The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. februar 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 13 Februar 1864.

Kjre Fru Melchior! Det var smukt og trofast af Dem at De sendte mig et Brev saasnart De kom til Rom; jeg havde i den sidste Tid slet ikke hrt om Dem og Deres, idet at jeg i flere Uger ikke kom til Deres Broder, da Brnene der havde Skarlagensfeber; nu er denne Qvarantaine forbi og vi sees igien, Alt staaer der godt og vel, ja der siges endogsaa at det ikke engang har vret den nvnte Feber. Deres kjre Brev kom i forgaars og har vret over fjorten Dage underveis, det kom her i tunge, alvorsfulde Dage, dem vi ikke see Udgangen paa. Gud er vor Stormagt, den vi have at haabe med Fortrstning paa. Jeg iler med at skrive Dem til, og er dog uvis om dette Brev naaer Dem endnu i Rom! Tak for Alt hvad De meddeelte, Italien er jeg saa ganske hjemme i; De veed jeg har vret der sex Gange og paa enkelte Steder blev jeg flere Maaneder, saa at blot Navns Nvnelse, om Sted og Mrkvrdighed, strax oprulles hos mig et heelt Erindrings Billed; selv hvad De meddeler fra Opholdet i gypten, kalder beslgtede Erindringer frem; jeg har jo besgt Smyrna og Konstantinopel og nu senest fra Spanien gjort en Udflugt til Tanger, hvor det hele Liv er saa forskjelligt fra det europiske, hvor selve Militairet er marokansk og hvor jeg paa de ugentlige Markeds Dage saae store Skarer af Kameler der kom med Varer fra Byer over hundred Miil inde i Landet. De vil engang, her i Kjbenhavn, lse hvad jeg har at fortlle om alt dette og om det hist interessante minderige Spanien. Folket er elskvrdigt og ridderligt, Naturen riig og afvexlende, en Palmeskov, som den vedElche, to danske Miil at befare, har jeg intet Sted seet fr. De deilige Quinder, de maleriske Dragter, ja om al den Herlighed synger og klinger det gjennem min sidste Bog:"I Spanien". Fra denne Reise kom jeg hjem aandelig forynget og saa productiv at i et Par Maaneder vare alle disse Erindrings Billeder nedtegnede og Bogen er ikke lille, den udgjr 20 Ark, derpaa fuldendte jeg et nyt originalt Lystspil i to Acter, "Han er ikke fdt", som nu indstuderes paa det kongelige Theater og dernst endnu en fire Acts Folkekomedie,"Paa Langebro", bestemt for Casino hvor den vil blive spillet om faae Uger. Jeg var saa livsfrisk, jeg var saa glad, da fik jeg en Sorg, en Skuffelse, som betog mig, og snart efter kom Efterretningen om Kong Frederik den Syvendes Dd, Krigens Udbrud og nu netop i Dag for otte Dage siden, Budskabet om at vi havde opgivet Dannevirkestillingen og at hele Hren var draget nordpaa til Dyppel, Als & - Vi bleve Alle overvldede ved Efterretningen, det var en Sorg saa dyb, saa bitterlig, man kunde ikke ret tro det! her var en forfrdelig tung Stemning, og om Aftenen vildt larmende; nr var jeg selv kommet ind i den vilde Vrimmel i Gaden. Jeg spiiste just den Middag hos Kammerherreinde Neergaard i Amaliegaden, Klokken var omtrent halv syv om Aftenen , da vi kom fra Bordet og ind i Stuen ud mod Gaden, derude huiede og skreeg Folk, en fremvltende Masse, jeg vilde snarest see at komme hjem og skyndte mig fra Fru Neergaard, og med bankende Hjerte banede jeg mig Vei i den Mylren, naaede Garnisonspladsen og kom hjem. Al den Bitterhed, al den Smerte - ja De har nu lst om den i danske Aviser, som De vist nok faae i Rom. Nu lfter sig igjen Sind og Hjerte, nu klarer det sig Dag for Dag, Time for Time, for hver isr. Det har vret rigtigt og klogt at opgive Dannevirkestillingen, da ellers vor brave, udmattede Hr var blevet omringet, afskaaret og delagt; Tilbagetoget har vret srdeles hderfuldt, Soldaterne ere ved herligt Mod, uagtet Alt hvad de have diet og holdt ud. Gud vil ikke slippe det lille Danmark, der er en Aandens Sundhed og Friskhed i dette gamle Land, at det maa groe og trives, i hvor tunge Ser der rulle hen over det. Frste Regiment har paa Tilbagetoget glimrende udmrket sig, holdt ud som Mnd, kjmpet som Helte; Gud velsigne dem Alle. Gid Foraaret snart komme, og med Guds Hjlp, naar Skovene grnnes, lfter den danske Landsoldat den grnne Seiersgreen, uagtet Fjendens fremvltende Overmagt er saa stor. Da Krigen brd ud, skrev jeg i den levende Stemning jeg var et Par Ord, som har tiltalt Mange; maaskee kjender De det ikke; her er derfor en Afskrift:

Fortrstning
Ei Nogen veed hvad imorgen skeer,
Alene Gud Herren det veed og seer,
Men naar det for Danmark saa mrkest ud,
kom altid Frelse og Hjlp fra Gud.

Da Landet laae splittet og reent faldet hen,
Opmandet det blev ved Niels Ebbesen:
Gud Herren ledte vor Velfrds Sag.
Og hele Danmark saae Atterdag.

Det er en Storm-Nat, hit Sen slaaer
Vort lille Farti paa Dybet gaaer;
Men Gud Vorherre ved Roret staaer,
Han raader, hvad ogsaa end Mennesket spaaer.

Ei Nogen veed, hvad imorgen skeer
Alene Gud Herren det veed og seer,
Men naar det for Danmark saae mrkest ud,
kom altid Frelse og Hjlp fra Gud.

Frelse og Hjlp vil komme, jeg stoler paa Gud og paa vore brave, udmrkede Soldater. - Kun om Kampen, om Dagenes Tryk og Smerte kan jeg skrive, det fylder mig, fylder os Alle; de sidste Ugers Begivenheder, fler jeg have gjort mig gammel, det Ungdomsfriske Gud havde lagt i mit Sind er som knkket og afsviet, jeg kan intet Arbeide bringe istand, Aviserne er min Lsning, Ro har jeg ikke i min Stue, jeg maa ud, afsted, tale med Mennesker, hre hvorledes det rrer sig. De og Deres, saa danske i Sind og Hjerte, ville forstaae det og begrive, at mit Brev ikke bliver, broget og riigholdigt, som man paa Reise, saa gjerne nsker at modtage det. - Her kommer en stor Deel Penge ind til de udkommanderedes Koner og Brn; hver virker dertil efter Evne. Nu skal her vre en stor Bazar, paa den kommer en Mngde Sparebsser, hvis Hensigt er, at de kjbes, staae paa Bordet og daglig faae et Par Skillinger, jeg har indviet dem med medflgende Vers:

Hver Dag tag her, som Hjertets Tavlepenge
En lille Skilling eller to,
Og Du skal see, om ikke meget lnge,
vil Skillingen til Daler groe.
Og Du vil alvorsfuld og glad tillige,
Forstaae hvad Rigdom siger nu.
Imens Soldaten skjrmer Danmarks Rige,
Hans Brn og Hustru skjrmer Du!

Kjbenhavn den 16 Februar 1864.

Forleden Dag fik jeg ikke Brevet sluttet, der vlter saa Meget ind; fra Krigs Skuepladsen er intet Srligt senere hrt; jeg er glad ved at vore brave Tropper kunne udhvile sig; de ere nu vort Dannevirke, og det er strkt ved deres Mod og Sindelag!

- Gamle Grev Wilhelm Moltke Bregentved er dd igaar, han havde, saavidt jeg veed, Krft i Ansigtet. Er De endnu i Rom naar De modtager dette Brev, da hils mine Venner der. Kchler har De jo seet og talt med, siig ham, at han er tidt i min Tanke. Vor gode Konsul Bravo er flink og vel? Har De i Rom lrt at kjende min Navner, Digteren Carl Andersen? han er en elskvrdig Personlighed. Veiret her hjemme begynder at blive mildere, Vinterkulden har vret streng og vi have prvet voldsomme Storme. Gid at snart Vaaren kom og med den Seier og Fred, men paa den sidste tr vi endnu ikke tnke; meer end een blodig Dyst vil desvrre forestaae, men med Gud glimrende for os! frste Regiment har vidunderligt holdt ud [overstreget: srligt viist sig] paa tilbage Gangen til Als, de have kjmpet som Helte og holdt Fjenderne tilbage - Lev nu vel kjre Fru Melchior! tag tiltakke med mit Brev, hils Deres Mand og Brn; De bede til Gud med os "for Konge og Fdreland!" - Gud give os Seier!

Deres hengivne,

rbdige

H.C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad