618. Til Henriette Collin.
Basnæs ved skjelskjør den 26 Juni 1869.
Kjære Fra Collin!
Det seneste Brev De forundte mig bragte Jonas! senere har jeg skrevet til Deres Mand og sendt Dem og Louise Hilsener. De fryser vel endnu saa temmeligt ude i Hellebek, jeg fryser og gaaer med Vinterfrakke. I Dag er dog Solen varmere, jeg skotter hen til Badehuset, men vover endnu ikke at betroe mig til det kolde Vand. I Onsdags otte Dage kom jeg herud; var oppe Klokken fire om Morgenen for at være betids Kl 6 paa Banegaarden. Fru Scavenius er uendelig opmærksom og god, vil skaffe mig det lige saa »hyggeligt« som Jeg har det paa »Rolighed« og jeg har det tilvisse godt men har lovet at komme til Melchiors senest den sjette Juli, de reiste jo i August.
Torsdag den 17 de var det Bryllupsdag der i Huset og den 22 var det Melchiors Fødselsdag, jeg har faaet en smuk Skildring af Festen, som ogsaa blev bivaanet af Fru Bloch som havde Fødselsdag samme Dag. Der var Musik ved Bordet, sex blæsende Instrumenter af Dahls Orchester. Moses Melchior udbragte smukt en Skaal for mig, Jeg lever i Stilhed og Rolighed paa det fredelige Basnæs; Klokken halv 9 samles vi ved Kaffebordet, saa gaaer jeg op paa mit Værelse og skriver Breve til Kl 12. Jeg er i en stor Brev-Gjæld fra i Vinter, hvor min Tid blev saa aldeles optaget med at skrive paa »mit Livs Eventyr«, nu maa Brevgjælden afbetales; allerede har jeg i en halv snees Dage skrevet 16 Breve dette er det 17 de . Vi have Frokost Klokken 12, saa løber jeg om i skov og have, tænker og skriver Eet og Andet ned. Kl 5 er Middag, Klokken 8 læser jeg, til Theen staaer paa Bordet og jeg drikker min Øl. Klokken 10 reder jeg altid min Seng om og sover saa i flere Portioner den lange lyse Nat. Det er Landlivet! at Myggene stikke, at mit Been ikke ganske vil forsvinde sit Uheld i Ems og at Fruens lille Haand684 iforgaars, da den var arrig, det søde Beest, satte een af sine Tænder ind i min Haands Overflade saa der er et rødblaat Mærke, jeg vil imidlertid haabe at det ikke ender med Vandskræk, hører til Gjenvordighederne, I Dag otte Dage, Løverdag den 3 Juli, tager Fru Scavenius til Væddeløbene i Slagelse, det er frem og her tilbage over 6 Mill, den Reise er mig for lang og jeg bliver derfor hvor jeg er685. Naar De seer Hr og Fru Lund da maa De endelig hi dem begge, ligesaa Hauchs og Monrads om De mødes og tales ved. Hvorledes tumler nu De og Deres? Mand og Søn gaae i mellem til søes, item Theodor; Hundene tumle sig i det Frie! jeg sender dem gjerne en Tanke dersom det kan fornøie Theodor. Forleden fik jeg Brev fra Carl Andersen [;] han fortalte blandt Andet, at om et Par Uger udkom »Fængelserindringer af Eleonore Ulfeldt«. Jeg vil haabe at disse ere ægte og ikke digtede, da glæder jeg mig særdeles til at læse samme. Han synes at kjende disse Erindringer og skriver varmt og smukt om Eleonore, bittert om Sophie Amalia. Brev fra Dem, kjære Fru Collin, faaer jeg nok ikke her paa Basnæs, men vel paa Rolighed. Ikke sandt? Hils Deres fortræffelige Louise ! bring mig i venlig Erindring hos Deres Mand og Jonas. Hvad beskjæftiger ham i denne Sommer! – Jeg er ikke ganske glad ved at et Par Venner have bedet mig blive i Kjøbenhavn den 6te September over, det er dog en Uleilighed for flere og de Allerfleste ere jo paa Landet ! helst fløi jeg bprt tidligere og ønskede dette helst. Jubilæerne ere, især fra Theatrets Krater, saaledes strømmede ud over Landet at Beboerne snart maa have Skræk for en saadan Begivenhed, og dog koste Theatrets kun et klask i Hænderne og nogle Blomster til Fiirskilling Snesen. Men nu neier Papiret! god Sundhed, godt Humeur og ikke bidt i Haanden som
Deres hjerteligt hengivne
H. C. Andersen.
