Kjøbenhavn den 17 Januar 1843. [skal være 1850]
Kjære Ingemann!
min hjerteligste Nytaars Hilsen til Dem og Deres Kone,jeg havde saa gjerne med den bragt Dem mit nye Stykke "Ole Lukøie", men da det først om en Maaned kan komme paa Scenen, har jeg maatte udsætte det med Trykningen. Jeg kommer imidlertid i Dag halv i Ærinde til Dem,jeg kommer med en Bøn, De vil høre den og maaskee - opfylde den!
Den unge Baron Stampe skal have Bryllup med Jonna Drevsen den 2den Februar; De / har i hende een af Deres inderligste Beundrerinder, De kjender hende ogsaa, veed jeg, personlig, og dersom De derfor kunde og vilde - ja det er Bønnen, give en lille Sang til hendes og Stampes Bryllup, da vilde De usigelig overraske og glæde hende; jeg veed det, hvor glad en Sang fra Dem vilde gjøre hende og derfor er det at jeg overvinder mig selv ved - maaskee at plage Dem med denne Bøn. Men jeg tør jo nok!
Øehlenschlæger er meget syg, jeg er bange for at vi snart miste ham; saa vidt jeg veed er det nok i Leveren / at Sygdommen sidder; igaar var det lidt bedre, i Dag ikke!
Hauch seer jeg jevnlig i Theatret, som han, eftersom han boer paa Frederiksberg, ret jevnlig besøger; hans nyeste Tragedie "Marsk Stiig" siger man er een af hans meest dramatiske. Bredals Stykke har jeg seet, man føler det er en Digter der har skrevet det, men det er for bredt og tungt; Rosenkilde og den Characteer han fremstiller er uforglemmeligt godt. Man føler at Bredal ikke, lever med i Verden; det er et Tab for os at han i sit hele Liv er kastet hen i en Krog. - Iaften hører jeg for første Gang Gades nye Opera, man er meget spændt / efter at kjende den. - En Datter af Fransk-bager Møller, deputerede i forgaars som den falske Olufs Moder i Dronning Margrethe; hun har et smukt, tydeligt Organ, en Deel Rolighed og sagde sine Replikker ganske vel indlært, det er det Hele; men Publicum var fanatisk henrykt og Berlings Tidende gaaer i Kjølvandet.
Hvad siger De om Ørsteds bog? Mig har den i høi Grad interesseret, saa jeg fra den er flyvet over i Humbold-Cosmos der ganske fylder mig. Nu lev hjertelig vel og kan De - da send den unge Brud en lille Green fra Deres poetiske Urtegaard.
Deres inderlig hengivne
H.C. Andersen
