Maison Servat Mustapha superieur
Algier den 10 de Mai 1870
Kjere Etatsraad Andersen!
Disse Linier skulde kun bringe Dem min bedste Tak for Deres yndige Brev, som jeg med megen Fornøielse gjennemlæste og for tillige at bede Dem undskylde mig at jeg ikke skriver til Dem forinden jeg er kommet paa det Tørre igjen. De Par Dage vi endnu kan have tilbage i Algier vil blive saa optagne at jeg hverken vil finde Tid eller Ro til at underholde mig med Dem, men derfor er De jo nok elskværdig og meddeler mig Alt hjemmefra hvad De veed interesserer mig, og det er ikke vanskeligt for Dem kjere Andersen, da vi jo have saa mange fælles Venner og Interesser. Det morede mig at høre at Block er bleven Professor og vil jeg bede Dem at bringe ham og hans Frue min Lykønskning til den nye Hæders Bevisning. De har vel hørt at min Broder i Hamborg har faaet Tilladelse til at udstille Blocks Maleri paa Udstillingen sammesteds og vil det nok gjøre ham en Deel mere bekjendt. Hvor det dog seer forunderlig farligt ud i Paris, gid det blot maa ende godt; det er et ustyrligt Folk som aldrig vil kunde tilfredsstilles. Forleden Dag kom her drivende ind i Havnen et Skib, som var forladt af hele Mandskabet. Man fandt alle Papire ombord, hvoraf man saae at det var et meklenburgsk Skib, men da der ikke fandtes et eneste Klædningstykke ikke det Allerringeste formoder man vist at Mandskabet er bleven myrdet af græske Pirater; er det ikke sørgeligt? Med G H paa Tirsdag reise vi herfra og var det at ønske at vi maatte faa et saa herligt Veir, som det er i Aften; kun er det forskrækkeligt at høre Frøerne, der er ingen Ophold mellem deres forunderlige Kvæk. De kan ikke gjøre Dem nogen Forestilling om det Blomsterflor her er i disse Dage, nu ere de hvide og blaa Iris afløste af gule, der overgaa de andre i gylden Pragt. Hele Landeveien er bedækket af høie hvide vilde Rosenbuske og Caprifolier, vilde Gyldenlak, Acacia Træer og mange mange andre, som dufte Vellugt over hele Egnen. Min Mand leer af mig og siger at jeg ikke forstaaer at fatte mig i Korthed og De kan tro kjere Andersen at det i Sandhed holder haardt naar man har saa meget man gjerne vil fortælle, da at maatte slutte sin Epistel uden at have sagt noget; endnu blot en Hilsen til den kjere Fru Collin, Lunds, Therese, som vil have modtaget mit kjedelige Brev og en venlig Hilsen fra min Mand og Børnene. Endnu kunde De rolig forblive paa Høibroplads, det varer lidt endnu inden min Mand kommer hjem. Anna har det G v l meget godt og vil jeg haabe at hun holder sig rask til Tilbagereisen. Undskyld den afjadskede Skrift og vær venlig hilset af Deres hengivne Veninde
Dorothea Melchior
Kjære Etatsraad Andersen!
Da der er en lille Plads tilbage i Mamas Brev, vil jeg benytte den til at sende Dem en hjertelig Hilsen og Tak for alle Deres rare Breve, som altid blive modtagne og læste med megen Glæde. Det bliver morsomt, naar vi komme hjem, at høre alle de nye Fortællinger, som De atter har beriget os med. Johanne skrev saa henrykt over "det Utroligste". Paa Tirsdag begive vi os atter paa Hjemrejsen, jeg vilde ønske den lange Søtour var overstaaet, naar Vejret vedbliver at være saa smukt, som nu, vil vi nok faae en heldig Overfart. For denne Gang maae jeg sige Farvel da Papa beder om Brevene. Deres Dem hengivne
Louise Melchior.
Hjertelig Hilsen fra Deres Dem hengivne
Moritz G Melchior.
