Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1830

Rejse til Jylland og Fyn
Riborg Voigt
Satire over HCA

Dette år

Udkommer Oehlenschlägers ungdomsselvbiografi, Levned, på dansk. Denne udgivelse er nok den direkte litterære baggrund for, at HCA i 1832 skriver sin egen (ufuldførte) ungdomsselvbiografi.

1830: Rejse til Jylland og Fyn


2. januar

Udkommer Digte, der bl.a. indeholder prosaeventyret "Dødningen", det eventyr, der i en senere, stærkt omarbejdet version fik titlen "Reisekammeraten".

30. marts

Ved korpsbefaling udnævnt til underofficer (korporal) i Kongens Livkorps efter afstemning blandt kammeraterne d. 20. februar.

31. maj

Afrejse med dampskibet Dania til Århus. Formålet med rejsen er bl.a. at samle stof til den historiske roman Christian den Andens Dværg (påbegyndt under skoletiden, aldrig fuldendt, historikeren Vedel Simonsen på Elvedgård havde ellers sendt HCA materialer til brug for romanen). Det var tidens begejstring for Walter Scott og Ingemanns succes med de historiske romaner, der fik HCA til at interessere sig for denne genre.
Rejser sammen med maleren Martinus Rørbye. Modtages som ung litterær løve i Århus. Træffer bl.a. udgiveren af Læsefrugter (det tidsskrift, hvor St.St. Blicher publicerede), A.F. Elmquist.

4. juni

Aarhuus Stiftstidende skriver i en notits om HCAs ophold dér:

"Den geniale Digter Hr. Andersen har i et Par Dage paa en Reise giennem Jylland opholdt sig iblandt os, og over alt fundet den Agtelse og Velvilje, hvortil hans skjønne Arbeider saa fuldelig berettige ham".

Elmquist låner HCA og Rørbye sin vogn, så de kan køre til Randers. Derfra fortsætter de til herregården Tjele, hvor Rørbye bliver, mens HCA tager videre til Viborg for at se heden.
I Viborg modtages HCA med stor opmærksomhed:

"Stiftamtmanden og Rectoren kjørte mig hver Dag omkring"
(brev af 22. juni til Ludvig Læssøe).

Ser tatere på heden - han har jo forinden læst om dem hos Blicher - og kommer til Asmildkloster ved Hald og til Halds ruiner, men opgiver at tage videre til Vesterhavet.
Om de mange nye bekendtskaber, HCA gør rundt omkring i Jylland, skriver han i et brev af 15. juni til Edvard Collin:

"Det var mig paafaldne hvor bekjendt mine smaae Sager, især Fodreisen og det døende Barn, vare Jyderne; Romanen [den, han har planer om at skrive, og som han samler stof til på rejsen, hvor han opsøger Walter Scottske landskaber] vil de næsten alle subskribere paa, og selv Byens Øvrighed i Lemvig, har lovet at tage en Subskriptions Plan".

(Edvard Collin lod dog HCA forstå, at det var hans eget presseri, der fik folk til at sige, at de var interesserede i at subskribere, og at denne interesse ville fordufte, så snart HCA var rejst igen...).
HCA er i det hele meget kry over den opmærksomhed, han møder, ikke mindst fra unge damer. I samme brev skriver han, at

"den Dame der kom selv med en Kjærligheds Erklæring til mig, vilde ganske tabe i mine Øine, jeg holder heller ikke stort af de exalterede Damer, selv om de sværme for mig".

Ca 12. juni

Med ekstrapost over Århus til Skanderborg ("hvortil jeg havde Anbefalingsbreve fra Viborg; thi paa min hele Reise har Honoratiores i hver By anbefalet mig til den næste")(brev af 22. juni til Ludvig Læssøe), over Horsens, Grejsdalen/Vejle til Kolding, hvor han får forevist kirken og slotsruinen.
Udflugt fra Vejle til herregården Tirsbæk.
Lover politimester Estrup i Kolding,

"ved min Ankomst til Kjøbenhavn at gaae til Thomsen [arkæologen C.J. Thomsen, den senere grundlægger af Nationalmuseet; på dette tidspunkt er Thomsen leder af Universitetsbiblioteksets oldsagssamling, der har til huse på loftet over Trinitatis kirke ved Rundetaarn] og tale efter Evne, om ikke han kan frelse Slottet fra aldeles at nedbrydes, som er en Spot og Skam, men som der dog meget frygtes for vil skee"
(anførte brev til Ludvig Læssøe).

1830: Riborg Voigt


Ca. 20. juni

Videre over Middelfart til Odense. Opholder sig nogen tid hos mad. Iversen på Tolderlund, hvor han fornøjer sig ved samværet med adjunkt Hancks døtre og deres veninder. Herfra udflugt til og et par dages ophold på herregården Hofmansgave hos botanikeren Niels Hofman-Bang ("her er Antiqviteter [dvs. oldsager], Bogsamling, Naturalier [dvs. naturhistorisk samling] og Alt, hvad man ønsker sig").
Ser her - jvf. fortællingen "Vanddraaben" fra 1847, hvor motivet udnyttes - for første gang en vanddråbe og en dråbe af sit eget blod under forstørrelsesglas og forundres over den verden af små væsener, han finder her:

"Jeg saae Infusions-Dyr i mit eget Blod, der vrimlede af Aal og Torsk, og Alt i det Uendelige"
(brev til Ludvig Læssøe af 13. juli).

1. august

Ankomst til Svendborg, hvor HCA er en lille uge. Er bl.a. gæst hos pastor Chr. J. Bredsdorff i St. Jørgens Gaard. Udflugter til Tåsinge (besøg på Valdemars Slot og hos hans gamle lærer, Fedder Carstens , der dog ikke kan huske HCA. Carstens er nu ansat ved telegrafen på Tåsinge), Maegaard og Nakkebølle.

7. august

Ankomst til Fåborg. Besøger her en studenterkammerat, Christian Voigt, søn af den velhavende agent Voigt. Forelsker sig i dennes søster, Riborg, der dog allerede var forlovet. Skriver senere "Hjertets Melodier" (bl.a. "To brune Øine") til hende.
I breve fra marts 1831 til Ingemann og C.H. Lorenzen beretter HCA om sin store Weltschmerz ved den ulykkelige forelskelse, men er også meget vel klar over, at den er et nødvendigt skridt på vejen til at blive en stor digter:

"Jeg hænger med hele min Sjæl ved et Væsen, der aldrig kan blive Min! - Uimodstaaelige Hindringer skille os for stedse ad. O, Gud har prøvet mig haardt, næsten alt for haardt. Hun er det meest barnlige, herlige Væsen, jeg kjender, men forlovet, en Andens Brud! Hun kjender min Følelse og, jeg tør troe det, elsker mig igjen, men kun til en dybere Smerte for mig, kan ikke leve for mig. - Hvor underligt har ikke Alt forandret sig paa et halvt Aar! Før den Tid var jeg et sorgfrit Væsen, der flagrede let over Alt [HCA taler i den omtalte periode i breve selv om sin "Flygtigheds Aand"]; nogle faae Dage knuste alle mine Lykkens Bobler; hvor underligt er jeg ikke bleven revet ind i Livet; jeg veed ikke selv ret, hvorledes det er gaaet til. - Skulde Alt dette være nødvendigt for at blive en stor Digter, o, saa vilde jeg næsten hellere aldrig have været til."
(brev af 12. marts 1831 til C.H. Lorenzen, forfatter og adjunkt ved Sorø Akademi).

Sidste sætning i brevcitatet giver genlyd 42 år senere i historien "Tante Tandpine".
Forelskelsen er hverken optegnet i dagbøgerne eller omtalt i breve fra tiden umiddelbart omkring begivenhederne. Det kan bestyrke en mistanke om, at det lige så meget er en digterisk fiktion som en virkelig hjerteknusende begivenhed.
Dagbogen har (i DSL-udgaven) kun 2 optegnelser fra 1830, dateret 4. og 5. august, lige før ankomsten til Fåborg. Optegnelsen for 5. august slutter:

"Almægtige Gud! dig alene har jeg, du styrer min Skjæbne, jeg maa hengive mig dig! Giv mig Udkomme! Giv mig en Brud! mit Blod vil Kjærlighed, som mit Hjerte vil det!"

