Basnæs den 8 Marts [April] 1872.
Kjære Fru Melchior! Først imorgen ville jeg skrive, men der er endnu et Par Timer i Dag før Posten afgaaer, jeg kan ikke gjøre bedre end i disse at faae et lille Brev paa Papiret, med Hilsen og Tak til Dem, Deres Mand og alle Deres.
Festen for Bille, veed De, gik smukt; jeg havde, ved Deres Mands Omhu, faaet en god Plads og gode Naboer. Der var ellers grueligt varmt og da Cigarene begyndte at dampe ved Bordet, omtrent Klokken 9, listede jeg mig bort. Hele Natten sov jeg uroligt, som altid naar jeg skal reise og stod op Kl: 6. Tidligt paa Formiddagen blev jeg overrasket ved Besøg af Deres Svigerinde Frøken Jette Melchior, der kom for at sige mig "Lev Vel". Saa kom Deres Tjener med Tilbud at Deres Vogn kunde kjøre mig til Banegaarden, jeg havde imidlertid bestilt Vogn, men takker særdeles for Tilbudet! Paa Banegaarden traf jeg Deres Mand. Hvor han dog er mageløs god og opmærksom mod mig! gjentag endnu engang min Tak. William Bloch, Reitzel og endnu et Par Venner kom til. Jeg traf derude Grevinde Holck som var meget opfyldt af mine sidste Eventyr og Historier. "Er det Gartneren og Herskabet som har tiltalt Dem maaske!" spurgte jeg, "Nei", svarede hun, "Lysene" - og] "det Utroligste"! De er selv det Utroligste". Med Worsaa og hans Broder, som skulde til Konfirmationsfest i Roeskilde, kjørte jeg saa den Veilængde. Worsaae var særdeles indtaget i Historien om Gartneren og Herskabet; han regnede den til een af mine allerbedste. I Illustrede Tidende, for igaar, var en lignende Dom udtalt. - Veiret var særdeles smukt, Markerne grønne, mange Træer bare Knop, Solen skinnede varmt, dog paa enkelte Steder, hvor Banen gaaer mellem Høider laae endnu Snee. Klokken tre Qvarteer til 5 naaede jeg Korsøer, kjørte saa til Barberen og Klokken blev lidt over 5 før jeg kom afsted, men jeg kjørte med to fuldblods Heste der tog saaledes Fart at jeg i halvanden Time fløi de tre Mile fra Korsøer til Basnæs hvor Fru Scavenius, glad og hjerteligt, tog mod mig; hun var alene hjemme, Sønnen er i Kjøbenhavn; Huuslæreren og Selskabsdamen (som er fra Paris og kun taler Fransk), ere ogsaa i Kjøbenhavn og komme først herud paa Onsdag. Klokken var halv 7 da jeg naaede Basnæs, men Middagsbordet stod dækket, Fru Scavenius ville ikke spise før jeg kom. To meget store Værelser ud til Haven og Stranden har jeg faaet, men Veiret er i Dag graat og regnfuldt saa at jeg ikke seer langt. Deres Hilsen til Fru Scavenius har jeg bragt og hun har bedet mig at sende Dem en lignende fra hende, ligesaa varm og hjertelig. Hun takker dernæst for Bouquetten De havde tiltænkt hende. Den De gav mig fik jeg frisk bragt herud og den staaer nu paa hendes Bord. Overmorgen venter jeg at høre fra Bloch at han har faaet Pas og at Alt kan være i Orden til hans Reise Torsdagaften, kan det ikke skee da venter jeg her paa Basnæs et Par Dage, det Fru Scavenius, er saa venlig, ønsker maa skee. Bedst blev det dog om Bloch og jeg kom afsted Torsdag eller Fredag. Seer De ham, da hils! men særligt hils da Deres Mand og Børn, Torsdagsgjæsterne, mellem disse især Fru Lund, som nok tilgiver at jeg ikke fik Tid at hilse paa hende før min Afreise. Mit næste Brev erholder De fra Leipzig; der
[fortsættes i marginen:] eller i Dresden, poste restante, glæder De mig med et Par Ord.
Deres taknemlige
H. C. Andersen.
