Dato: 16. oktober 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Kjære Fru Henriques!

Granada den 16 October 1862.

Nu er jeg i Maurernes By, er her til den meest glimrende Fest i det at Dronningen første Gang besøger denne Stad; det har været næsten umueligt at faae Leilighed dog er det lykkedes og det i eet af de bedste Hoteller de l'Alameda tæt ved Promenaden og lige under Alhambra, men Priserne ere i en Grad opskruede, saa at Udgifterne bliver nok saaledes at jeg kommer en Maaned tidligere hjem, men nu seer jeg ogsaa denne By, hvor Alhambra er et Eventyr Slot, i den meest glimrende Pragt, med Festlighed, som her nok ikke har været siden Maurernes Tid; men De maa vide lidt om hvad jeg har seet og oplevet siden jeg forlod Schweitz. Over Perpignan kom jeg med Collin herind i Spanien, hvor vi bleve i det livlige, halv franske Barcelona hele 10 Dage; der overværede vi en Tyrefægtning, som dog, efter hvad vi senere have seet, kun var. en Leeg; vi vare Vidner til en frygtelig Oversvømmelse, hvor Gaderne bleve forvandlede til rivende Strømme og Mennesker druknede. Med Dampskib reiste vi til Valeneia, der mindst tiltalte os, uagtet Egnen er som en Have; vi gik paa Jernbanen til Alicante, badede os der i det friske, rullende Middelhav, uden at snappe s i Benene af nogen Hai og kjørte saa med. Deligence ind i Landet til Mureia, den forfærdeligste Vei, jeg endnu har kjørt, det var som om man kjørte i henslængte Grus og Steenhobe, men Naturen var mageløs henrivende. Vi kom gjennem en stor Palmeskov hvor Dadlerne hang i Masser, hele Marker med favnehøie Caeter med modne Frugter; i Mureia saae vi Zigeunere og maleriskklædte Bønderfolk ; gik saa til Cartagena hvor vi maatte blive hele tre Dage, alene for at finde Skibs Leilighed til Malaga, endelig fik vi da Plads paa et særdeles snavset Skib, der bragte os til Malaga; den danske Consul der, gift med en svensk Dame, var den meest fuldendte Opmærksomhed, ligesaa min Banquier og Hr Delius, en riig Mand til hvem Deres Svoger Generalconsul Salomonsen har været saa elskværdig at anbefale mig; vor Consul Hr Ortenbaeh i Bareelona, til hvem han ogsaa havde anbefalet mig og til hvem jeg tillige ogsaa havde Brev fra det udenlandske Departement, gjorde aldeles Intet, men Hr Delius var utrættelig, vil De fortælle Deres Hr Svoger det. - Hr Delius kjørte flere smukke Toure med os, blandt andet til hans Faders Landsted, hvor Dronningen, ved sin Ankomst til Malaga, af træder og modtager de forskjellige 0vrighedspersoner. Her var indiske Blomster i en utrolig Rigdom, Pebertræer hvis Grene med de røde Frugter hang til Jorden som Grædepilene; Aleer af Gumitræer, Citrontræer og Palmer, store Verandaer af Passions Blomster. Med Deligense toge vi for fire Dage siden derfra over Sjerra Nevada, paa hvis Toppe Sneen ligger og naaede det mægtige Granada; men Climat Overgangen fra tropisk Varme til schweitzer Kjøling, angriber mig, jeg føler stor Kulde Morgen og Aften og har en egen Fornemmelse i Brystet; kun naar jeg ret kommer i den stærke Sol, som i et Drivhuus føler jeg mig igjen vel. Sex Dage bliver Dronningen her, i al den Tid bliver hver Aften Byen ilumineret; efter hendes Afreise fløtter Collin og jeg op paa Alhambra og blive der en Uges Tid, reise saa igjen til Malaga søge Skibs Leilighed til Gibraltar, hvorfra vi, om Gud vil, besøger den afrikanske Kyst, gaaer igjen tilbage til Gibraltar for at finde Skib til Cadiz og der, adresseret til vor danske Consul, haaber jeg at finde Brev fra Dem og høre godt nyt hjemme fra; paa hele Reisen har jeg endnu kun erholdt fire Breve og, hvad der er meget elskværdigt, her i Granada har jeg modtaget fra Kjøbenhavn et Slags vittigt Brev fra en mig ubekjendt, en Abonent paa den berlingske Tidende, hvor nok maa have staaet noget af et Brev fra mig aftrykt og deri de Ord: "jeg venter Brev fra Dig i Granada!" dette "Dig!" antager han er enhver Abonent af den berlingske Tidende. Det er nok et morsomt Indfald, men jeg holder dog ikke af slige ufrankerede Vittigheder. I det jeg skriver "ufrankeret" maa jeg gjøre en Undskyldning at dette Brev ikke er betalt, man kan fra Spanien hjem, ikke frankere Breve. Hils Deres Mand og Børnene, læs for Frøkn. Juliette og Sophie dette Brev og seer De Scharff da siig at jeg i Barcelona fik hans og Eckards Brev, at jeg derfra igjen har skrevet til dem begge, men senere ikke hørt Noget. Fra Carthagena har jeg sendt Christian Winther et Par Digte til hans Kalender; her i Granada har jeg skrevet et Par solvarme Vers. Hils Høedt, Carstensen, Magnus og glem ikke Familien Melchiors.

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen.

Bille faaer Brev fra mig snarest! hils ham og Frue.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 38-41)