H.C. Andersen centret

Ferdinand Freiligarth: An Joseph Weydemeyer. London, den 23. Januar 1852. 17 Vers.

Uns jüngste Reimer gründlich zu kurieren
Von allem Dünkel der Poeterei,
[...]
4. Vers: der jüngste Löwe feiernd wird gewiesen!

[5. Vers] Hans Christian Andersen - hier rag' ein Stein
Für dich, mein Däne! Stattlich und gesegnet
Warst du als Leu! Fünf Jahre mögen's sein,
Da bist du in Old Broadstreet mir begegnet;
Ich kannte dich am schlotternden Gebein
Von ferne schon - es hatte grad geregnet,
Und war ser glitschig. "Hat, Freund, grüß dich Gott!"
Rief ich dir zu; [...]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

[WOOD, ANNIE], A Few Weeks with Hans Andersen. Temple Bar XLIII (dec.-apr.) 1874-75, pp. 387-96.
Optrykt i Hallberger's Illustrated Magazine (Stuttgart / Leipzig) I, pp. 149-54; and in: Eclectic Magazine, April 1875. - Om AW's samvær med HCA i efteråret 1871. - Se hertil nr. 1026 og 1426 ndf. Fransk overs.: Un poëte en villégiature Revue Britannique , n.ser., 3, 1875, pp. 109-22.

(Bibliografisk kilde: HCAH II-E-3, 1954/516)

London: Richard Bentley and Son, Chiswick Press, London, 1876. 399 p.

Pp. 3-246: Poems by Bushby. Pp. 328-399: Translations fromt he French, Danish, Spanish and German [including poems by Oehlenschlager, Boye, Heiberg, Ingemann, Baggesen, Guldberg.

Pp: 247-328: Translations from the Danish of Hans Christian Andersen.
The Bride of Rörvigh Church [bfn 112, Bruden i Rørvig Kirke ]
What I Love [bfn 110, Hvad jeg elsker.]
The Storm [bfn 126, Stormen]
The Blind Mother [bfn 232, Den blinde Moder ]
The Cottage near the Beach [bfn 120, Hytten ]
The Moment of Death [bfn 45, Dødsøieblikket ]
The Son of the Desert [bfn 136, Ørkenens Søn ]
The Mermaid at Samsö [bfn 92, Havfruen ved Samsø ]
"Veni Creator" [bfn 74, 'Veni Creator' ]
Holger Danske [bfn 59, Holger Danske ]
The Priestess in the Consecrated Grove [bfn155, I de hellige Guders Lund ]
The First and the Last [bfn 138, Det Første og det Sidste ]
Twilight [bfn 95, Aftendæmring, See, Aftnen er saa stille, og Himlen er saa blaa]
The Danes and their King [bfn67, De Danske og deres Konge ]
The Man from Paradise [bfn 81, Manden fra Paradiis ]
Love [bfn 130, Kjærlighed. See Solen blusser saa elskovsrød ]
The Snow-Queen [bfn 25, Snee-Dronningen]
My Aunt's old Screen [bfn 65, Mosters Skjærmbræt ]
The Werewolf [bfn 171, Vaerulven ]
The Soul [bfn 17, Sjælen ]
The Dying Child [bfn13, Det døende Barn ]
A Sketch on the West Coast of Jutland [bfn90, Malerie fra Jyllands Vest-Kyst ]
The Wild Rose [bfn 188, Rosen ]
Morten Langé [bfn 69, Morgen lange ]
Flitting Day in April [bfn 60, Flyttedagen i April ]
Melodies of the Heart [bfn 131 To Brune Øine, bfn 132 Min Tanke er et mægtigt Fjeld, bfn 137 Jeg elsker Dig - Dig som jeg ei tør sige, bfn 135 Henvisned er de Blomster Du mig gav, bfn 105 Man har et Sagn, et Eventyr ]
The Elf-King's Bride [bfn 163, Elbkongens Brud ]
New Year's Night [bfn 23, Nytaarsnat ]
The Soldier [bfn 52, Soldaten ]
Lines [bfn 872, Nu kommer Kongens Liig, Du Folkekjære ]
The Boy in the Churchyard [bfn 172, Barnet ved Kirken ]
Written in the Cathedral of Cordova [bibid 9635, Fra domkirken i Cordoba ]
The Lotus and the Pomegranate [bibid 9625, Som en Lotus paa den stille sø ]
Andalusian Eyes [bibid 9261, Hvo skal jeg tro? ]
On Granada [bibid 9628, Held mig, Granada jeg ser ]
Written at Burgos [bibid 9614, Det fyger så voldsomt derude ]
Spain [ bfn 866, Spanien, hvilken Rigdom har Du]
In Africa [bfn 853, I Africa, Jeg er ovre i Marocco ]
Consolation [bfn 871, Fortrøstning ]

