The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. oktober 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 7de October 1861.

Kjre Fru Scavenius!

Man har sagt mig at De var ikke vel! lnge har jeg vret svvende med at skrive eller ikke skrive, men hver Dag ligger det mig svrere paa Hjertet, jeg vilde saa gjerne have Brev fra Dem, hre hvorledes De har det, hvorledes Alt staaer til paa det hjemlige kjre Basns. Mine Tanker ere saa tidt derude, det Hjem hvor man med saa milde ine see paa mig, hvor jeg har tilfulde Flelsen af at vre en velkommen Gjest, slipper ikke af Tanken. Gid ret Guds Solskin lyse derind! paa Nys er der nu mrkt og tungt, det er en svr Prvelse saaledes at miste en kjr Datter der var Livligheden derinde; hvorledes mon de bre det? Vi vide Alle at hvad der skeer er Guds Villie og den er altid det bedste, men det er let at sige, men ikke saa let for den Prvede strax at gjre til sin faste Tnkning, dog kun i den er Trst og Beroligelse. Forrige Nytaarsdag skrev jeg paa Basns et lille Vers, som jeg tidt, naar mit Hjerte er tungt, har i Minde, og som jeg hvor det er mrkt og svrt, har Trang til at udtale, Deres Naade husker det vist, det slutter

Bed med dit Fadervor Om Kraft i Modgang og naar Hjertet lider. Strb i alt Godt og lad det saa staae til! I Verden skeer alene, hvad Gud vil!

Paa Christinelund er det endnu ikke ganske godt, Jonna Stampe ligger tilsengs; hendes Moder og Fader ere hos hende. Jeg har det meget travlt med mine Arbeider, snart komme de seneste Eventyr og Historier ud, dem deres Naade allerede kjender, men jeg tillader mig at sende disse, naar de ere trykte, enten til Dem eller Frken Luzia! hils hende inderligt, hjerteligt! jeg fik hende slet ikke at see under mit korte Besg paa Basns, hun er tilvisse en god, del Sjl, saa barneung, Livet vre hende rigt og velsignet! fra Herlufsholm har Deres Naade vist altid glade Breve, min flinke unge Ven der, vil tilvisse blive noget dygtigt, det er en Glde at tnke derpaa! hils ham fra mig! Eftersommeren er saa smuk, Solen skinner saa varm, der maa endnu vre grnt og blomstrende i Have og i Skoven; jeg tnker mig Deres Naade og Miss Dunlop tidt vandre den friske Strandvei til Gran-Plantagen; nu er Skoven i sin gulnede Dragt, men deilig er den dog i hver sin Skikkelse, fra Foraarets Grnne til den staaer med Rimfrostens Koralpragt. Jeg savner meget den gamle Collin, hver Dag var jeg vant til at besge ham, komme der i Huset, nu er det tomt i de Stuer; til Foraaret skal Gaarden slges og da bliver den rimeligviis brudt ned og en ny, en smukkere, men uden Minder for mig, lfter sig. Det er saa Tidens Gang. Gid at jeg snart maatte hre fra deres Naade! vide hvorledes de Alle leve. Gud velsigne og bevare Dem og Deres. Deres Naades inderligt hengivne H.C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus