Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:
1841
AthenJanuar
Omgås i Rom bl.a. malerne Martinus Rørbye, Constantin Hansen og Albert Küchler og besøger Thorvaldsens atelier, hvor en af hans elever arbejder. En stor del af opholdet forbitres af dårligt vejr, tandpine og dårlige hjemlige nyheder (bl.a. om Heibergs spot over HCA).
2. februar
Får rejsestipendium bevilget på 600 rdl. HCA havde håbet på 800 for at have nok til rejsen.
7. februar
Den længe ventede digterkollega H.P. Holst ankommer.
11. - 12. februar
Sammen med Holst og teologen Conrad Rothe til Tivoli, hvor de oplever fontænerne ved blus.
13. - 23. februar
HCA oplever karnevallet i Rom.
19. februar
Maleren Ernst Meyer tegner HCA til hans stambog. Meyer laver senere en akvarel af HCA i rejsetøj (kappe, hat og stok).
25. februar
Afrejse fra Rom sammen med H.P. Holst og teologen Conrad Rothe. Rejser over bl.a. Cisterna, Terracina, Mola di Gaëta og Sant' Agata til Napoli.
28. februar - 15. marts
Ophold i Napoli med afstikker til Herculanum d. 8. marts.
1841: Athen
15. marts
Afrejse fra Napoli med dampskibet Leonidas med slutdestination Athen.
17. marts
Ankomst til Malta.
18. marts
Videre fra Malta over Syra (hvor HCA skifter til dampskibet Lykurg) over Piræus (her i karantæne) til Athen.
22. marts
Mulatten, oversat til svensk af E.W. Djurström og her med titlen Mulattorna, får sin førsteopførelse på Kungliga Teatern i Stockholm og går i alt 10 gange.
24. marts
Ankomst til Athen. Besøger her bl.a. arkitektbrødrene Chr. og Theophilus Hansen, som viser HCA rundt. Christian Hansen var kommet til Athen i 1833 og blev i 1834 udnævnt af kong Otto til kongelig arkitekt. Theophilus var kommet til Athen 1838. Christian Hansen viser HCA sin universitetsbygning (26. marts) og tegner senere HCA (1. april og 7.-8. april).
28. og 31. marts
Udflugter til Kolonnos og Piræus.
Se evt. Tidstavle 1836 – 1844 i bd. II af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)