Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1834

Dannelsesrejsen fortsat
Neapel
Fra München og hjem

1834: Dannelsesrejsen fortsat


Omkring årsskiftet

Omkring årsskiftet bliver HCA slået helt ud på grund af en alt andet end skånsom brevkritik og offentlig kritik hjemmefra af hans Agnete. Navnlig rystes han af breve fra Jonas og Edvard Collin,

"hiint med Formaninger, dette i en saa haard, belærende Tone fuldt af Lidenskab. Han [Edvard] meldte mig min Æres Død. Agnete var til Fortvivlelse vanskabt, et sammensmuurt maadeligt Arbeide. Det rystede min Sjæl saa dybt, jeg blev saaledes overvældet at al min Følelse forgik, min Tro paa Gud og Mennesker. Brevet bragte mig til Fortvivlelse"
(dagbogen d. 6. januar).

Både Bødtcher og Hertz trøster og opmuntrer ham, Hertz endda med anerkendelse af "mine Skildringer af Naturen, hvor mit Gemyt eiendommeligt aabenbarede sig" (dagbogen d. 7. januar).
Han opsøger Thorvaldsen, der - helt symbolsk - er midt i arbejdet med et basrelief, der forestiller "Retfærdigheden paa sin rullende Vogn". Thorvaldsen lægger trøstende sin hånd, der er oversmurt med ler, på HCAs skulder og formaner ham til ikke at lade sig røre af uvidende kritik:

"Føl Deres egen Kraft, lad Dem ikke lede af Mængdens Dom og gaae roligt fremad"
(dagbogen d. 8. januar).

Dette år

Dette år føres reskriptet af 1831 om rådgivende stænderforsamlinger ud i livet. Stemningerne omkring denne politiske nyskabelse genspejles i romanen O.T. fra 1836.

4. - 6. januar

HCA males af Albert Küchler ("det kommer vist ypperligt til at ligne", dagbogen). Da billedet hen mod d. 20. er færdigt, forærer Küchler det til HCA.
HCA bliver helt underligt til mode, da en ung model på 16 år kommer hen i atelieret med sin mor, for at Küchler kan "see hvorledes hendes Bryst saae ud". Da moderen

"blottede hende, følte jeg mit hele Legeme bæve. Kykler saae at jeg blev bleeg og spurgte mig om jeg fik ondt"
(dagbogen af 6. januar).

1834: Neapel


31. januar

Küchler tegner HCA til eget brug.

12. februar

Rejser med Hertz o.a. til Neapel.

16. februar

Ankomst til Neapel. Opholdet i Neapel bliver bl.a. en konfrontation med en side af sig selv, som HCA ikke turde give efter for: sanseligheden, der møder ham som daglig fristelse, idet han ofte på gaden får tilbudt prostituerede drenge og piger. Åndeligt talt går han i denne tid på en tynd skorpe over den glødende lava.

23. februar

Hører i teatret San Carlo den berømte sangerinde Malibran i Bellinis Norma og i et par andre operaer. Indtryk herfra går igen i skildringen af Annunziata i Improvisatoren. Med formuleringer, der både siger noget om HCAs kunstsyn og konkret peger frem mod "Otte og tyvende Aften" i Billedbog uden Billeder, siger HCA om Malibran (i brev af 18. marts til Signe Læssøe):

"Det er ikke en af disse glimrende Stemmer, der frappere, men derimod et heelt Hjerte af Toner, hvilket er mig langt Mere værdt. Det var mig, som hørte jeg en Svane snart slaae med Vingerne mod de høie Ætherstrømme, snart dykke ned i det dybe Hav og kløve den hule Brænding, idet dens bristende Hjerte henblødte i Toner".

24. februar

I Herculanum, bestigning af Vesuv. Rider op til den næstøverste kegle og går så sammen med Hertz opad en times tid gennem aske til knæene. For at se den nye ildstrøm må de ud på skorpen over ildstrømmen fra dagen før:

"Det var rædselsfuldt [dvs. gruopvækkende]. Skorpen brændte os gjennem Støvlerne, saa vi knap kunde holde det ud, og flere Steder var der Spalter, uhyre lange, som vi maatte over, og i disse saae vi kun den røde Ild; var Skorpen bristet, vare vi sunkne i et Ildhav. En Alen fra os bruste som et Vandfald den røde Lava ned ad Bjerget. Ild og store Stene fløi fra Krateret og rislede ned ad Keglen. Svovldampen faldt qvælende for Brystet, og da Jorden brændte under os, kunde vi kun staae der 2 Minutter; jeg følte, mit Liv var i Guds Haand, og svimlede af Henrykkelse".
(tilføjelse dateret 25. februar i et brev til Henriette Wulff)

3. - 15. marts

Udflugter, bl.a. til Pompeji, Paestum, den nyligt opdagede Blå Grotte (6. marts) og Tiberius' villa.

20. marts

Fra Neapel tilbage til Rom, hvor HCA er i påsken.

1834: Fra München og hjem


1. april

Afrejse fra Rom. Over Firenze, Bologna, Padova til Venedig (hvor han er 20.-22. april). Sine indtryk af Italien sammenfatter HCA i et brev til Signe Læssøe, skrevet d. 8. april i Firenze:

"Her kunde Hjertet drømme, kom der ingen kolde Storme fra Norden. Her er Havet en Guds Himmel, Skyerne en Phantasie af Farver, Luften en Gudernes Drik, Jorden koger Druer, Billeder smile fra Husenes Vægge, Byer staae op fra de Døde, man lever i den fjerne Old og med sin Nutid, og hver Marmor-Gud er en Vola [vølve], der forkynder den kommende Tids Skjæbne. Her er Phantasiens Hjem; Norden er jo rigtignok Forstandens; men da jeg jo er en Phantast, saa føler jeg mig kun hjemme i mit egentlige Fædreneland. Jeg frygter usigeligt for at komme til Kjøbenhavn, jeg forudseer Alt og veed, hvorledes jeg vil bære det; jeg er ikke længer Barnet, som før. Men hvad der engang staaer paa Brættet, maa opfyldes, jeg maa jo gaae min Skjæbne i Møde".

I samme brev er HCA inde på, at det ikke nytter at spekulere på forelskelse:

"De veed jo nok, hvor styg jeg er, hvor fattig jeg altid bliver [dvs. forbliver], og disse Ting see Alle paa, hvem Hjertet end vælger, og det er meget fornuftigt".

Og HCA fører emnet videre over på en blanding af æstetik og personligt liv:

"Ørsted siger, at hans og min æsthetiske Religion ere høist forskjellige; jeg griber Verdens Dissonantser, medens han vil, at Digteren skal søge Harmonien; men næsten troer jeg, at jeg selv er Dissonants i denne Verden; der er faldent for mange Taarer paa min Kjærligheds Stræng, til at den kan bringe Harmoni og jeg kan opnaae, hvad jeg stræbte efter. De forstaaer mig nok ikke, men tydeligere tør jeg ikke tale".

Videre over Padova og Verona til Trient. Over Brenner til Innsbruck, herfra til München.

1. - 31. maj

I München.

7. maj

Besøger filosoffen Schelling (ophavsmanden til romantikkens naturfilosofi, om ånden som bevidst natur og naturen som ubevidst ånd, en filosofi, der på forskellig vis overtages af Steffens og Ørsted, og som også spiller en rolle for HCAs eventyr "Den lille Havfrue").

31. maj

Fra München over Salzburg og Linz til Wien.

10. juni - 8. juli

I Wien.

20., 23. og 26. juni

Besøger digteren Castelli:

"Han er unegtelig en Typ for en ægte Wiener, alle dennes fortræffelige, særegne Egenskaber findes forenede her: Godmodighed, en fornøielig Humor, Trofasthed og Kjærlighed til sin Keiser".

27. juni

Besøger digteren Grillparzer.

6. juli

Hører Johann Strauss d. Æ.s orkester:

"I Hitzing saae og hørte jeg Strauss, han stod der midt i sit Orchester, som Hjertet i det hele Valse-Positiv [dvs. valse-orgel], det var, som om Melodierne strømmede gjennem ham ud af alle Lemmer, hans Øine lyste, han var Livet og Lederen her, det var tydeligt".

8. juli

Afrejse fra Wien til Prag (11.-14. juli). Herfra over Teplitz, Dresden og Potsdam til Berlin (24.-26. juli).

24. juli

Besøger Chamisso. Hans samlede digte er netop udkommet, og heri findes oversættelser af

"3 af hans kjæreste Digtere, og disse ere: Victor Hugo, Béranger og H.C. Andersen. Af mig har han i Bogen: 1) "Lille Lise ved Brønden", 2) "Martsviolerne", 3) "Tyveknægten", 4) "Soldaten" og 5) "Spillemanden". Jeg fik et Exemplar af den smukt udstyrede Bog, og min Ankomst i Berlin var meldt i et af de æsthetiske Blade"
(brev til Henriette Wulff af 1. august).

26. juli

Afrejse fra Berlin. Over Hamborg og Kiel og herfra med dampskibet Fr. VI tilbage til København (ankomst 3. august).

August

Flytter foreløbig ind hos kommandør Wulff på Søkadetakademiet i Bredgade.

Besøg hos Ingemanns i Sorø.

1. september

Flytter ind i Nyhavn 280, nu nr. 20, på 2. sal hos Karen Sophie Larsen. Betaler 8 rdl. om måneden for logi.

November

Søger om ansættelse ved Det kgl. Bibliotek.

Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1825 – 1834 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. I af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)