Dato: 30. december 1861
Fra: Carsten Hauch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Den 30. december 1861.

Jeg takker Dem inderligt og af Hjertet, kjæreste Ven, for den varme Deeltagelse, De har viist mig; og jeg takker Dem ligesaa varmt for den meget smukke Samling af Eventyr, De har sendt mig. "Iisdronningen" er, efter min Mening, et af Deres allerbedste Eventyr. Hele Alpenaturen i sin Storhed og Skjønhed, men ogsaa i sin Frygtelighed, gaaer deri op for os. Deres Phantasie er stærk og farverig, det er vist, og det er desuden skjønne, romantiske Tankebilleder, der blive synlige i dette Farveskjær. Deres Følelse er af den Art, saa De aldrig behøver at frygte for den Forstening, der desværre med Aarene saa tidt indtræder selv hos virkelig geniale og talentfulde Digtere.

De er vistnok den meest originale af alle vore Digtere; paa den Bane, De har brudt Dem i Eventyret, har De ingen Forgængere. Efterfølgere har De og vil De faae; men de ville neppe blive Andet end blege Copier ved Siden af den phantasierige Original.

"Sneglen og Rosenhækken" kunde ogsaa kaldes: "Recensenten og Digteren". Saa lille, som dette Digt er, saa er det dog et Verdensbillede ligesom saamange af Deres i en lille Ramme indfattede Eventyr. Dette er uden Tvivl en af de Grund-Egenskaber hos Dem, der have forskaffet dem et saa stort Publikum og saa megen Anerkjendelse selv i de fjerneste Lande. - "Psychen" er ogsaa smuk og betydningsfuld, men for mig havde den noget saa Smerteligt, at jeg maatte læse den i omvendt Orden fra Enden tilbage til Begyndelsen.

Behold altid Deres friske, levende Digtersjæl, og Gud vil velsigne Dem baade som Digter og som Menneske!

Deres af Hjertet hengivne Ven

J. C. Hauch

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost