The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. juni 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Fru Baronesse I. Stampe
fdt Drewsen.
Christinelund
ved
(fra H.C.Andersen)Prst.


Basns ved Skjlskjr den 24 Juni 1864

Kjre Jonna!
Tak for Dit Brev, jeg fik det iaftes, det var saa rigt og velsignet, jeg trngte der til, mit Sind er i vedvarende Svingninger, Aviserne satte det deri. Snart er Vaabenhvilen udlbet, jeg kan endnu ikke tnke mig Udfaldet for os. I Kjbenhavn hrer jeg derom; der kommer jeg nu paa Mandag-Aften, saalnge har jeg maatte love Fru Scavenius at blive her; nste Uge ud, bliver jeg i Byen, og om Begivenhederne ikke har slaaet mig reent itu, da tager jeg efter Lfte et Par Dage til Sllerd hvor Fru Neergaard venter mig. Reisen til Norge afhnger af om vi faae Fred eller i det mindste en lngere Vaabenhvile. Det var min faste Bestemmelse iaar at have begyndt min Udflugt i det Grnne, mod at besge Christinelund, men i det jeg vilde mlde min Ankomst, hrte jeg af Din Fader at Du paa ubestemt Tid reiste til Broager, jeg maatte da forandre mit Land-Ophold og gik her til Bsns. Ud paa Sommeren vil jeg gjerne igjen paa Landet og mit nske er da at komme til Christinelund hvor jeg ikke kunde komme strax, Du og Din Mand veed jeg ville med glade Ansigter og venligt Sind tage imod mig, jeg skal fra Kjbenhavn saaledes senere mlde Dag og Time. Christian Stampe har jeg givet Lfte om at komme lidt til Nys, hvorledes mon det kan gaae? Han indbd mig saa venligt, saa hjerteligt at jeg ikke kunde andet end vre forbunden derfor. Elise glder jeg mig at tale med, men hun kommer jo ogsaa til Christinelund? Vi have der Alle een stor flles Sympathie, den / for Danmark, for vor Nationalitet, og i den Flelse mdes vi; gid vi ogsaa i det Religise gik de samme Veie, dog ogsaa de mdes vel tilsidst! Du og hun ere lykkeligere end jeg! Hos mig gjrer og bruser det, jeg erkjender at indenfra udgaaer meget ondt, Villien strkker ikke til; og det kan vre det er min egen Skyld.

Forleden skrev jeg en lille Sang, eet Udtryk af min Sjle-Stemning, jeg troer Ordene kunne nok lgges ind i Psalmebogen og Menigheden synge den der fra. Kun i Kolera-Tiden har jeg skrevet en Psalmesang, Ingemann lod den komme i Kirketidende, her er nu den senere, udsprunget i disse Alvords og Traktats Dage, ls den for Elise. Begge have I vist Ret i, at i det lille Digt "Trst i Tro", var det af strre Virkning om det femte Vers blev borte, dette er vel en Slags Slutsteen, men har for en /Deel Klang af "Anmrkning", dog nu maa Verset blive, det er sendt til Delbanco og allerede sat i det Nummer af illustrerede Tidende som kommer paa Sndag. Nedenfor vil jeg afskrive mit seneste lille Digt. Hils nu Din Mand og Brn, Frken Anker og Familien paa Nys. Hjerteligst
H.C.Andersen.

Psalme

Jeg har en Angst som aldrig fr,
om stod jeg foran Ddens Dr,
Og maatte ind og styrte ned
I Mrke og i Eensomhed,
Jeg drives frem med Stormens Hast;
O Herre, Herre, hold mig fast!

Alt Ondt i mig det kom fra mig,
Alt Godt jeg gjorte kom fra Dig;
De Andres Skyld jeg nok opskrev,
Men ei mit eget Skyldner=Brev.
Hvor har jeg for mig selv hver Dag
Besmykket godt min egen Sag.

Jeg trdes skal af Ddens Hl,
Frst da sig lfte kan min Sjl.
Lg "Fadervor" som Duens Blad
Mig paa min Tunge, gjr mig glad.
Har jeg ei Gud, hvad har jeg da,
Naar hele Verden falder fra!

H.C.Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus