The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. december 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 12 Dec 1837.

De skulde allerede i forrige Uge have modtaget dette Brev, men der blev mig ikke Tid til at skrive, naar jeg skulde skrive som jeg vilde, have nogen Glde af at udtale mig for Dem; Studenterforeningen anmodede mig om at skrive en Farce for dem til deres Juleforestilling, jeg lovede det og dette Arbeide har taget mig min hele Tid; iaftes frst, blev jeg frdig. Tak for de venlige Ord De skrev om min nye Roman, jeg hrer saa lidet om den og for strste Delen er det Beklagelser over det Uanstndige i den. Anmldelsen i Dagen var da ogsaa slet skrevet. Min Fremtid staaer endnu i samme Farve, som Aarstiden frembyder den. Jeg har lst om hvorledes Enkelte i een Nat kan faae graat Haar,jeg troer at det samme Tilflde, i aandelig Betydning, oftere indtrffer og synes at spore et Exempel derpaa hos mig selv. Men denne Veemod i Sjlen er jo Betingelsen for at vre Digter - og da det nu er det eneste man anseer mig brugbar til i Verden, det eneste jeg har at leve af, nu saa vil jeg finde mig i PelikanNaturen.

Een Glde har jeg dog havt i disse Dage; der er blevet mldt mig fra Paris, at en fransk Oversttelse af lmprovisatoren, er der i Arbeide, den vil udkomme i Begyndelsen af nste Aar. Fortl Hauch det, han vil vist ogsaa fornie sig derover. I Revue de Paris staaer Marmiers: La vie d'un Poete, (en Skizze af mit Liv) der er smukt og kjrligt skrevet. Ls det! - Mit Humeur er slet ikke, som det skulde vre, der sniger sig meer og meer i min Tanke, Mistvivl til mine Venner, en Erkjendelse af hvor liden Lykke jeg eier og vil erholde, mit Legeme bliver ldre og alle mine Anskuelser mere bittre. Beder De engang til Gud for mig, da beed ham: Give mig det Bedste, og det bliver vist det, som allerede Solon erkjendte for at vre bedst. - Sex lange Maaneder vil det endnu vare fr vi faae varmt Solskin, jeg lnges saa meget efter dette Vift fra Syden, dette fata morgana vi kalde Sommer! - De skrev saa smukt og tillidsfuldt i Deres Brev om saa mange Mennesker, der alle vilde virke for min Lykke, ja De skrev ud af Deres Hjerte, skrev fra et lykkeligt Hjem, hvor en kjrlig Kone tilsmilede Dem, De saae Verden og Menneskene, gjennem Poesiens Prisme, ingen af alle de, De nvnede venter jeg noget fra. Ansgningen bliver imidlertid nu skrevet og jeg har altsaa efter at have digtet en Deel Bger, der lses, bragt det saavidt at jeg tr - betle om en Naade, som jeg ikke faaer. Da jeg endnu flte mig ung, havde jeg det rigtignok mere mrkt udenfor end nu, men Forhaabningerne lyste anderledes i Sindet. Gld mig med et Brev, og snart, ret snart. Nyheder skulde jeg vel nu fortlle! O ja, der ere jo en Deel! Fru Dannemanns Datter er dd i Barselseng, det skal have vret en fortrffelig Kone, Kongen havde hende meget kjr. Frken Sophie rsted, som Hauchs kjende, blev igaar forlovet med CandJur Dahlstrm, et ungt smukt og udemrket Menneske, som virkeligt fortjener hende. Imorgen skal jeg der til Gldes Maaltid. I denne Uge opfres paa Theatret en Oversttelse, Lystspillet: Emigranternes Reisevogn; det er allerede mrkeligt for Publicum ved, at det skal koste, som man siger, 2000 Rdlr at udstyre, tre nye Decorationer blive malede til det; der bliver lavet en virkelig Reisevogn, men som ikke kan bruges i Virkeligheden og skal koste 30 Species. Folk vil sige at det er oversat af et 5 Aars Barn, andre, af Molbechs yngste Sn.

Det skal ikke due noget. Paludan Muller har skrevet et nyt Stykke for Theatret, Herts er ogsaa frdig med eet og Heiberg tnker paa at skrive et af samme Farve, som Elverhi. Har De seet mit Portrait? Hvad synes Dem om det? Hils Deres Kone og Sster fra mig og naar det en Dag er en ret graa Dag, saa De bliver inde i Stuen, hvor De har det godt, saa tnk paa mig og skriv mig til!

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjbenhavn den 12 Dec 1837.

