656. Fra E. og Henriette Collin.
d. 23de Februar. 1870.
Kjære Andersen. Den 22de om Aftenen fik vi Deres Brev som var sluttet d. 17de.Jeg vil haabe, at det Brev (hvori indesluttet et til Jonas fra Sophie Petersen) er gaaet ligesaa hurtigt, saa at det har naaet Paris inden De er reist derfra. Og siden den Tid har jeg skrevet et langt Brev til Jonas; det er meget uheldigt, hvis han ikke faaer det. Hvor skulde nemlig vi kunde ane, naar det hed sig, at Hjemveien fra Paris gik directe hjem, at De, for at komme hertil omtr. d. 10de Marts, vilde bryde op fra Paris allerede d. 23de eller 24de Februar. Jeg blev derfor meget overrasket ved at erfare dette af Deres Brev iaftes. Men derom kan det nu ikke nytte at tale videre; det er jo rart, at vi see Dem snart igjen. Thi jeg antager, at Resultatet bliver, at De ogsaa kommer ca. d. 10de, at sige, hvis Beltpassagen er fri; thi den Iisbaads?Commers vil De vel ikke indlade Dem paa. Jeg seer heller ikke gjerne at Jonas gjør det. Man risqverer sin Helbred paa disse Toure og er jo, som Erfaringen ogsaa i denne Vinter har viist, udsat for at tilbringe flere Dage inden man naaer over.–
»Jeg har idag sendt den lille Historie: Lykken . . . paa en Pind'ndash;til H. P. Holst med Hilsen fra Dem.
Frosten er ikke stræng her hjemme'ndash;sædv. 4 à 6 Grader; idag stærkt Sneefald. Men fra Beltet høres stadigt, at den ene eller anden Rende er ild af Driviis. [Her fortsætter Henriette Collin ] .–Edvard blev afbrudt og jeg tager fat hvor han slap for ogsaa at sende Dem kjere Andersen et Par Ord til Collin'ndash;Saavidt jeg kan see er det dog, idetmindste halvveis, Deres Bestemmelse at komme hjem med Jonas saafremt Vind og Veier og Iis og Sne tillader det, og at De ikke vil med Iisbaad er jo fuldkommen rigtigt, Edvard havde ogsaa imod at Jonas gjør Reisen paa denne Maade, men naar jeg ret betænker, saa har jo saa Mange gjort det uden at tage Skade og Jonas har jo gode varme Klæder og et Par Overtræksstøvler som nok kan holde hans Fødder tørre, naar han kun vil iagttage alle Forsigtighed Regler saa skal han med Guds Hjelp ikke have ondt af at komme hjem paa denne Maade hvis Nødvændigheden byder det.–
Er der nogetsomhelst hvormed eller hvori jeg kan være Dem behjelpelig ved Deres Hjemkomst, saa byd over mig kjere Andersen jeg er ganske til Tjæneste og altid Deres hengivne
Jette C.