Plus: P. 386: Approach this Coffin, [bfn 441, Træd hen til Kisten her]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Newly translated by H. L. Braekstad. With an introduction by Edmund Gosse. Illustrated by H. Tegner. 2 ser. Wiliam Heinemann. London, 1900. 2 vol: 266 s.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/229)

Translated by H. L. Braekstad. With an introduction by Edmund Gosse. Illustrated by H. Tegner. 2 ser. The Century Co., New York, 1900. 524 s.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/228, XVIII-43, )

Blæksprutten, 1904: s. 25: H.C. Andersen i O'ense fødtes / Der han sine Børnesko har traadt. / Snart hans Navn var li'saa stort som Goethes / Men hans Tøj sad ikke nær saa godt. / Han paa Æventyrets Englevinger / Svang sig op, den gamle Kavaller, / Mens han digted med den Pegefinger, / Man endnu i Kongens Have ser. /

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Blæksprutten 1915. Professor Borchsenius overdrager Guldalderdigterne til Direktør Feilberg... Blæksprutten 1915 (Grundtvig, Oehlenschläger, Hauch, Andersen … borgerskabet står og ser til).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1982/173)

Jørgen Nørborg: Naar man betænker, at Goethe og H.C. Andersen levede i samme Aarhundrede, og man ser paa, hvad Tyskerne, har gjort for at fejre Goethe ... maa man nærmest forundre sig over den danske Passivitet overfor en verdensfavnende, international Aand som H.C. Andersen. . Morgenbladet, 24.6.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Mogens Lorentzen beskæftiger sig i nedenstående Artikel med Spørgsmaalet om Personlighedens Betydning i Kunst ... Det er jo dog de utroligste Ting, man finder paa at opbevare i Museer; ... Forskellen i Ens Fornemmelser ved Synet af disse Stuerog ved Synet af Andersens Ragelse er den, at det ene er en Privatmands perspektivløse Habengut, men bag disse aner man alle tidligere Tiders Tusinder af fattige, daglige Skæbner. Og her gaar Tanken ad de Veje, som H.C. Andersen viste ... ud og hjem, frem i Tiden og tilbage. Her ser man den fattige, opløbne og generte Dreng for sig, og her føler man Omfanget af hans Livs Eventyr. Politiken 13.6.1932.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ved Louise Melchiors død ser Berlingske Illustreret Tidende på hendes righoldige billedsamling med fotografier optaget af Israel B. Melchior. 1934.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H.C. Lund, De gamles By, København et vers skrevet under opholdet i Helsingør - til Hans Christian Lunds fader, C. Leontin Lund: "Ej kender Storhed Venskabs Stemme, ej Guld og Magt fremkalder det. Kun eet jeg veed ogkan ej det glemme: at sandt Venskab gjør vor Bane let."
"Hvad der er smaat for de store, er stort for de smaa, og er de gamles Forstand i Færd med at gaa i Staa, da kan et lille muntert Ord i Latter tit dem faa.
Guds Fred med dem, som villig letter, den kummerfulde Broders Nød, som slukker Tørst og Hunger mætter, o, var det kun med sparsomt Brød; thi Gud ser ei paa den Riges Haand, Men paa den fromme Givers Aand. Fynsk Hjemstavn, 8. Aargang, November 1935.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H.C. Andersen, af hvis skjulte vid vi under hele Besættelsen har haft saa megen Glæde og Opmuntring, dukker i disse Dage op for selv at se efter, at de Godtfolk, som tog Eventyrdigterens "Krop skal der til" alt for bogstaveligt, er forulykket i Springet. Digterens Statue i Kongens Have er ved at blive afdækket, og han ser nok saa fornøjet ud. Nationaltidende, 4.8.1945.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Walt Disneys bror Roy Disney er i København og fortæller, at "Den lille Idas Blomster", "Grantræet" og "Kejserens nye Klæder" bliver slået sammen til en Film med en forbindende Forklaring. Det vil dog nok vare et Aar eller to, før vi ser denne H.C. Andersen-Film herhjemme. Nationaltidende, og Børsen, Politiken og Social-Demokraten, 15. aug. 1946; Ragna Fisher, Information, 4.12.1946.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Billedkavalkade med klip [Frijsenborg Juli 1868, Danserinde, Trold, Paa gylden grund, i sneehvid Lund, Dandse de to en Aftenstund, Det ser sort ud, Pantomime, Til Frøken Svane fra H.C. Andersen] og tegninger af H.C. Andersen. Land og Folk, 13. juni 1948.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Det officielle russiske Billedbureau har udsendt dette Billede. Ifølge Billedteksten er det en Scene fra 3. Akt. af H.C. Andersens "Snehvide"[!], der opføres paa Leningrads Drama Teater. For os ser det mere ud til, at det er Kai og Gerda i enDramatiseringa f Snedronningen. Berlingske Aftenavis, 9.2.1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Sten Hegeler: Der er mange nye, udmærkede billedbøger i dag, jovist - men den hygge og veloplagthed, der staar som en sky om os, naar vi læser vor egen barndoms yndlingsbøger - den skal nok vide at brede sig til de smaa, der har en evne til at lytte og sanse som ingen voksen. Tænk blot paa "Den grimme ælling", hvad den betyder for smaa børn, som deri ser en trøst for en uheldig dag i skolen eller et sammenstød med sine forældre. Nu, 10.2.1953.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Erl.: Vi kaster blikket tilbage og ser, hvorledes Danmark, i første række Odense, fejrede digteren paa hundredaarsdagen. Fyens Stiftstidende, dec. 1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Storm P.-Fortolkeren Ebbe Rode skal spille H.C. Andesen i det Festspil, der skal opføres paa den store Digters 150-Aarsdag. - Tegning af Otto F.: Ebbe Rode udklædt som Storm P, der spejler sig - og ser H.C. Andersen i fint tøj. "Storm P." siger: Har De Brug for noget festligt, bedes De henvende Dem til Storm P.; det er mig - eller til H.C. Andersen; det er osse mig!" Dagens Nyheder, 21.2.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Henrik Juul Hansen: Ser på H.C. Andersens tegninger fra 1833. Landet, 27.3.1958.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Citat fra "Fodrejse fra Holmens Kanal ...": Perlen for alle Europas riger er dog og bliver det mægtige Rusland; sent hævede det sig til nogen kultur, men straaler nu ogsaa i hele sin glorie. Paa de øde stepper rejser sig beboede steder; og man ser i Sibirien det bedste bevis paa, at jo mere dyrket et land bliver, des mildere bliver klimaet; næppe skulle man falde paa at for 300 aar tilbage var her frygtelige forvisningssteder. Ekstra Bladet, 11.3.1960

(Bibliografisk kilde: HCAH)

SYLVANUS, ERWIN, Tysk Dramaturg ser på H. C. Andersen. Anderseniana 2. rk. V:4, pp. 402-07.
På tysk.
Ein vergessener Dramatiker. Foredrag holdt i Westdeutscher Rundfunk, d. 15.3.1965.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1969/170)

Emil Petersen: Tale ved et elevmøde på Frederiksborg højskole: Hvad om det lille billede bliver lagt under lup? og man så der ser det almene røre sig deri. Her er balancen svær. Sentimentalitet og kedsommelighed lurer. Men lykkes det, skabes der storkunst. Da ser man i vandpytten stjernernes genskin af stjerner. Navnet her er H.C.Andersen. Vestkysten, 30. juli 1966.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Gladsaxe Teater, direktør Preben Harris, har premiere på "De pokkers kvindfolk" i Tåstrup Teater. Forestillingen består af Benny Andersens "Lagkagen", J.L. Heibergs "Ser jer i Spejl" og H.C. Andersens "En nat i Roskilde". Politiken 13.9.1967.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Desai, Rupin W., Yeats's Swans and Andersen's Ugly Duckling. Colby Library Quarterly , Ser. 9, No. 6, 1971, pp. 330-35. online

(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/74)

Henrik Sten Møller: B.T. ser på seværdigheder. B.T. 6.7.1971; Aktuelt, 13.7.1971.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udsnit af kontobladet for "Hans Christian Andersen, digter". Sparekassen SDS udstiller for tiden H.C. Andersens konto. Man ser fordoblingen af indestående ved omregning fra rigsdaler til kroner i november 1874. Berlingske Tidende, 23.7.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Pundik, Herbert: Andersen fra Danmark er den mest populære digter i Kina. Verdens fineste H. C. Andersen-oversætter [Ye Jun-jian] på Danmarks-besøg. Politiken 19.8.1980.
Ye Junjian: En gæst fra kina ser på os. [oversættelse af Ebba Rønne] Politiken, 6.9.1980.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Vagn Predbjørn Jensen: Eventyrene er utrolig vigtige for gennem dem danner billedet sig indre billeder, hvor de konfronteres med menneskets grundvilkår. I USA, hvor børn ser mere tv end i Danmark, kan mange ikke danne disse indre billeder. De 'ser' ingenting, når de læser eller hører en tekst. De bliver menneskelignende skikkelser uden fantasi, uden tanker - og totalt ufølsomme. Fyens Stiftstidende, 25. nov. 1991.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Per Calum: Tommelise af den tidligere Disney-tegner Don Bluth. Jyllands-Posten, 15.7.1994; Amerikaneren Don Bluth ser på H.C. Andersen. Musik af Barry Manilow. Politiken 5.7.1994. - Anm.: Bent Mohn: Politiken, 22.7.1994.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1994/252)

