Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:
1839
19. oktober
Udkommer Eventyr fortalte for Børn. Ny Samling. Andet Hefte ("Paradisets Have", "Den flyvende Kuffert" og "Storkene"). 2. oplag 1847.
Sidst på året
Udkommer den første samling af HCA-eventyr på tysk: Märchen und Erzählungen für Kinder von H.C. Andersen. Aus dem Dän. übersetzt von Major von Jenssen, med årstallet 1840. Forlaget Vieweg und Sohn i Braunschweig. Der kendes kun få og ikke særlig positive anmeldelser af bogen. Ved et nyt oplag med årstallet 1840 er de få registrerede anmeldelser mere positive. De oversatte tekster er: "Das Feuerzeug", "Der Reisegefährte", "Die Prinzessin auf Erbsen", "Ellise", "Die Blumen der kleinen Ida", "Der kleine Klaus und der grosse Klaus", "Der böse Knabe", "Des Kaisers neue Kleider", "Das kleine Meerweib" og digtet "Zombi hat's gemacht".
3. december
Premièren på Mulatten aflyses på grund af Fr. VIs død.
20. december
Billedbog uden Billeder udkommer (indeholder de første 20 aftener).
31. december
Udkommer 3. oplag af Fodreise.
Se evt. Tidstavle 1836 – 1844 i bd. II af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)