Dato: 12. juni 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 12 Juni 1862;

Kjære Hr Etatsraad Drevsen!

Af Fru Jette Collin hører jeg at De igjen lider af det gamle Hold i Ryggen og at De er ganske ene med Viggo; maa jeg derfor med Tankerne hilse paa Dem, sende dette lille Brev og for at give dette end mere Vægt, lægge et Brev ved til Deres Kone; De er nok saa god, i den første Skrivelse De sender hende, at lægge mit Skrevne ved; kjendte jeg Waldemars Adresse, sendte jeg det uden videre lige til Stedet. Lad mig endeligt vide naar De har det bedre, lad mig høre lidt om Deres Kone og tænk iøvrigt venligt paa mig. Jeg gad nok see den Ungdoms Glæde, den friske Jubel som i disse Dage gjennemstrømmer / Kjøbenhavn, jeg føler ogsaa lidt Veemod over ikke at tage Deel deri, men jeg længtes jo efter Skoven, havde lagt mine Planer og disse forandrer jeg nødigt. Herude lever jeg i stille Eensomhed, faaer Mere bestilt i een Uge end hjemme i en heel Maaned, især i den sidste Vinter da jeg leed af en mærkelig Uro, det er som skulde jeg først faae Hvile paa den store Reise, maaskee den lange Hvile! nu, saa maa det saa være! At jeg ikke har glemt mit Løfte om Eventyret "Sommergjækken" kan De nok vide, men den lille Blomst er endnu ikke skudt frem, maaskee kommer den først mellem Alperne eller nede ved Roncesvalles hvor Holger Danske faldt, komme haaber jeg den skal. Gjerne skrev jeg Viggo og Einar til, men de to kjære Mennesker give aldrig Brev for Brev og ude / er man Egoist, giver ikke sit Æble bort uden at faae en Pære igjen, en saadan Pære, i Skikkelse af et Brev, venter jeg fra Dem til "Basnæs ved Skjelskjør", men ikke før De er fri for Hold og anden Plage. Hils alle tre Sønnerne og hver af den collinske Familie De seer. Taler De tilfældigt med Waagepetersen da hils ham og siig at jeg, som mit Visitkort vel har viist ham, forgjæves aflagde mit Afskeds Besøg ude hos ham Dagen før min Afreise. Skoven er deilig grøn, Haven pranger med Rødtjørn, Guldregn og Seriner, Veiret har været smukt indtil de sidste Dage, nu er det vaadt, graat, slet ikke godt, men saa have vi jo Solskin i vente!

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 619-21)