Niels Oxenvad har dog plæderet for, at dagbogsfragmentet er fra 1836 og ikke fra 1830, som Hans Brix antog.
Af de veninder, HCA plejer at betro sig til, Henriette Wulff og Henriette Hanck, er det kun sidstnævnte, til hvem vi finder breve, der kommer ind på forelskelsen - men det sker i forblommede vendinger og først, da det hele er på afstand - hvad der så end har været eller ikke været.
Som vidnesbyrd om sin forelskelse afskrev HCA i Levnedsbogen (1832) et brev til Riborg, dateret 30. oktober 1830 (næsten 3 måneder efter hans ankomst til Fåborg og forfattet ved deres fornyede møde i København). På samme tid, som han her åbenbarer sine følelser og siger, at "Alt kan jeg blive ved Dem" og "jeg drømmer mig et Haab, uden hvilket mit Liv er tabt", er han på retræte: "Nu har Deres Broder sagt mig Deres Forlovelse, jeg burde altsaa resignerende træde tilbage" og "glem et Væsen, som aldrig, aldrig kan glemme Dem". I efterskriften til brevet hedder det betegnende: "Tro, for Guds Skyld ikke, at det Hele er en Digterdrøm af mig!"
I et brev til Henriette Hanck af ca. 25. november 1830 skriver HCA:

"De mener at jeg indbilder mig at være ulykkelig [...] husk paa, at der foregaaer mange Scener ikke blot i Hjertet, men i Virkeligheden selv, som ingen ere indviede i, som jeg ikke tør afsløre; meget, meget er skeet siden jeg sidst livsglad flagrede om i Tolderlund, Ting, der have grebet ind i mit Livs Drama, og ikke er Phantasie; De siger at foruden min Kunst og den hele Natur, har jeg Erindringen, der maa kunde udfylde ethvert Savn, men maaskee just denne omskaber mit hele Væsen; mit aandige jeg har vundet - nu er jeg Digter, og tør sige og føle det for den hele Verden". -

Fra Fåborg rejser HCA over Assens - med besøg på herregården Flenstofte, hvor Edvard Collin umiddelbart efter sin juridiske eksamen lærte godsadministration - tilbage til Odense. Er sammen med moderen under opholdet her.

1830: Satire over HCA


Juli

Udbryder der revolution i Paris. Dønningerne fra julirevolutionen når Danmark i form af en begyndende politisk debat og krav om liberalisering af samfundet. Allerede i Fodreise havde HCA gennem sine satiriske udfald demonstreret sympatier for den gryende liberalisme.

29. august

Tilbage fra sommerrejsen. De tre måneders rejse har kostet HCA i underkanten af 100 rdl.
Møder igen Riborg Voigt i København i løbet af efteråret.
Efter sin hjemkomst fra ferierejsen har HCA arbejdet på en besvarelse af en prisopgave udskrevet af Københavns Universitet: At udvikle de græske og nordiske Mythers Forskjellighed i Lighederne og deres Overenskomst i Forskjellighederne (24 sider, kvartformat; ufærdigt). Heri fremhæver HCA, at de første mennesker var monoteister, at mennesket her

"for første Gang skuede den hele Natur i sin ungdommelige Blomstren, saae det Uendelige over sig, og følte det Uendelige i sit eget Indre" - og gennem denne skuen af naturen og universet opstår tanken om én skaber, én frembringer".
(manuskript på Det kgl. Bibliotek).

Publicerer i denne tid en række digte i aviser og tidsskrifter.

December

Udkommer Henrik Hertz' Gjengangerbreve, udgivet anonymt, med bl.a. en latterliggørelse af HCA. Bogen vækker stor opsigt i de litterære kredse som et arbejde, der slutter sig til Heibergs krav om en digtning, der sætter formen i højsædet. 2. oplag af bogen kommer 1831.
Bogen bliver en første sprække i forholdet mellem HCA og Heiberg-kredsen. Senere bliver det til et regulært modsætningsforhold. Hertz bliver HCA først forsonet med under opholdet i Rom fra november 1833.

Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1825 – 1834 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. I af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)