Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1859


28. maj

Budt til taffel på Frederiksborg Slot. Fr. VII vil gerne høre HCA læse "Vinden fortæller..." ude i naturen, så selskabet sejler ud på søen, hvor HCA i kongebåden læser "om Riigdoms og Lykkens Henfaren" (fortsættelsen af Mit Livs Eventyr). - HCA mindedes senere dette som et varsel, da slottet brændte.

1. juni

Tager til Ingemanns i Sorø og efter to overnatninger dér videre til Basnæs.

15. juni

Opgøres HCAs formue til 7.455 rdl.

20. juni 1859

Af sted på Jyllandsrejsen. Over Korsør-Århus til Silkeborg. Ophold her hos Drewsens til 4. juli, derefter over Herning og Holstebro til Nørre Vosborg efter indbydelse fra etatsråd A.E.M. Tang.

Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1851 – 1860 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. IV af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)