H.C. Andersen centret

Kjøbenhavn den 3 December [fejlskrivning for Januar!] 1875.

Kjære Hr Oksen!

Deres velkomne, hjertelige Brev modtog jeg ved Juletid, denne min Skrivelse naaer nu til Dem i de første Dage af dette Aar. Medens jeg skriver dette er De, (efter hvad jeg har hørt af Candidat Weber,) i Odense, men hvor De vel neppe bliver længer end til ud paa Eftermiddagen, saa at De imorgen, Mandag, om De ikke bliver sneet inde, kan være paa det hyggelige Bregentved, hvor mit Brev da venter Dem. Tak for al Deres Deeltagelse og Hjertelag for mig i det gamle, henfarne Aar! De vil bevare samme i det nye Aar som er begyndt. Lad mig snart høre fra Dem om hvorledes De har levet ved Juletid i Hjemmet og hvorledes det stod til i min kjære Fødeby. Jeg har tilbragt Tiden meget stille og eensformig, bevæget mig i mine smaa Stuer og kun en enkelt Gang om Ugen tilbragt Middagen hos gode Venner, men Gaden har jeg ikke gaaet paa nu i 9 Uger. Det er koldt, det er glat, jeg er øm i alle Lemmer, Vinteren knuger mig, saa at jeg ikke kan naae at komme i Theatret. Der er det da ogsaa lidt tyndt med Forestillingerne, altid Sygdom! Den stakkels Wiehe har nu, hører jeg, mistet sit ene Øie; det har været en meget smertelig Operation, og Gud veed naar, eller om han oftere optræder paa Theatret. Fru Sødring er imidlertid kommet hjem og begynder sin Virksomhed i Februar; paa samme Tid venter Bournonville at faae sin nye, 4 Acts Ballet med Musik af J. P. E. Hartmann bragt paa Scenen. Ved den Tid ere vel Grev Moltkes herinde i Byen og altsaa De ogsaa. Det har glædet mig særdeles at see Hendes Naade Grevinde Moltke-Bregentved mellem Indbyderne til mit Monument!, hun har ved de to Møder hos Grosserer Melchior, særdeles tiltalt Fru Melchior; hun er isandhed der, som hun fortjener det, blevet inderligt og smukt opfattet og forstaaet. Fru Melchior udtalte sig for mig saa varmt og henrykt om Grevinden. Man siger at det gaaer godt med Indsamlingen; strax een af de allerførste Dage, sendte Grev Moltke-Glorup 100 Rdlr. Jeg længes nu meget efter at faae Kræfter og Mod til at vove mig ud, uden at falde eller paadrage mig Forkjølelse. Slipper jeg kun godt gjennem denne kolde Vinter og naaer ud i Foraaret og Sommeren og jeg kan tage paa Landet eller gjøre en Reise, til Bjergene syd paa, da haaber jeg at blive Menneske og Digter igjen. - De maa nu endeligt hilse paa det hjerteligste hele den grevelige Familie, Forældrene og hele Børnekredsen; De vil ogsaa hilse Huusbestyrerinden, Gartneren og hver af Folkene som kan have nogen Interesse for at faae en Nytaarshilsen fra mig. Jeg tænker mig hvor smukt der nu er derude, da Sneen ligger paa Trægrenene og Isen skinner paa Vandet i det klare Solskin. Jeg har fra mine Vinduer ogsaa Snee og Iis at see paa; Gaderne og Tagene ligge hvide og i Kanalen foran, ere Skibene indfrosne; Mandskabet har forladt disse, Lugerne ere lukkede, Ingen sees ombord, uden een eller anden stor sort Krage eller en vims Spurve-Familie; Skibene sove Vintersøvn mellem de befærdede Gader. Og lev nu vel! Frøknerne Ballin og Fru Koppel hilse! et godt velsignet Nytaar! Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

[I Marginen paa 4. Side:) Hermed følger den Fotografi af mig og min Stue, De ønskede!

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen