Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:
1868
Et Besøg i Portugal og Dryaden2. juli
Afrejse fra Altona over Fredericia-Strib til Odense. Indlogeres her hos biskop Engelstoft (2.-4. juli).
1868: Et Besøg i Portugal og Dryaden
4. juli
Ankomst til København. Indlogeres hos Melchiors. Får til sit logi i København tilsendt sine eventyr i russisk oversættelse. Forfatteren Johannes Kneppelhout med familie i København. Udflugt til Hellebæk (Collins), Helsingør og Frederiksborg (d. 28.). Ture til Bellevue og Klampenborg.
Er d. 2. august i
"de fattiges Dyrehave; der var Dands og Gyngen; Folk sad i Lysthusene og spiiste af deres Madvarer"
(dagbogen).
10. august
Til Holsteinborg.
16. august
Til Korsør. Derfra næste dag til Århus.
17. - 30. august
På Friisenborg. Her opholder også Carl Bloch sig for at male. Plages meget i denne tid af et bensår.
31. august
Tilbage i København.
14. september
Til Melchiors på Rolighed. Brevkontakt med skolelærerforfatteren (HCA omtaler ham som folkedigteren) Anton Nielsen.
28. september
Tilbage til logiet i København. Besøg af Anna Bjerring. Lader sig plage af hende til genvisit (trods dårligt ben) hos hende på Vesterbro. Igen samvær med Kneppelhouts, der er på tilbagerejsen fra Sverige.
Se evt. Tidstavle 1868 – 1870 i bd. VIII af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)