Dato: 4. juli 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin
Sprog: dansk.

Basnæs den 4 Juli 1862

Kjære Ven!

Her faaer Du den sidste Sendelse af konchylier fra Basnæs, thi jeg reiser overmorgen tidlig til Lerchenborg, denne Sendelse er imidlertid Bouquetten af hvad Du har faaet og det vil glæde mig at høre om her er noget Mærkeligt. Her er fra Planter, fra Kastanietræer, fra Dyndet i Voldgraven og Dæmmen, samt fra den strandbeskyllede Grund. I forgaars maa Du have faaet en Æske, med mere almindelige Snegle, fra mig, der laae i et Papir: Smuld fra Skovbunden, men deri fandtes neppe Noget; da jeg søgte blev det Skylregn og siden har jeg siddet med et daarligt Øie og har ikke kunnet gaae i Skoven. Jeg lægger Alperoser fra Haven i en Æske, disse Blomster skulle sige din Moder og Louise at Alperoserne vente paa dem, længes efter dem! Hils Viggo Einard og Harald. Lad mig see Du bliver rigtig rask til vi flyve ud og ret tænker paa at nyde og være ung!

Din trofaste

H.C. Andersen

Til Jonas Collin /

[Udskrift:] 4/7 62

Til

Hr. Jonas Collin

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 10, 29-30)