The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. oktober 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Malaga den 2den October 1862.

Kjre Etatsraad Drevsen!

Kjre Ven, er mig dog naturligere at skrive, jeg er i Malaga, boer paa Alameda, den offentlige Promenade og iner fra min Balkon Africas Kyst; i forgars kom Jonas og jeg kom her til fra det gamle Cartagena paa et gte skiddent spansk Dampskib, hvor vi bleve ordentligt prellede, da vi nok i mange Tider vare de eneste passagerer paa frste Plads, men vi kom her til og vor danske Consuld, en riig ung Mand Hr Scholtz er utrttelig i at vise os opmrksomhed; i Dag har han kjrt ud med os, imorgen gjr han stort Sselskab for vor Skyld, saaledes har han i 24 Aar vret for alle Danske, han br vre Danebrogsmand, siig det til Vedkommende! - Hans Kone er svensk, en Veninde af Jenny Lind; deres lille Datter kyssedemig strax, det er det frste Kys jeg har faaet af en Spanierinde; jeg sagde Moderen det, og hun blev rd der ved. Vi blive her til Mandag, Jonas vilde strax afsted imorgen til Granada, ene og alene for at faae Breve, jeg har nu ladet telegraphere efter disse og hans synes at slaae sig til Taals, han lever forunderlig i Snegle-Naturen her og i Breve, meest fra Wanschers, altid skriver han til denne Familie, der maa vre noget Overordentligt! jeg vil virkelig sge den naar jeg kommer hjem! - Wilhelmine har altid behaget mig! jeg sagde det til Jonas forleden og han var saa elskvrdig sandru at sige: det er vmmeligt, det er jo som gamle Grundtvig; jeg har en Fornemmelse af at han betragter mig som Postillonen i Sakgen der sagde: "De er jo en Olding!" - det er mig underligt at hre, da jeg fler mig ung - ja ung som min Reisekammerat, derer meget ldre, i Klogskab og Verden! - "Et Kongerige for et Smiil!" kunde jeg tidt sige, men det Kongerige er ikke til at kjbe og dog er jeg lykkelig ved at have en Sjl med mig, som jeg maa holde af, men han er dog ung - saa ung at han ikke tnker paa hvor glad jeg kunde vre ved lidt mindre Kierkegaardsk Bindings Vrk. Flelsen regner jeg dog for det grundmurede. Viggo har imidlertid den meest hengivne Ven i ham; Viggo er hans Ideal, Viggo maaskee den eneste han kalder Ven. Gid Jonas imidlertid maa blive den Betydenhed jeg nsker; gid han bre Navnet "Jonas Collin" ind i den Dygtigheds Vei, Deres Svigerfader bragte navnet og jeg vil vre glad ved at have seet med ham saa Meget for mig Nyt og Smukt. Gid Viggo eller Einard var med, de kjre to, - ja de vare mig nrmere i Alder - de berrte i det mindste aldrig min Alder, med Hensyn til deres. Deres Brev lste jeg hit for Jonas, som jeg lser alle Breve jeg faaer for Jonas, hans Breve fra Viggo, som alle Breve han faaer, hrer jeg intet af, "#der er ikke Noget at meddele" siger han!, knap en Hilsen. Paa Mandag gaae vi til Granada, vi have telegrapheret til den unge Visby om at skaffe os Vrelser, da der er overfyldt. Dronningen af Spanien gjr frste Gang en Rundreise i sit Land og kommer i disse Dage til Granada; Alt er optaget. Paa Sndag see vi her i malaga en Tyrefgtning. Hils Deres Kone og Snnerne, Linds og Gottliebs.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Malaga den 2den October 1862.

Kjre Ven!

Tak for Deres Brev, jeg fik det igaar; Jonas og jeg kom hertil i forgaars. Veien fra Alicante til Murcia var den forfrdeligste jeg endnu har kjrt, Veien til Skagen er i sin Slags uendelig bedre! men hvilken Natur! ved Elche kom vi gjennem en mgtig Palmeskov, hvor Dadlerne hang i store Klasser. Granatbler hang saa store gldende rde; Menneskene vare hist maleriske kldte, nsten endnu de gamle mauriske Dragter. Mad og Drikke er meget godt, kun to Retter kunne vi ikke fordrage, nemlig Blksprutte stegt i Olie og Suppe kogt paa de smaa almindelige Snegle, der ligge i deres Huus. Rvere have vi endnu ikke mdt her er et fortrffeligt vbned Politi paa Veiene og man forsikkrer at i de sidste Aar er saa godt som aldrig hrt om Overfald; fra Murcia tog vi til Cartagena, og boede frste Gang, usselt; De maa vide at det er frst i de sidste 10 Aar der i de store Stder ere komne Hoteller, i Cartagena, der ellers har en magels Havn og om nogle Aar vil ved Jernbaner blive en betydelig Stad boer man endnu forfrdeligt, vi havde / Nedsigt til en Brnd og vor Balkon til Gaden berrte nsten Gjenboens Balkon hvor vi saae ind til Familien, der blev dandset og brugt Castagnetter, jeg har opbevaret det i et gldende Digt der er sendt Christian Winther . Her maatte vi vente tre Dage fr vi fandt Skibs Leilighed til Malaga, det var et overordentligt skiddent Farti, jeg maatte svbe en reen Skjorte om min Hovedpude, da denne var al for fidtet; men Capitainen var flink, Veiret godt, Delphinerne dandsede om os. Her i Malaga boe vi godt, vor Altan vender ud til den store Promenade Alameda, vi have Middelhavet for os og iner Africas Kyst. Den danske Consul Scholtz er utrttelig i at vise mig Opmrksomhed, han er gift med en svensk Dame, en Veninde af Jenny Lind, strax den frste Dag kjrte han en deilig Tour med os til den protestantiske Kirkegaard, det deiligste Hvilested jeg har seet; hvor Pebertrerne med deres rde Br, hnge som Grdepile, Palmer vifte og Roser mylrer frem. Igaar gav han os en / stor glimrende Middag, og forud kjrte een af Malagas rigeste Kjbmnd os ud til sin Villa i Bjergene til en Have han der eiede, den, vilde jeg nske De saae. Der var en deilig Skygge under Bananer, Gumi-Elastigums Trer; Buegange af Passions Blomster, Graner fra Himalaya, de saae ud som Palmer. Et heelt Huus var her med Canarifugle, beskygget af Palmetrer. Bjergene rundt om vare udbrndte og saae ud som rd Trve-Aske, Aloer voxte som store Trer i alle Klfter. Det kostbareste i Haven, sagde han os, var tre fattige Grsplette de bleve ideligt vandede og dog stod det grnne Grs tyndt, pippende frem. Jonas fangede en Tarantella og nogle Andre giftige Dyr; jeg fik nogle slemme Fluestik saa mine Hnder hovnede. Der var en magels Duft i de store Citron-Aleer, Varmen var ogsaa til at holde ud, der blste en Brise; jeg sidder her hjemme / nu i Skjortermer, tynde Sommerbuxer og med bar Hals, Jonas er endnu mere afkldt og dog er det nu den friske Tid. I Dag kom Brev fra Fru Thyberg, det var til mig, men den meste Indmad til Jonas! hils hende hjerteligt og lad hende lse dette Brev, thi hun klager, og vist med Ret over aldrig at hre fra Jonas. Imidlertid skriver han stadigt, jeg faaer nsten ikke talt med ham, han er altid paa Udflugter efter Krybdyr eller skriver til Viggo - og Familien Wanscher; Hils Deres Kone, Snnerne og Jonna, hils Fru Gusta Collin og Theodor, jeg kan tnke at han er hist tilfreds med Carres Overfrelse af den franske Ballet Gisella. Siig Frken Petersen at Jonas og jeg nok snart ere i Africa, dog neppe paa Vildsviinjagt, som hun mener. Hils Fru Marie Boye og klip ud i et Brev hvad jeg hrer der skal have staaet i Aviserne fra mig, jeg gad nok vide hvad jeg har skrevet og man har ladet trykke. Hils Einar og Harald.

Deres trofaste

H. C. Andersen.

[I Marginen af Brevets sidste Side:] Kjrlige Hilsener til den kjre, lidende Viggo.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 630-37)

Malaga den 2den October 1862.

Kjre Ven!

Tak for Deres Brev, jeg fik det igaar; Jonas og jeg kom hertil i forgaars. Veien fra Alicante til Murcia var den forfrdeligste jeg endnu har kjrt, Veien til Skagen er i sin Slags uendelig bedre! men hvilken Natur! ved Elche kom vi gjennem en mgtig Palmeskov, hvor Dadlerne hang i store Klasser. Granatbler hang saa store gldende rde; Menneskene vare hist maleriske kldte, nsten endnu de gamle mauriske Dragter. Mad og Drikke er meget godt, kun to Retter kunne vi ikke fordrage, nemlig Blksprutte stegt i Olie og Suppe kogt paa de smaa almindelige Snegle, der ligge i deres Huus. Rvere have vi endnu ikke mdt[,] her er et fortrffeligt vbned Politi paa Veiene og man forsikkrer at i de sidste Aar er saa godt som aldrig hrt om Overfald; fra Murcia tog vi til Cartagena, og boede frste Gang, usselt; De maa vide at det er frst i de sidste 10 Aar der i de store Stder ere komne Hoteller, i Cartagena, der ellers har en magels Havn og om nogle Aar vil ved Jernbaner blive en betydelig Stad boer man endnu forfrdeligt, vi havde Nedsigt til en Brnd og vor Balkon til Gaden berrte nsten Gjenboens Balkon hvor vi saae ind til Familien, der blev dandset og brugt Castagnetter, jeg har opbevaret det i et gldende Digt der er sendt Christian Winther. Her maatte vi vente tre Dage fr vi fandt Skibs Leilighed til Malaga, det var et overordentligt skiddent Farti, jeg maatte svbe en reen Skjorte om min Hovedpude, da denne var al for fidtet; men Capitainen var flink, Veiret godt, Delphinerne dandsede om os. Her i Malaga boe vi godt, vor Altan vender ud til den store Promenade Alameda, vi have Middelhavet for os og iner Africas Kyst. Den danske Consul Scholtz er utrttelig i at vise mig Opmrksomhed, han er gift med en svensk Dame, en Veninde af Jenny Lind, strax den frste Dag kjrte han en deilig Tour med os til den protestantiske Kirkegaard, det deiligste Hvilested jeg har seet; hvor Pebertrerne med deres rde Br, hnge som Grdepile, Palmer vifte og Roser mylrer frem. Igaar gav han os en stor glimrende Middag, og forud kjrte een af Malagas rigeste Kjbmnd os ud til sin Villa i Bjergene til en Have han der eiede, den, vilde jeg nske De saae. Der var en deilig Skygge under Bananer, Gumi-Elastigums Trer; Buegange af Passions Blomster, Graner fra Himalaya, de saae ud som Palmer. Et heelt Huus var her med Canarifugle, beskygget af Palmetrer. Bjergene rundt om vare udbrndte og saae ud som rd Trve-Aske, Aloer voxte som store Trer i alle Klfter. Det kostbareste i Haven, sagde han os, var tre fattige Grsplette de bleve ideligt vandede og dog stod det grnne Grs tyndt, pippende frem. Jonas fangede en Tarantella og nogle Andre giftige Dyr; jeg fik nogle slemme Fluestik saa mine Hnder hovnede. Der var en magels Duft i de store Citron-Aleer, Varmen var ogsaa til at holde ud, der blste en Brise; jeg sidder her hjemme / nu i Skjortermer, tynde Sommerbuxer og med bar Hals, Jonas er endnu mere afkldt og dog er det nu den friske Tid. I Dag kom Brev fra Fru Thyberg, det var til mig, men den meste Indmad til Jonas! hils hende hjerteligt og lad hende lse dette Brev, thi hun klager, og vist med Ret over aldrig at hre fra Jonas. Imidlertid skriver han stadigt, jeg faaer nsten ikke talt med ham, han er altid paa Udflugter efter Krybdyr eller skriver til Viggo - og Familien Wanscher; Hils Deres Kone, Snnerne og Jonna, hils Fru Gusta Collin og Theodor, jeg kan tnke at han er hist tilfreds med Carres Overfrelse af den franske Ballet Gisella. Siig Frken Petersen at Jonas og jeg nok snart ere i Africa, dog neppe paa Vildsviinjagt, som hun mener. Hils Fru Marie Boye og klip ud i et Brev hvad jeg hrer der skal have staaet i Aviserne fra mig, jeg gad nok vide hvad jeg har skrevet og man har ladet trykke. Hils Einar og Harald.

Deres trofaste

H. C. Andersen.

[I Marginen af Brevets sidste Side:] Kjrlige Hilsener til den kjre, lidende Viggo.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter