The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. juni 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

367 Til E. Collin.

Montreux den 24 Juni 1861.

Kjre Ven!

Den syttende Mai modtog jeg Brev fra Dem og deri et Par Ord fra Deres Sster Fru Drevsen, det var den sidste Skrivelse jeg har modtaget fra hele Familien, det er nu over en Maaned siden, saa at De indseer at naar man, saaledes som jeg, stter Priis paa, ude at faae Brev fra sine Kjre, saa er det lidt trist saalnge at vente forgjves. Naar jeg nu om en fire til fem Dage naaer Lausanne, vil jeg haabe findes Brev, ganske vist eet fra Deres Kone, fra hvem jeg ikke har hrt siden de frste Dage jeg kom til Rom, maaskee faaer jeg ogsaa Brev fra Dem, der srdeles vil glde mig. Omtrent 23 Breve til Hjemmet har jeg en Slags Ret at vente Svar paa, det fra Hartmann faaer jeg rimeligviis naar jeg kommer til Hamborg, hvor jeg altid, paa min Hjemreise finder hans frste Skrivelse; Jonas har vret meget flittig med at skrive; af hans Breve maa De vide hvorledes han har nydt og befundet sig paa Reisen. Rom troer jeg har meget opfyldt ham og paa Simplon Reisen saae og fornam jeg hans Overraskelse og Glde.–At det Videnskabelige, som De selv skriver, og ikke det Skjnne, er det Overveiende for ham, er maaskee ganske gldeligt, dersom han af vor Herre er bestemt til engang at virke af Betydning i Videnskabens Tjeneste; dvler jeg ved Skuet af de glimrende Farver i Bjerge og Ser, da glider hans ie hen ad den gamle Muur eller Klippevggen for at finde en Snegl eller andet Krybdyr, men just denne strke Interesse i een saadan Retning, midt i Guds store Herlighed, er saa characteristisk at, naar han bliver til Noget i sit Fag, dette maa frempeges til hans Roes. Jeg kan saa godt forstaae ham og derfor har han naturligviis aldeles sin Villie og Snegle, Fiirbeen og Skruptudser blive stadigt og dagligt bevrtet hos os med kogt Vand eller sat paa Brndeviin og deres Formerelse voxe med hver Dag ud over al Plads i Kuffert og Natsk. At sende dem forud hjem lader sig ikke gjre, indseer jeg nok, det vilde ogsaa berve Jonas den halve Nydelse af rejsen og Sagerne selv gik bestemt itu, altsaa maa vi fre Menageriet med. Nu have vi vret snart 3 Maaneder sammen og i den Tid faaer man et Slags Indblik i hinanden; hvad jeg i eet af mine frste Breve skrev om Jonas, da De udtalte Frygt for de Rivninger mellem os, der laae i Alder og i Interesser, maa jeg gjentage, De kjender hans Charactes, bedre endnu end jeg!–Ved det meget Gode hos ham vil jeg helst dvle og af Hjertet nske at vor Herre stadigt vil lyse ind i den gode Grund der er i ham. Hans Vel og Vee ligger mig meget paa Hjertet, jeg haaber imidlertid for ham en lykkelig Fremtid, thi han har allerede et Maal og dertil en rlig Villie; mundtlig, som De selv har udtalt det, skal jeg sige Dem min Opfattelse af ham. Jeg har slet ikke kjendt ham hjemme, han er langt anderledes udviklet og ldre, end jeg tnkte og jeg var det, i hans Alder; han har Kundskab og Indsigt i sit Fag, han har Characteer og Villie, Alt vre forstaaet i den bedste Betydning og som Forldre kunne have Ret at bygge paa.–Efter Touren over Simplon overnattede vi i Brieg, blev to Dage i St Maurice og 5 Dage i Bex, hvor der er smukke skyggefulde Spadseretoure lige under det sneebedkkede Dent du Midi, men Heden var dog utaalelig og vedblev her i Montreux, tnk Dem 49 Grader i Solen, endelig fik vi iaftes et Tordenveir, der i Dag har afkjlet Luften. Det lynede fra alle Verdens Hjrner og slog ideligt ned i Sen og paa Bjergene, Lynstraalerne dannede de underligste Ild-Slifer og Drnene rullede saaledes, det ene i det andet, at vi omtrent i tre Timer kun hrte eet Bulder, Lynblinkene oplyste hele Egnen, man saae selv de enkelte Viinstokke, det var som Solskins Dag; et saadant Veir, saa storartet og herligt har jeg sjldent oplevet. Jonas og jeg have hver sit Vrelse med Vinduer lige ud til Sen, endelig en stor Balkon, og her fra nde vi dette Natur?Skuespil, ind til det smertede i vore ine og den strke Fhn, syntes at vilde rive Altanen ls. Jernbanetoget der lber lige under Balkonen, bruste forbi flere Gange under Uveiret og een Sky snkede sig nsten lige ned i Sen, som var den en kogende Damp fra Dybet. Over Lausanne gaae vi til Friburg, Bern og Interlacken, at han kan see nrved, en Gletsche, vi slaae os frst til Ro i Brunnen og derhen beder jeg at De og Enhver der skriver Een af os til ville fra nu af, sende Breve, altsaa Brunnen ved Vierwaldstedtersee (4 Cantons) i Schweits, poste restante Hils Deres Kone og Datter, ligesom ogsaa Deres Fader og hele den vrige Familie.

Deres hengivne

H.C.Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost