The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. juni 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Florents den 3die Juni

Nu begynder vel hjemme Sommervarmen. Mig har den drevet fra Rom, hvor den i Forening med den idelig strke Scirocco blev utaalelig; men Rom har jeg dog gjenseet og der tilbragt lidt over fire Uger. Reisen gik i een Flugt derned, i tre Dage kom jeg gjennem Tydskland, hvor Foraaret frst nede ved Frankfurt begyndte at stte bleblomster; ligesaa hurtig kom jeg over Schweiz, som jeg nu snart skal gjensee, ind i Sydfrankrig. Der var allerede Sommeren; ved Avignon blomstrede Roserne tt ved Landeveien, og da jeg naaede det frste Maal for Reisen, hvor der endelig skulde tilbringes i Rom nogle Dage, Nizza, var jeg som midt i Rosernes Land. Vinden fra Middelhavet kom saa kjlende, i alle Haver var der fuldt op af Oranger og Citroner, Akacierne blomstrede paa de aabne Pladser, og Palmerne bredte deres grnne Tag i den milde, friske Luft. Den i Klipperne sprngte Vei mellem Nizza og Genuar hrer til det Skjnneste, jeg har seet, mgtige Aloer og Cactus vlde frem fra Steenblokkene, Citrontrer og Palmer vexle med Roserne, og medens Luften bliver kryddret med Duften herfra, spritede Havet i Brnding hit op paa Klipperne. Den idelige Sprgen om Pas, al den Uleilighed og Ulempe i Forening med de Udgifter, som man fr havde gjennem hele Italien er nu ved dettes nye Skikkelse faldet bort; man reiser frit og ugeneert, som om man reiste i England; frst naar man vil ind i Pavestaten, begynder det ganske som fr. Ved Civita Vecchia maatte frst erholdes Tilladelse til at komme i Land, saa maatte man til Politiet og hente sit Pas, saa igjen aflevere det paa Jernbanen og faae et Kort til Indtrdelse i Rom, her igjen have Opholdskort osv. Men hvor gjerne gaaer man dog gjennem denne Brnding af Uleilighed for at naae det herlige, storartede Rom. De veed, at det er fjerde Gang, Gud har forundt mig den Lykke at komme der. Stor Forandring er her ikke skeet, siden jeg sidst var her. Ja, livligere er her blevet ved de mange franske Soldater, tryggere gaaer man om Aftenen i Gaderne, De mange Overfaldshistorier, der lses om, hrer man i selve Rom ikke Stort til. I de store Gader er nu Gasbelysning, og den besgte Promenade oppe ved det franske Akademi er forvandlet til den deiligste Have med Palmer, Akacier og andre blomstrende Trer. Her musiceres hver Eftermiddag, og alle Fremmede sge herop. Gamle "Peppo" laae endnu paa den spanske Trappe, som jeg i "Improvisatoren" har beskrevet ham. Kolossum stod i sin forbausende Storhed, og Pederskirken syntes ved hvert Besg at tage til i Strrelse. Maleren Kchler - De veed, at han er Fransiskaner i Kosteret Bonaventura - besgte jeg et Par Gange; han var frisk og glad som i Ungdoms Dage; med Inderlighed fli han mig om Halsen, tiltalte mig med det gamle, hjertelige Du og viste mig den deilige Udsigt fra sit Atelier; det er bygget i en Fli af Klosteret; han havde netop fuldendt en Kopi efter Perugino, bestilt af Grosserer Puggaard. Digteren Bjrnstjerne Bjrnson har jeg i Rom frste Gang seet og lrt at kjende, han kom mig saa elskvrdig imde, vi vare under hele mit Ophold her nsten daglig sammen, go jeg kom ret til at holde meget af denne aabne, djerve, hjertelige Natur; han har skrevet nogle smukke lyriske digte, som Ravnkilde har sat Musik til; denne er Texten vrdig, og jeg tnker, at dette Arbeide vil blive meget udbredt hjemme, det fortjener det. Ravnkilde er foruden sin store musikalske Dygtighed et hist elskvrdigt Menneske. Alle kjre, kjendte Steder af Betydenhed fik jeg besgt, og havde Varmen vret mindre trykkende, end den var, da gik jeg endnu i Rom. Nu sidste Onsdag reiste jeg derfra over Civita Vecchia til Livorno og har allerede nu vret tre Dage i Florents, hvor det netop igaar (den 2den Juni) var Aarsfesten for det nye Italien. Alle Huse, fra verst til nederst, vaiede med den rd-hvid-grnne Fane; stor Militairparade var her, og om Aftenen en Illumination, som overgik Alt, hvad jeg af den Slags fr har seet. Glaskugler, der saae ud som kolossale Sbebobler, hang som hele Drueklaser, fyldte med lamper, nogle paa Husenens Arkitektur, medens andre hang svvende ud over Gaden; paa en af de strre Pladser var det som et Ildhav, Musiken klang der, og Folk dandsede. Det var et deiligt Syn at see de iluminerede Broer og Huse speile sig i Arnofloden; men mest deiligt var Skuet af Taarnet paa Paladset Vecchio; Lamperne vare der saaledes anbragte, at man kun saae det bvende strke Skjr paa Murene, hvorved det hele Taarn fik Udseende af at vre transparent i den blaae Luft. Vognene bevgede sig i to Rkker, Menneskemasen mellem disse, men med en Orden, en magels Ro, saa at man ret kunde nyde det.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost