The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. oktober 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Mimi Holstein-Holsteinborg
Sprog: dansk.

H. C. Andersen til Grevinde Mimi Holstein.

Granada Alhambra den 20 October 1862.

Kjre Fru Grevinde!

Saa tidt og ofte er De, Deres Mand og de velsignede Brn i min Tanke, dog frst i Dag faaer De Sort paa Hvidt derfor. Jeg er i Granada, boer oppe paa Alhambra, ogsaa der er et Hotel skudt op med alle Beqvemmeligheder en Reisende i vor Tid kan forlange. Fonda de los siete suelos heder her mit spanske Hjem. Det er et godt Stykke oppe paa sierra nevada, Sneen ligger paa Bjergtoppene og jeg kan ikke ngte jeg fryser en Deel, men gaaer jeg ned til Granada, et Qvarteers Vandring er det brndende varm Sommer. Alhambra er tilvisse et Blad af Tusind og een Nat; disse mauriske Haller have en ubeskrivelig Skjnhed, Kuplerne see ud som om man saae op i den meest vidunderlige Blomst og Vggene ere i deres Steenmasse, som laae der kunstigt udskaarne Kniplinger over Guld og Purpur. Dog deiligst er mig det her ttved liggende Xeneralife; et maurisk Lystslot uden for Alhambra, det er kjbt af en italiensk Familie og holdt i stand, her svmme Guldfiske i Marmor Basiner, her skygge Cypresser endnu fra Maurernes Tid, Roserne mylre frem og man seer ned i den friske grnne Dal hvor Darro og Xenil risle med et utroligt klart Vand. Imidlertid kan jeg og min Reisekammerat, den unge Collin, ikke taale Climatet og Vandet her, og efter 10 Dages Ophold vende vi imorgen tilbage til Malaga for at finde Skibs Leilighed til Gibraltar og den afrikanske Kyst. Nede i Granada tilbragte vi ni Dage, vi vare der under Dronningen af Spaniens86 Ophold der, og det var os meget besvrligt at komme under Tag, Priserne vare i den Grad opskruede at jeg i de 9 Dage gav 100 Rdlr mere ud, end jeg efter min Reiseplan kunde og maatte, saa at jeg ndes til at tage 3 Uger tidligere fra dette for mig interessante Land end jeg ellers vilde! Det er lidt rgerligt! dog jeg har seet Granada i en Glands og Glorie, som i Maurernes Tid. Gjennem alle Gader lyste en Svrm af brogede Lamper, som var det en Hr af Colibri[er], Musikken klang. Klokkerne ringede, Zigeunerne dandsede, Stjernerne blinkede, der var en Mylren af Mennesker, kunde man beskrive det, som det var, det blev et uddeligt Digt! Her modtog jeg et Brev fra Kammerherreinde Neergaard87, deri hrte jeg Visheden om Prindsesse Alexandras Formling med Prindsen af Vales88; jeg gratulerer ham og nsker hende den bedste Lykke, altid vil min Tanke flge hende, jeg har den inderligste Deeltagelse for denne unge elskvrdige Dame, som i det Hele Prinds Christian og hele hans Huus har en stor Plads i mit Hjerte. For denne hitstaaende Familie kan det jo ikke betyde Noget, men det er nu det samme, jeg holder uendelig meget af dem. Bed Deres Sster, naar hun' skriver til Prindsessen paa den smukkeste Maade udtale min Deeltagelse i hendes Lykke den jeg nsker Hendes Kongelige Hihed saa varmt, saa inderligt, som om Gud havde forundt mig at stilles i hendes hjertelige, velsignede Familiekreds. Det glder mig ogsaa at jeg ikke er en Fremmed hos den Nation hun snart skal tilhre, at hun maaskee vil der hre mit Navn nvne! ja, det er min Forfngelighed! De forstaaer mig kjre Fru Grevinde, derfor tr jeg nok lade Pennen lbe, lade den sladdre, ret som hvert Pulseslag af mit Hjerte taler. Men jeg glemmer at fortlle Dem om min Reise; med Jernbane Flugt fli jeg gjennm Tydskland, en Maaned blev jeg i Schweis, lngst i Brunnen, Interlaken og Montreux, over Lyon og Perpignan kom jeg ind i Spanien og blev 10 Dage i Barcelona hvor jeg var Vidne til en frygtelig Oversvmmelse, flere Mennesker druknede i Gaderne, jeg maatte selv vade gjennm Vandet for at naae mit Hotel. Fra Barcelona seilede jeg med Dampskib til Valencia, hvor det Eiendommeligste var mig at jeg fik Suppe kogt paa vore almindelige smaa Snegle, og de laae i Sneglehuset, dernst Blksprutte stegt i Olie; paa Jernbane kom jeg herfra til Alicante og reiste da den forfrdeligste meest slette, utrolig halsbrkkende Landevei, i 14 Timer til Murcia, men i en Natur der var den meest tropiske jeg har seet; en uhyre Palmeskov, Marker med elephantstore Cacter, Hegn af Granattrer, Menneskene aldeles maurisk kldte, Zigeunere dandsede i Murcias Gader, en forsvunden Fortid rullede op for mig. I Cartagena blev jeg tre Dage for at finde Skibs Leilighed til Malaga, endelig kom Non plus ultra, saaledes var Skibets Navn og i Skidenhed svarede det til Navnet der var rdsomt ombord, jeg maatte tage et Stykke Linned fra min Kuffert og svbe om min Hovedpude fr jeg kunde lgge mit Hoved til den. I Malaga fandt jeg den meest opmrksomme og omhyggelige Ven i vor danske Consul Scholtz89, et Par Anbefalings Breve frte mig ind i flere af de rigeste Familier, man var utrolig opmrksom mod mig og jeg boede smukt ved Alameda, den offentlige Spadseregang, saae hver Aften fra min Balkon Africas Kyst. Imorgen, som sagt kommer jeg der igjen. Med det frste Dampskib seiler jeg da til Gibraltar og derfra til den afrikanske Kyst; frst i September er jeg, om Gud vil i Cadix og gaaer da strax til Sevilla. Meget glad vilde jeg blive om Deres Naade der gldede mig med et Brev, adresseer det til vor danske Consul i Sevilla, saa faaer jeg det. Til Fru Scavenius har jeg skrevet men ikke faaet Brev, siig hende at jeg ret lnges efter et saadant. Hils Deres fortrffelige Gemal, hils min sde lille Gudsn, hils Ulrich Adolph og Bodil, ja jeg beder Deres Naade ret rundelig hilse og ikke glemme den kjre Baron Rosenkrantz, jeg er saa glad ved at jeg er kommet til at kjende ham! hils Hr Bay og Genferinden! Gid jeg dog en Timestid sad paa det hyggelige Holsteinborg! Hils Deres Svigermoder. Tnk paa mig ved Vedbenden, jeg plantede.

Deres Naades taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus