Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:
1831
Digtsamling, første udlandsrejseFørste rejsebog
Dette år
Udsteder Fr. VI - presset af udlandet - reskript om rådgivende stænderforsamlinger i Danmark.
1831: Digtsamling, første udlandsrejse
10. januar
Udkommer digtsamlingen Phantasier og Skizzer på eget forlag.
16. maj
Af sted på første udlandsrejse, der nærmest er en flugt fra den fatale forelskelse i Riborg Voigt. Forelskelsen er emne for flere breve til Ingemann og C.H. Lorenzen fra marts d.å. Når han i samme periode i et brev til Lorenzen omtaler sine følelser for Riborgs bror, Christian Voigt, med ord som:
"Den, jeg af Alle føler mig meest bunden til [...] Det er, som han har forhexet mig, jeg veed ikke, hvorfor jeg kan holde saa meget af ham!",
skal det ikke tages for pålydende, men er en del af brevets gennemgående ironi og betyder ganske enkelt, at han i mangel af Riborg kredser omkring broderen.
Rejsen, der på mere end én måde er en litterær rejse - inspireret af ung digtersmerte, Heines Harzreise og Baggesens Labyrinten - går til det romantiske Tyskland: over Lübeck, Hamborg, Braunschweig, Goslar, Brocken (Harzen), Eisleben og Halle til Leipzig og Dresden.
Valget af rejsemål er desuden inspireret af Ingemanns tidligere besøg hos Tieck i Dresden og af Henriette Wulffs rejse til Dresden året forud.
19. maj
Fra Hamborg skriver HCA til Edvard Collin og foreslår, at de skal være dus. -
28. maj
Edvard Collin sender HCA svar på hans ønske om, at de skulle være dus. Det er et afslag. Denne fatale dus-historie har naget HCA i mange år og spiller også en rolle i "Skyggen".
3. juni
Ankomst til Dresden. Her møder HCA den norske maler J.C. Dahl - som Henriette Wulff havde opsøgt på sin rejse til Tyskland i 1830; hun blev elev hos ham og har kopieret flere af hans billeder - og modtages af den tyske romantiks store navn, Ludwig Tieck, til hvem han havde hilsen med fra Ingemann. Af Tieck får han "digterkysset" og dermed indvielsen til at være digter. Venskabet, der grundlægges her i Dresden, med maleren Dahl bliver ligesom samværet med andre bildende kunstnere i disse og de følgende år af betydning for HCAs måde at se på og gengive naturen. At tegne virkeligheden af ligesom malerne bliver et kunstnerisk løsen for den unge HCA.
Rejsen er i sig selv en opdagelsesrejse i de tyske romantiske landskaber.
11. - 15. juni
Er HCA på tilbagerejsen i Berlin, hvor han lærer digteren Adalbert von Chamisso at kende. Chamisso var på en rejse til København blevet ven med Oehlenschläger og Ingemann, der begge stod HCA nær. Chamissos Peter Schlemihls wundersame Geschichte fra 1813 er inspirationen til HCAs historie "Skyggen" fra 1847. - Gennem Chamisso indføres HCA i et litterært selskab, der havde sine forsamlinger i Thiergarten.
1831: Første rejsebog
24. juni
Tilbage i København. Rejsen har kostet HCA ca. 75-85 speciedaler = 150-170 rdl.
19. september
Udkommer Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831. Reitzels forlag betaler HCA et honorar på 150 rdl. for bogen - "uden at brænde sig", som HCA i september 1833 skriver til Edvard Collin. Forlaget udbetaler endda de 100 rdl. forud.
HCA har i et brev til Sorø-vennen Lorenzen bebudet bogen som en "Hjertets laterna magica" (28. juni). Til vennens senere mundtlige kommentarer til bogen svarer HCA i et brev af 7. oktober:
"Det er Livet med dets Lys og Skygge, Digteren skal skildre, og der er i det Mindste lige saa meget Lys som Mørke. - Jo større han er, des klarere veed han at fremsætte det Hele; det er just ved denne mægtige Griben ind i Menneskelivet, at Goethe er og bliver saa stor. Der er ingen Eensidighed i Naturen, og Du vil have det hos Digteren!"
5. oktober
Førsteopføres på Det kgl. Teater Skibet, Vaudeville i een Act, en bearbejdelse af Scribes og Mazeres La Quarantaine. Bogudgave samme dato (med et billede af et dampskib på omslaget). I følge HCA selv gjorde stykket megen lykke, selv om publikum fandt sangene for korte, de skulle være mere à la Heibergs vaudevillesange. Opføres 5 gange.
December
HCA har ordnet det sådan, at hans mor på hans regning kan hente mad på bespisnings-anstalten. Men moderen ville hellere have pengene. HCA blev dog ved sit.
Se evt. Tidstavle 1825 – 1834 i bd. I af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)