Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1805

Familien
Odense dengang

1805: Familien


Fødested

Må anses for ukendt. Hjørnehuset i Hans Jensensstræde (grundstammen i det nuværende HCA-museum) er senere blevet udlagt som fødestedet, men HCA har aldrig vedkendt sig dette, og var ikke selv i stand til at angive fødestedet præcist. Formodentlig fordi forældrene først flyttede sammen 3/4 år efter barnets fødsel.

Forældre

Anne Marie Andersdatter (f. enten 1773 eller 1775, d. 1833 i fattigstiftelsen Doctors Boder) og skomagersvend, senere friskomager (dvs. skomager uden for lauget) Hans Andersen (f. 1782, d. 1816) i mandtalslister også betegnet som Hans Hansen Piber (Piber refererer til hans funktion i Odense Borgervæbnings 3. kompagni).

Halvsøster

Karen Marie (f. den 22. september 1799, d. 18. november 1846 i Trinitatis sogn, København - adressen Borgergade og registreret som Ane Kaufmann (med hendes samlevers navn) f. Andersen - 18. november 1846.
Karen Maries far var pottemagersvend Daniel Jørgensen Rosenvinge. Ved konfirmationen i Skt. Knuds Kirke i oktober 1814 registreret med faderens navn Rosenvinge. Som født uden for ægteskab anbragt hos HCAs mormor og ved moderens senere ægteskab anbragt uden for hjemmet. Rejste til København (som blind passager) i november 1822 (ifølge brev fra HCAs mor til ham for at opsøge ham. HCA var dog på denne tid i skole i Slagelse). Ernærede sig som vaskekone i København. Opsøgte HCA 1842.

Moster

Christiane, f. 1778, d. 1830. Hendes mor (HCAs mormor) var 1778 ugift. Far: sadelmagersvend i Odense Johan Gottfred Meyer Fascher. Moderen tog hende med ind i ægteskab 1783 med skrædder Jens Pedersen, Odense. Ved folketællingen 1787 kaldes hun Christiane Gotlib. Rejste til København, formodentlig 1799 sammen med en familie, hun var tjenestepige hos.
HCA opsøgte hende i 1819, hvor det viste sig, at hun holdt horehus. Hun opgav selv at være enke efter en rig søkaptajn ved navn Jansen. En sådan har aldrig eksisteret. Formodentlig har hun taget navnet og glansen fra en bådsmand Gert Jansen, der omkom 1806, og som hun måske har levet sammen med. Hendes to døtre; Gertine og Lovise, er antagelig plejebørn og således ikke stammødre til senere HCA-"slægtninge".

Mormor

Anna Sørensdatter (f. ca. 1745, d. 1825), gift og enke to gange, fødte inden da 3 børn uden for ægteskab (deriblandt HCAs mor). Efter sag om det 3. uægte barn blev hun 1783 sat 8 dage i fængsel på Odense Rådhus. Hendes første mand, Jens Pedersen (som hun giftede sig med 1783) sad 1782-83 i Odense Tugthus for at have skudt på en herregårdsskytte. Hendes anden mand (fra 1794), handskemagersvend Jørgen Rasmussen Sievert, blev natvægter, først i Odense, efter problemer dér fra 1804 i Bogense.
Anna Sørensdatter og Jørgen Rasmussen Sievert boede januar 1803 til juli 1804 i det hjørnehus i Hans Jensens Stræde, der senere blev udlagt som HCAs fødehjem. Her blev HCAs halvsøster sat i pleje.
Anna Sørensdatter døde som almisselem på Hospitalet (fattighuset) i Bogense.

Morfar

Ukendt

Farmor

Anne Cathrine Nommensen eller Nomensdatter (f. 1745, d. 1822). Gift 1781. Hun var den af HCAs bedsteforældre, der stod ham nærmest. Ifølge Mit Livs Eventyr har hun fortalt HCA, at hun og hendes mand havde været velstående bønderfolk, som uforskyldt var kommet i fattigdom, og at hendes mormor var en adelig dame fra Kassel i Tyskland, som var løbet bort med en "komediant-spiller". Denne myte har muligvis været med til at motivere HCAs egen sociale opdrift.
I virkeligheden var farfaren en fattig landsbyhåndværker og drev et muligvis en tid også et lille husmandsbrug. I Odense arbejdede han en overgang som skomagersvend.
Farmorens far (Nomen Nomensen, 1707-87, gift 1742 i Kappel med Karen Sørensdatter, hvis far var postrider i Assens Søren Jensen) var en holstensk handskemagersvend, der slog sig ned i Odense, hvor han og hans kone endte på fattiggården.
Hendes mormor var ikke tysk adelsdame, men en fattig dansk pige, Karen Nielsdatter, der blev gift med den ovenfor omtalte postrytter i Assens. Denne døde 1754 og efterlod enke og 8 børn i dybeste fattigdom.

Farfar

Anders Hansen Traes (f. ca. 1751, d. 1827). Landsbyskomager og muligvis også en tid husmand. Slog sig ned som skomagersvend i Odense. Blev sindssyg og var som sådan en figur, der var til spot og spe for byens børn. HCA frygtede senere at skulle arve hans sindssyge (et blandt flere træk, der taler mod, at han selv skulle have vidst, at han havde en anden biologisk far end den Hans Andersen, han voksede op hos). "Gale Anders" endte som såkaldt bespisningslem i Gråbrødrehospitalet (Odenses fattighus).

Halvfætter

Johan Figath Josephsen (1831-77). Hans morfars mor var den Karen Sørensdatter, som var HCAs farmors mor, m.a.o.; de to havde fælles oldemor. Johan F. Josephsens mor var født Nomensen.
Arbejdede i Åsum og i Odense bl.a. hos bagere. Senere 5 år i Rullekroen. Blev idømt fængselsstraffe for skovtyverier, fik domme for betleri og for at lade sine børn betle.
De to halvfætre har ikke kendt hinanden.

1805: Odense dengang


Odense

På denne tid Danmarks næststørste by med ca. 6.000 indbyggere. Omkring halvdelen af byens indbyggere tilhørte underklassen, og ca. 10% var subsistensløse (svarende til landsgennemsnittet). På Odense Slot residerede fra 1816 prins Christian (den senere kong Chr. VIII) som prinsguvernør over Fyn. Formidlet af en af HCAs tidlige velyndere i Odense, oberst C. Høegh-Guldberg (kom til Odense i 1811 som kommandant for garnisonen) fik HCA foretræde for prinsen på slottet engang mellem 1816 og 1819. Prinsen var dog ikke til sinds at hjælpe drengen frem på den kunstneriske bane, men formanede ham til at lære sig et håndværk.
(En teori - fremsat af Jens Jørgensen i H.C. Andersen - en sand myte 1987, og videreført i dennes genudgivelse af Levnedsbogen under titlen Erindringer 1988 - om, at prins Christian og komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig skulle være forældre til HCA, og at HCA skulle havde vidst dette, er grundigt tilbagevist af såvel arkiveksperter som af HCA-forskere. Den senere Chr. VIII havde i alt 10 uægte børn, som han førte omhyggeligt bog over og fik anbragt godt. HCA er ikke mellem dem. Og når HCA fortæller, at han langt senere i livet spejlede sig for at se, om han kunne genfinde farfaren, "gale Anders's" træk i sit ansigt, af frygt for, at han selv var ved at blive gal, er det udelukket, at han selv skulle have "vidst", at han var søn af Chr. VIII.

Odense Teater

Fra 1796 fik Odense som den første by uden for København et fast teater (dengang beliggende på Sortebrødre Torv). I HCAs barndom spillede især tyske skuespillertrupper på Odense Teater, som ikke havde noget fast personale. Skuespillere fra Det kgl. Teater på sommerturné i provinsen optrådte også på Odense Teater, som således gav retning til HCAs drømme om at komme ud og op af "sumpen". Det kom til at stå for ham, at lykken måtte være at finde ved Det kgl. Teater i København.

Skoler

Siden middelalderen havde byen haft latinskole. 1802 reorganiseredes den til den stadig eksisterende Katedralskole (en "lærd" skole). Derudover var der i 1806 i alt 7 skoler i Odense, bl.a. en i arbejdsanstalten (fattiggården). 1812 åbnedes en borgerskole (betalingsskole).

Aviser

Odense havde som eneste by i provinsen to aviser (kaldet henh. Iversens og Hempels aviser efter bogtrykkerne). Den sidste udkommer stadig (under navnet Fyens Stiftstidende).
Søg i tidstavlen    ?