The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. juni 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

434. Til Henriette Collin.

Glorup ved Nyborg den 24 Juni 1863.

Kjre Fru Collin!

Saalnge jeg ikke skriver er De da fri derfor, det er da altid en Behagelighed, ikke sandt? Imorgen har jeg vret otte Dage borte, og i den Tid utroligt flittig, jeg har et Skriveri, som aldrig fr, gid det nu maa bringe mig re og Penge, begge Dele ere mig lige ndvendige, uagtet det jeg helst vilde eie, Ungdom, uforandret livsfrisk Ungdom, den er ikke at gribe, man lber hver Dag lnger fra den og til sidst ligger man der. Jeg tnker saa ofte paa Hjemmet i Bredgaden, Hjemmets Hjem, som det i Sympati er blevet mig. Tak for Deres Hjertelighed og Godhed. Deres Mand har aldrig fr vret saa elskvrdig, og ret som jeg nsker ham, som efter denne sidste Reise. Han er i sin hele Optrden, saa ganske Vennen, som han altid har viist sig det, naar det ret kom an derpaa. Jeg lnges efter Jonas, det er mig et Savn at vre lnge fra ham, jeg tnker paa hans Fremgang og Fremtid, som paa en yngere uendelig kjr Broders, gid at vi om et Par Aar, naar han har vundet videnskabelig Titel og Vrdighed, maa kunne igjen besge sammen det skjnne Spanien, see det i Foraarstid, vi kjende alt, saa temmeligt, de tre andre Aarstider der. Paa Reisen over til Fyen, blev jeg en halv Dag i Sor hos Fru Ingemann[;] hun var uendelig elskvrdig og god; aldrig har jeg seet hende saa rask som nu; alvor Tale knttede sig til Ingemann, og ved Middagsbordet tog hun sit tomme Glas, men med fuldt Hjerte, bragte den sdvanlige Hilsen, Ingemann altid hilsede mig med. Jeg laae om Natten i Corser, tog allerede om Eftermiddagen derhen, jeg vilde have tilbragt Aftenen hos Grooths, men uhldigviis vare de samme Dag ruste til Kiel; jeg saae et Par nette Smaapiger, dem spurgte jeg om de kjendte Andersen, men de kjendte hverken ham eller hans Eventyr. Jeg spurgte saa om de kjendte Jonas Collin, men de kjendte heller ikke det Navn, det trstede mig. Birckners Monument besgte jeg og tnkte paa Marie Boye, hils hende! I Nyborg ventede Grev Moltke?Hvitfeldts Vogn paa mig, i to Timer naaede jeg Glorup hvor jeg er godt indkvarteret, jeg har Grev Leons Vrelser; her er slet ingen Fremmede. Om Forn?iddagen gjr jeg Greven en Vesit, lidt senere gjr han Gjenvisit. Min Kaffe, og senere Frokosten, har jeg paa mit Vrelse, efter Middagsbordet kjre vi en Tour, al den vrige Tid benytter jeg til Arbeide. Jeg har nu snart Ravnen reenskrevet og er i min spanske Reise henimod Halvdelen.–Glorup har vundet srdeles ved Havens Udvidelse, en Deel af Skoven er lagt ind i den, store Canaler ere gravne, prgtige Grsplainer anlagte; her er som sagt kun Greven og jeg, derimod en Mngde Tjenere, saa Opvartningen er fortrffelig; jeg bliver her til sidst i nste Uge. Hils Deres Mand, Louise og min kjre Jonas! lad mig ved Leilighed hre hvorledes det staaer til i Familien. Viggo reiser vel snart.

–Mig er det lidt tungt slet ikke at flyve ud i Sommer, jeg veed jo ikke hvor mange Sommere jeg har at flyve i!

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter