Kjøbenhavn den 12 Dec 1837.
De skulde allerede i forrige Uge have modtaget dette Brev, men der blev mig ikke Tid til at skrive, naar jeg skulde skrive som jeg vilde, have nogen Glæde af at udtale mig for Dem; Studenterforeningen anmodede mig om at skrive en Farce for dem til deres Juleforestilling, jeg lovede det og dette Arbeide har taget mig min hele Tid; iaftes først, blev jeg færdig. Tak for de venlige Ord De skrev om min nye Roman, jeg hører saa lidet om den og for største Delen er det Beklagelser over "det Uanstændige" i den. Anmældelsen i Dagen var da ogsaa slet skrevet. Min Fremtid staaer endnu i samme Farve, som Aarstiden frembyder den. Jeg har læst om hvorledes Enkelte i een Nat kan faae graat Haar,jeg troer at det samme Tilfælde, i aandelig Betydning, oftere indtræffer og synes at spore et Exempel derpaa hos mig selv. Men denne Veemod i Sjælen er jo Betingelsen for at være Digter - og da det nu er det eneste man anseer mig brugbar til i Verden, det eneste jeg har at leve af, nu saa vil jeg finde mig i Pelikan-Naturen.
Een Glæde har jeg dog havt i disse Dage; der er blevet mældt mig fra Paris, at en fransk Oversættelse af "Improvisatoren", er der i Arbeide, den vil udkomme i Begyndelsen af næste Aar. / Fortæl Hauch det, han vil vist ogsaa fornøie sig derover. I Revue de Paris staaer Marmiers: "La vie d'un Poete", (en Skizze af mit Liv) der er smukt og kjærligt skrevet. Læs det! - Mit Humeur er slet ikke, som det skulde være, der sniger sig meer og meer i min Tanke, Mistvivl til mine Venner, en Erkjendelse af hvor liden Lykke jeg eier og vil erholde, mit Legeme bliver ældre og alle mine Anskuelser mere bittre. Beder De engang til Gud for mig, da beed ham: Give mig det Bedste, og det bliver vist det, som allerede Solon erkjendte for at være bedst. - Sex lange Maaneder vil det endnu vare før vi faae varmt Solskin, jeg længes saa meget efter dette Vift fra Syden, dette fata morgana vi kalde Sommer! - De skrev saa smukt og tillidsfuldt i Deres Brev om saa mange Mennesker, der alle vilde virke for min Lykke, ja De skrev ud af Deres Hjerte, skrev fra et lykkeligt Hjem, hvor en kjærlig Kone tilsmilede Dem, De saae Verden og Menneskene, gjennem Poesiens Prisme, ingen af alle de, De nævnede venter jeg noget fra. Ansøgningen bliver imidlertid nu skrevet og jeg har altsaa efter at have digtet en Deel Bøger, der læses, bragt det saavidt at jeg tør - betle om en Naade, som jeg ikke faaer. Da jeg endnu / følte mig ung, havde jeg det rigtignok mere mørkt udenfor end nu, men Forhaabningerne lyste anderledes i Sindet. Glæd mig med et Brev, og snart, ret snart. Nyheder skulde jeg vel nu fortælle! O ja, der ere jo en Deel! Fru Dannemanns Datter er død i Barselseng, det skal have været en fortræffelig Kone, Kongen havde hende meget kjær. Frøken Sophie Ørsted, som Hauchs kjende, blev igaar forlovet med Cand:jur Dahlstrøm, et ungt smukt og udemærket Menneske, som virkeligt fortjener hende. Imorgen skal jeg der til Glædes Maaltid. I denne Uge opføres paa Theatret en Oversættelse, Lystspillet: "Emigranternes Reisevogn"; det er allerede mærkeligt for Publicum ved, at det skal koste, som man siger, 2000 Rdlr at udstyre, tre nye Decorationer blive malede til det; der bliver lavet en virkelig Reisevogn, men som ikke kan bruges i Virkeligheden og skal koste 30 Species. Folk vil sige at det er oversat af et 5 Aars Barn, andre, af Molbechs yngste Søn. Det skal ikke due noget. Paludan Muller har skrevet et nyt Stykke for Theatret, Herts er ogsaa færdig med eet og Heiberg tænker paa at skrive et af samme Farve, som Elverhøi. Har De seet mit Portrait? Hvad synes Dem om det? Hils Deres Kone og Søster fra mig og naar det en Dag er en ret graa Dag, som De bliver inde i Stuen, hvor De har det godt, saa tænk paa mig og skriv mig til!
Deres hengivne
H. C. Andersen. /
[Udskr:] Professor B. S. Ingemann.
i Sorø
frit
