Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1855

Rejse til Tyskland og Italien

2. april

HCAs 50-års fødselsdag. Fejres kun med gaver fra vennekredsen og med en middag henne hos Adolph Drewsens. Om aftenen sidder han hjemme hos sig selv og læser korrektur på historierne og selvbiografien.

30. april 1855

Udkommer Historier. Med 55 Illustrationer efter Originaltegninger af V. Pedersen, skaarne i Træ af Ed. Kretzschmar. 24 historier, heraf 3 nye: " Et Blad fra Himlen ", " Klods-Hans " og " Ib og lille Christine ". Ligesom til den illustrerede udgave af de samlede eventyr havde forlæggeren Carl B. Lorck i Leipzig også taget initiativet til denne udgave af historierne, men den tyske udgave af historierne kom først i 1857.

18. maj

Afslutter Mit Livs Eventyr.

2. juni

Premiere på Casino på I Maaneskin. Alpescener fra de Tyrolske Bjærge med musik af Ignaz Lachner (efter Kobell og Seidl: Letzte Fensterl'n og Drei Jahre). Opføres kun denne ene gang.

1855: Rejse til Tyskland og Italien


4. juni

Afrejse fra København. Ophold i Sorø 5.-14. juni og fra 14.-18. juni på Basnæs. Derefter tilbage til København, hvor han d. 21. er til Sophie Gades begravelse (hun var datter af J.P.E. Hartmann, f. 1831 og blev 1852 gift med Niels W. Gade).

28. juni

På en 3 måneders rejse til Tyskland og Italien. Med dampskibet Slesvig til Kiel og med tog over Altona og Berlin til Dresden. Møder hos fru Serre digteren Gutzkow (4. juli). Besøg hos Gutzkow (5. juli).

Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1851 – 1860 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. IV af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)