Dato: 14. juli 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

463. Til. Henriette Collin.

Søllerød den 14 Juli 1864.

Kjære Fru Collin!

Fra Søllerød til Tvergaden er min eneste Brevvexling i den sidste Tid, ogsaa kun derfra komme Breve til mig; i Dag har jeg Intet at skrive om, kun det, at jeg ikke indtræffer imorgen; vil De see mig paa Søndag-Middag, da har jeg det den Dag lidt hjemligt; jeg kommer neppe ind før Løverdag? Aften.

Jeg er mæt og træt nu af at være herude. Venlig Omgang, et rigt Bord, en smuk Natur rundt om har jeg, hvad kan ønskes mere; det som ønskes kan ikke erholdes og jeg er bange: det aldrig erholdes. Det er underligt, jeg som har klamret mig fast til Livet og jublet ved det, har daglig Følelsen og Tanken, »bedst er det for dig, om nu snart Alt var forbi!«–Intet har jeg bestilt den lange Tid herude, mere aandelig Sundhed og Røre var der under Opholdet paa Basnæs, men da var heller ikke det sidste store Stykke af Slesvig, det smukke Als, revet fra os. Forandringen i Ministeriet haaber jeg nu standser Blod?Udgydelsen, maaske Krigen ender, men hvilke Betingelser? Hvad vil fordres af os! Gid at jeg før Ulykkerne kom over os havde eiet det Blik over Forholdene, som nu er givet mig, det havde været mig bedre. Jeg er nu fri for den forfærdelige Tandpine, men er blevet noget mager sige de; Louise Lind med Døttre standsede igaar uden for Fru Neergaards Huus, jeg løb ned til dem, og fulgte med gjennem Skoven ud over Marken mod deres Hjem; jeg hørte at Theodor, Einar og Harald havde været derude, jeg meddeelte hvad Deres Brev, kjære Fru Collin, havde givet. Louise er blevet meget solbrændt, Døttrene see særdeles vel ud. Naar De nu imorgen har Deres Gjester, Vil De da ret venligt hilse Hr Pastor Feilberg. Beed Louise bringe Hilsener fra mig til Jonna; tager jeg ikke snarest til Norge da kommer jeg til Christinelund, vistnok medens Louise er der.–I Dag spadserede jeg ned til Øverød og besøgte Doctor Lund som har viist mig stor Deeltagelse under min Sygdom, han er et høist interesant behageligt Menneske, det er en Fornøielse at tale med ham; De veed han er en nær Slægtning af Kirkegaard. Ved dette Brev lægger jeg et Par Ord til Jonas, Vil De give disse Plads i Deres Brev til ham. Brev fra Deres Mand faaer jeg vel ikke og nu neppe fra Dem, da De skrev i forgaars. Gid jeg snart maatte vide at Fru Drevsen var i Rosenvænget. Viggo bliver vel endnu ikke sendt syd paa. Her i et er en ung Invalid, han fik igaar sit Træbeen; for ham og alle Folkene læste jeg forleden Aften 5 a 6 Eventyr og Fru Neergaard trakterede dem med god legemlig Føde. Forresten har jeg Intet at meddele; at Rygternes »Sluddertraad« løber over Markerne ogsaa herude er i en Tid som denne rimeligt, om Svingningerne i min

Sjæl vil jeg ikke trætte Dem, de lægge sig ikke før strængene rives over.

Lev vel!

Deres taknemlig hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost