DA | EN
The Hans Christian Andersen Center

September

"Den skinne Sommer fra os gaaer,
En Afskedsfest den giver;
Saadan, i kongelige Dragt,
Gik Jephtas Datter smykket
Did hen, hvor Dden bygged'."

*

Septembers herlige Natur,
Med Veemod og med Glde,
Er Aarets Farve-Klang-Figur,
Hvori en Gud har Sde.
Da drmmer Norden, den er Syd,
Hver Farve hver sig til Lyd;
Hr, dybe Aande-Toner
Fra Skovens hie Kroner!

Naturens Billed-Gallerie
Dybt til vort Hjerte taler,
See, Maleri ved Maleri!
Og Alt Originaler!
Alt med Betydning, riigt paa Aand,
Alt fra den store Mester-Haand,
Betragt hvert Stykke nie,
Med Hjerte, som med ie.

Her staaer et Huus, ja mueligt fleer,
Men Skoven reent det dlger,
Man Qvisten kun af Huset seer,
Og saa, hvor Rgen blger;
Det er en dansk Original,
Der kun gjengives kan af Dahl;
See Mark og By og Kirke,
Og forrest tvende Birke.

I Aftentaage Dagen der,
Den kaster lange Skygger;
See her en Sump med Siv og Rr,
Hvor just en Vildand dykker.
Det er en sand, en smuk Maneer,
Man lignende hos Ruysdael ser, -
En trdsket Piil paa Marken
Smukt speiler sig i Parken.

Dernede staaer en vldig Tyr
I Vandet op til Boven,
See Bakken med de andre Dyr,
Og Himmelen foroven!
Et gte pottersk Maleri,
Dog han har ingen Deel deri -
Gebauer da? - jeg troer det,
Vor Herre selv har gjort det!

En Tremast hist paa Sen gaaer,
Saa lysteligt den krnger;
Matrosen hit i Masten staaer
Og ordner Seil og Stnger.
Det ligner Eckersberg jo lidt!
Maaskee er det af Arnold Schmidt?
De hvide Maager dukke,
Hvor Blgerne sig lukke.

Nu Skoven staaer i Farve-Pragt
Med prgtig Lys og Skygge;
Ei Caravaggio har lagt
Meer i sit bedste Stykke.
Hver enkelt Farve sees deri,
Og dog er Alting Harmonie,
Det staaer med Lys og Skygge,
Et synligt Tonestykke!

Den solbelyste, grnne Vang,
Det hie Blaa foroven,
Dig synger Livets muntre Sang,
Som Fuglene i Skoven;
Det toner lysteligt i Dur,
Imens den stolte Skov-Natur
I Mol dit Bryst indvier
For Farve-Melodier!

Ja, til en Kirke, hi og stor,
Sig Skovens Bge reise,
Og fra det hitidsfulde Chor,
Som ved en Bach og Weyse,
Man hrer Orgel-Melodie.
Det er vort Hjertes Poesie,
Det er Naturens Stemme,
Thi her har Hjertet hjemme.

Rundtom den dybe Stilhed naaer,
Mens Glands vort Syn opliver;
Den skjnne Sommer fra os gaaer,
En Afskeds Fest den giver,
Thi staaer den i sin Farvepragt;
Saadan, i kongelige Dragt,
Gik Jephtas Datter smykket
Did hen, hvor Dden bygged'.

O, Sommer! Livets Farveskjr,
Som Boblen, snart Du mister;
Naar Farverne er' strkest der,
Saa veed man jo - den brister.
Din hie Pragt, din dybe Ro
Opfylder os med Haab og Tro;
See Mark og Eng og Skove
I Farver Herren love!

I Sphre-Sangens Harmonie
Hver Klode mgtigt klinger,
Paa hver dens egen Melodie
Sin Klang-Figur frembringer,
Den viser sig i Farve-Skjr;
September bringer Jordens her,
Og Farve-Melodier
Vor Sjl til Gud indvier.

Information about this poem (in Danish)

September. (Septembers herlige Natur) p. 85

(Saml. Skr. XII, 149).
Published 18 December 1832
Source: Digterens danske Vrker 1822-1875, number in bibliography: 208