Nizza den 30 December 1869
Kjære Ven!
Imorgen slutter det gamle Aar; før det flyver hen maa dette lille Brev flyve afsted og bringe min Tak for al Deres Venskab og DeeltageIse for mig; Brevet maa ogsaa afsted for at lykønske Dem til Deres Fødselsdag, som jeg veed indtræffer i disse Dage, men Datoen husker jeg ikke, den Almanak hvori jeg hjemme har optegnet Venners Fødselsdag, glemte jeg at faae med, mit Brev kommer saaledes, enten for tidligt eller forsildigt. Men da jeg hver Dag tænker paa Dem og Deres, saa er jeg jo ganske vist, med Tankerne, hos Dem paa Fødelsdagen. Held og Lykke i det nye Livsaar! Juleaften gik ret gemytlig. Vi havde et stort smukt Juletræ her i Pension suisse, det var pyntet med Lys og Flag fra alle Lande, det danske savnedes naturligviis ikke. Vi havde smuk Musik, i det Capelmesteren her ved Casino, boer i Hotellet; han gav os en Qvartet af Beethoven og Phantasier over Gounods Faust. Under Festen traadte Een af Kredsen frem og sagde: "Her er imellem os en Mand, som Enhver af os, hvilkensomhelst Nation vi høre til, maa bringe en hjertelig Tak for de glade Timer han ved sine Skrifter have forundt Store og Smaa", og nu traadte en lille Pige frem og overrakte mig en stor Laurbærkrands med Baand i de danske Farver. Fra en russisk og en amerikansk Dame ude i Byen sendtes mig Blomster og Skrivetøi &; der stod paa samme Tid et smukt Brev om mig i Journal des Etrangers, det lød saaledes.
"Monsieur le Redacteur
En parcourant, l'autre jour votre liste, j'ai trouvé, parmi les nombreux etrangers descendus a l'hotel de la pension Suisse, le nom de M: Andersen, conseiller d'Etat, Danois.
Voila un haut fonctionnaire danois, me suis-je dit, qui vient se reposer de ses travaux de bureau dans notre beau climat de Nice. Mais qui soit? Les Danois aiment a. passer de ces sortes de titre leurs celebrites litteraires et artistiques. Au lieu d'un fonctionnaire, ne serait-ce pas le poete? - Allons aux informations! En me dirigeant vers les Pouchettes, en pensant aux contes delicieux du poete du Nord, les plus doux souvenirs de jeunesse se reveillait dans mon coeur. Je me fis annoncer et c'etait lui, le pauvre enfant de la Fionie, le bon, le grand Andersen, dont les contes et romans sont traduits dans toutes les langues civilisees, dont le nom est vener e et beni par tous les enfants, par tous les amateurs du bon et du beau.
Vous donnez ordinairement aux rois par la grace de Dieu, une place a part dans votre liste; voila un poete par la grace de Dieu, et dont la royaute est sanctionnee par le suffrage universel le moins suspect. N'aurez-vous pas aussi une place dans votre feuille pour annoncer a nos concitoyens et a. nos hotes d'hiver que nous avons le bonheur de posseder parml nous:
Hans Christian Andersen.
S. T.
Det var jo ganske net! De seer at jeg bliver vel behandlet, men dog længes jeg efter Hjemmet. Jeg sender her Brev til Deres Frue, som glædede mig med sin venlige Skrivelse, jeg sender Brev til lille Marie, De læser dem jo alle tilsammen og glæder mig snarest med Brev hvori jeg beder Dem sige mig hvad Godt der siges om min sidste lille Bog. Hils Deres Svoger og Alle som venligt tænke paa Deres
hengivne
H. C. Andersen.