Sten Tolderlund: "Digteren fejres over hele verden i anledning af 190 årsdagen for hans fødsel, søndag den 2. april. Interview med Johan de Mylius: "Hvad angår H.C. Andersens popularitet ser han ikke ud til at skulle komme i nogen krise i de første 100 år". Søndagsavisen 2. april 1995.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Rolf Dorset: Efter at have været udsolgt i flere år er det igen muligt at få nøglen til H.C. Andersens liv: hans dagbøger, der udgives som billigbog. Krible-Krable ser på verden gennem sin lup. Fyens Stiftstidende, 10.1.1996.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1996/40)

John Borgkilde: Gammelnyt: For et par år siden skete et stort tyveri fra H.C. Andersens Hus. Men forsikringen dækkede, og de kommende dage ser vi på, hvad museet fik for pengene. Fyens Stiftstidende, 28.2.1999.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

[Artikel i serien Årtusindets dansker]. Anders Raahauge: "Poesiens Svane". H.C. Andersen er et fænomen, som man kun ser ét af i et årtusinde. Jyllands-Posten 23.10.1999.
Lillelund, Niels: H.C. Andersen var med egne ord en 'sumplante' der steg op fra den usleste fattigdom. Hans skæbne er ikke kun historien om den grimme ælling, der voksede op og blev til en smuk svane. Det er også historien om et maltrakteret menneske, der bevarede sin barnetro på vilje og trods og overlevede på den. "Verdensmanden Andersen". Jyllands-Posten 28.11.1999 s 1-2.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Rasmussen, Inge Lise, Øjets sekraft og billedets fødsel. Artikler om H. C. Andersen . C. A. Reitzel, København 2000. 176 pp. (Indhold: "Forord", pp. 6-10; "H. C. Andersens 'Fortuna' i Italien", pp. 11-27 [1976]; "H. C. Andersens 'Metalsvinet': Fra dagbog til poetisk billede", pp. 28-46 [1982]; "H. C. Andersen og det moderne italienske eventyr", pp. 47-62 [1984]; "H. C. Andersen bliver beskyldt for plagiat", pp. 63-66 [1985-86]; "H. C. Andersen ser på kunst", pp. 67-81 [1999, på engelsk]; "Rummet i H. C. Andersens 'Den grimme ælling'", pp. 82-92 [2000]; "Rummet i H. C. Andersens 'Den lille havfrue'", pp. 93-106; "Et kinesisk æskesystem. Tilskuere og aktører i 'Dyndkongens datter'", pp. 107-19; "H. C. Andersen og det maleriske", pp. 120-33; "H. C. Andersens tegninger som skitser til romanen 'Improvisatoren'", pp. 134-41; "H. C. Andersen laver teater med det forhåndenværende", pp. 142-46; "H. C. Andersen går igen. Reminiscens som billede og genklang", pp. 147-63; "Ind og ud af fantasiens verden. Nærlæsning af 'Den lille Idas blomster'", pp. 164-73.)

Oversættelse til nudansk (anno 2000) af dr. phil. Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret v. Syddansk Universitet, i Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, København 2000, p. 808.

Rikke Hyldgaard: "Vi er på én gang stolte af H.C. Andersen - og dødtrætte af ham. Sådan har det altid været", og "Udlandet ser ham ikke som pinlig. Der har man rum for originaler". På samme side: Erik Stærke-Eriksen: "Den bedste fortælling" Fyens Stiftstidende 30.3.2003.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Poul Pilgaard Johnsen: Million-manden. Han udråbes næten daglig som en succeshistorie. Den nye irakiske regering overlader ham deres kosteligste guld, H.C. Andersen Fonden betror ham millioner, og hans udstillinger er spektakulære. Men der er også en anden side af Teit Ritzau. For ikke alt er, som det ser ud til at være. Weekendavisen 7.4.2004.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Wivel, Henrik, "En rejse i Portugal i 1866". 1: Rejsekammeraten. 200-års jubilaren Andersen gjorde i foråret og sommeren 1866 'Et Besøg i Portugal'. 2: Over dybet. I Lissabon gør Andersen sig fortrolig med portugisisk historie og kultur og er i audiens hos de kongelige. Men digteren føler spleen, og ser sig selv i spejlet i et leende barn på vej mod døden. 3: Værelse med udsigt. I Setubal ved foden af Arrabida-bjergene finder Andersen 'sit jordiske Paradis' og har en lykkelig tid. 4: Kærlighedens kilde. Andersen rejser nordpå mod Portugals Venedig og Oxford, og finder en kærlighedstragedie i Tårernes Hus, der bevæger hans følsomme sind. 5: Sintras dejlighed Den sidste tid i Portugal bor Andersen i byen på de blå bjerge uden for Lissabon.". Weekendavisen 10., 17. og 24.6., 1. og 8.7.2005.