De skulde allerede i forrige Uge have modtaget dette Brev, men der blev mig ikke Tid til at skrive, naar jeg skulde skrive som jeg vilde, have nogen Glde af at udtale mig for Dem; Studenterforeningen anmodede mig om at skrive en Farce for dem til deres Juleforestilling, jeg lovede det og dette Arbeide har taget mig min hele Tid; iaftes frst, blev jeg frdig. Tak for de venlige Ord De skrev om min nye Roman, jeg hrer saa lidet om den og for strste Delen er det Beklagelser over "det Uanstndige" i den. Anmldelsen i Dagen var da ogsaa slet skrevet. Min Fremtid staaer endnu i samme Farve, som Aarstiden frembyder den. Jeg har lst om hvorledes Enkelte i een Nat kan faae graat Haar,jeg troer at det samme Tilflde, i aandelig Betydning, oftere indtrffer og synes at spore et Exempel derpaa hos mig selv. Men denne Veemod i Sjlen er jo Betingelsen for at vre Digter - og da det nu er det eneste man anseer mig brugbar til i Verden, det eneste jeg har at leve af, nu saa vil jeg finde mig i Pelikan-Naturen.

Een Glde har jeg dog havt i disse Dage; der er blevet mldt mig fra Paris, at en fransk Oversttelse af "Improvisatoren", er der i Arbeide, den vil udkomme i Begyndelsen af nste Aar. / Fortl Hauch det, han vil vist ogsaa fornie sig derover. I Revue de Paris staaer Marmiers: "La vie d'un Poete", (en Skizze af mit Liv) der er smukt og kjrligt skrevet. Ls det! - Mit Humeur er slet ikke, som det skulde vre, der sniger sig meer og meer i min Tanke, Mistvivl til mine Venner, en Erkjendelse af hvor liden Lykke jeg eier og vil erholde, mit Legeme bliver ldre og alle mine Anskuelser mere bittre. Beder De engang til Gud for mig, da beed ham: Give mig det Bedste, og det bliver vist det, som allerede Solon erkjendte for at vre bedst. - Sex lange Maaneder vil det endnu vare fr vi faae varmt Solskin, jeg lnges saa meget efter dette Vift fra Syden, dette fata morgana vi kalde Sommer! - De skrev saa smukt og tillidsfuldt i Deres Brev om saa mange Mennesker, der alle vilde virke for min Lykke, ja De skrev ud af Deres Hjerte, skrev fra et lykkeligt Hjem, hvor en kjrlig Kone tilsmilede Dem, De saae Verden og Menneskene, gjennem Poesiens Prisme, ingen af alle de, De nvnede venter jeg noget fra. Ansgningen bliver imidlertid nu skrevet og jeg har altsaa efter at have digtet en Deel Bger, der lses, bragt det saavidt at jeg tr - betle om en Naade, som jeg ikke faaer. Da jeg endnu / flte mig ung, havde jeg det rigtignok mere mrkt udenfor end nu, men Forhaabningerne lyste anderledes i Sindet. Gld mig med et Brev, og snart, ret snart. Nyheder skulde jeg vel nu fortlle! O ja, der ere jo en Deel! Fru Dannemanns Datter er dd i Barselseng, det skal have vret en fortrffelig Kone, Kongen havde hende meget kjr. Frken Sophie rsted, som Hauchs kjende, blev igaar forlovet med Cand:jur Dahlstrm, et ungt smukt og udemrket Menneske, som virkeligt fortjener hende. Imorgen skal jeg der til Gldes Maaltid. I denne Uge opfres paa Theatret en Oversttelse, Lystspillet: "Emigranternes Reisevogn"; det er allerede mrkeligt for Publicum ved, at det skal koste, som man siger, 2000 Rdlr at udstyre, tre nye Decorationer blive malede til det; der bliver lavet en virkelig Reisevogn, men som ikke kan bruges i Virkeligheden og skal koste 30 Species. Folk vil sige at det er oversat af et 5 Aars Barn, andre, af Molbechs yngste Sn. Det skal ikke due noget. Paludan Muller har skrevet et nyt Stykke for Theatret, Herts er ogsaa frdig med eet og Heiberg tnker paa at skrive et af samme Farve, som Elverhi. Har De seet mit Portrait? Hvad synes Dem om det? Hils Deres Kone og Sster fra mig og naar det en Dag er en ret graa Dag, som De bliver inde i Stuen, hvor De har det godt, saa tnk paa mig og skriv mig til!

Deres hengivne

H. C. Andersen. /

[Udskr:] Professor B. S. Ingemann.

i Sor

frit

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 135-38)