaldt! Gud see dog i Naade til os og reise os atter.

Af Bladene har jeg seet, at "Da Spanierne var her" skal gaae paa Torsdag, og jeg er meget spndtpaa at erfare hvordan det tager sig ud og hvad Virkning det gjr, jeg fandt det meget stemningsfuldt, og med hiin umiddelbare Poesie-Kraft, der hfter sig ved alt, hvad De rrer ved, det vre sig Straa og Blade, De danner til Blomsterkost, eller Menneskelivets baade hieste og jevneste Bevgelser, De bruger til Eventyr eller Skuespil. Jeg haaber En eller Anden fortller mig derom, naar det er gaaet over Scenen. Naar De altsaa faaer Tid og Sind dertil, min kjre Andersen! saa skriver De et langt Brev til mig og fortller mig om Dem selv og Deres Vinterliv. Jeg er som altid,

Deres uforandrede Jonna Stampe

Tekst fra: H.C. Andersens Hus