Seeberg, Lars (generalsekretær for HCA2005 Fonden til juni 2005), interviews med - : Hans Drachmann, Politiken 24.4.2004; Lasse Lavrsen, Information 2.3.2005; Thomas Mikkel Mortensen, Berlingske Tidende 27.6.2005; Hakon Mosbech, Politiken 16.6.2005; Henrik Vesterberg, Politiken 27.3.2005; med opsummering af HCA-2005 fejringen - og hvor Seeberg bl.a. citeres for flg.: "Hvis vi ser ud over den forholdsvis lille og incestuøse kreds af Andersen-kendere, var billedet lidt hensygnende,nationaltog kedsommeligt. Så der var ikke kommet nye tolkninger, hvis vi hade hodlt os til det".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Johannes Møllehave: Mankender det godt: at være udenfor. Og gerne ville ind. Hvordan ser håbet ud? Afvisningen? og accepten? Jeg kender en altertavle, som kender svaret. H.C. Andersens fortælling "Hun duede ikke". Politiken 20. feb. 2005.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Marianne Juhl: "H.C. Andersens forfatterskab ser forskelligt ud i de danske og de engelske versioner." Anette Øster har skevet om oversættelserne i "Sprogforum". Sammenligning af "Den lille Pige med Svovlstikkerne" på dansk og engelsk. Jyllands-Posten 31.3.2005.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Mylius, Johan de, Der er kun én Gud. H. C. Andersen ser på islam. Syddansk Universitetsforlag, Odense 2006. 128 pp. - Anm.: Hans Hauge Jyllands-Posten 22.12.2006; Doris Ottesen, Kristeligt Dagblad 1.2.2007.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Camilla Stockmann interviewer Sally Gardner, som har skrevet en roman,d er genfortæller H.C. Andersens 'Fyrtøjet', så historien bliver endnu mere dyster. Hunmener, at danskeren er blevet disneyficeret og har mere mørke end vi ser i dag. Politiken, 29.12.2014. Kommentar Politiken 30.12.2014.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Johan de Mylius:

H.C. Andersen - kender vi ham? Læser vi ham? Alle har en mening parat om ham: en snob, en nasseprins, en hysterisk og selvoptaget stræber, en hemmelig kongesøn, en lige så hemmelig homoseksuel, en klasseforrræder, en mønsterbryder, et ikon for dansk turisme, en banebrydende børneforfatter og en katastrofe på alle andre områder - der er ingen ende på myter, fordomme, klicheer og skævvridninger. Godtog grundigt næret af hans verdensberømmelse, som man hellere end gerne vil tage til indtægt, men som spærrer for en egentlig forståelse af Danmarks nationaldigter.
Livet og skriften kommer hele vejen rundt om det store forfatterskab, hvor eventyr og historier kun er én side af det vidtspændende og rigt facetterede hele. Biografien stiller kritiske spørgsmål, prøver at tegne linier op og se ind bag både nye og gamle fordomme og myter. Den tegner en åndelig, litterær og sågar politisk profil af Andersen, og først og sidst ser den Andersens liv og digtning som en gensidigt skabende proces. Hans Liv var fiktioner og kunst - og hans kunst forbrugte hans liv, til der kun var tomhed og gentagelse tilbage.

Gads Forlag, København september 2016. 730 s m 793 noter. - Foromtale og anm.: Bo Bjørnvig, Weekendavisen, 30.9.2016; Jacob Bøggild, Fyens Stiftstidende, 30.9.2016; Bettina Heltberg Politiken, 21.10.2016; Litteratursiden, 7.10.2016; Doris Ottesen, Kristeligt Dagblad, 20.10.2016; Synne Rifbjerg, Weekendavisen, 23.9.2016; Søren Schauser, Berlingske Tidende, 11.10.2016; Daniel Øhrstrøm, Kristeligt Dagblad, 30.9.2016.

(Bibliografisk kilde: HCAH)